Denne buk med dens usædvanlig lange stænger blev nedlagt af Ole Hansen efter en særdeles oplevelsesrig jagt i det svenske. Den er af Sten Breith opmålt til 143,92 point. Om den spændende jagt fortæller Ole:
Nu nærmede tiden sig igen, hvor jeg skulle med min kammerat Jesper til Midtsverige.
Vi plejer at tage derop et par dage i forvejen for at se, hvad der går af bukke. Vi ankom til jagtområdet den 13. august, lige inden solen gik ned, og vanen tro kørte vi en runde omkring de mange kløvermarker og remisser, der løber igennem vores terræn. Inde på nabomarken på en lille kløvermark, så vi den første buk, en stor buk med ekstremt lange stænger! Vi blev hurtigt enige om, at det var en medaljebuk. Derudover så vi en del andre gode bukke den aften på vores terræn, så det tegnede godt for årets bukkejagt. Fortrøstningsfulde og lidt trætte efter køreturen var det tid til at finde hytten og få pakket ud.
Den 15. om morgenen var vi ude i hvert vores tårn for at lure bukke af. Jeg ankom til et skydetårn, da det stadig var mørkt og fik placeret mig uden for meget larm. Det lysnede, og omgivelserne vågnede så småt. Udsigten fra tårnet er ud over en kløvermark med småskove omkring, og efterhånden som lyset tog til, kunne jeg skimte et par rådyr, der lå ca. 200 meter ude foran mig. Jeg fik dem i kikkerten og så med det samme, at det ene dyr var en stor buk. Efter ca. 10 minutter rejste de sig, og bukken begyndte at jage med råen. På et tidspunkt var de inde på ca. 50 meter, og jeg kunne nu se, at det var bukken fra den aften, hvor vi ankom, og sikke en buk! Den beslog råen flere gange, og jeg sad bare der i forreste række og nød det hele. Fantastisk! En mindre gaffelbuk ville også være med, men den blev straks jaget på porten af den store. Dette forsatte i ca. 30 minutter, indtil de forsvandt ind i hegnet. Tilbage i hytten og under morgenmaden berettede jeg om, hvad jeg havde set, og der var mine øjne vist lige så store som tekopper!
Det blev endelig den 16. august. Vi drog afsted, mens det stadigt var mørkt. Jeg blev sat af ved samme tårn, hvor jeg havde set bukken, i håbet om, at den ville være i området endnu. Det var stadig mørkt, da jeg kom på plads i tårnet, og forventningerne var helt i top. Jeg sad med ryggen mod et skovhjørne og kiggede ud over to kløvermarker. Det lysnede en smule, og der gik ikke længe, før jeg kunne se et dyr, der var på vej ned mod mig oppe fra min højre side. Op med kikkerten – Det var en buk! Den kom ud på græsmarken og luntede i retning mod min højre side ca. 150 meter ude, og jeg kunne se, at det var en stor, flot 6 ender. MEN ikke den buk jeg havde set! Skulle jeg skyde, var det nu – nej, det var ikke den buk, jeg gik efter. Den stoppede op og essede kort, inden den luntede videre ind i skoven.
Der lød et skud kort tid efter, og en SMS tikkede ind. Jesper havde skudt en buk med en beskadiget opsats. Mens jeg sad med telefonen i hånden, kunne jeg ud af øjenkrogen se et dyr, der kom ud fra samme skov foran mig. Op med kikkerten i en fart og der kom han, der var ingen tvivl, det var den store buk! Bukken var i bevægelse og løb i retning mod mig. Op med riflen, men bukken var stadig i bevægelse, og afstanden var ca. 150 meter Nu var det et spørgsmål om tid og afstand, inden han ville forsvinde ind i den skov, hvor den anden buk forsvandt. Bukken var nu inde på ca. 120 meter, men et træ kom i vejen, og jeg måtte vente, til han kom fri af træet. Så var det nu. Han stoppede kort op ved en markbrønd for at markere sig, jeg holdt på bladet og fik sendt en god kugle afsted. Bukken satte i et højt spring, hvorefter den løb afsted. Jeg fik repeteret men kunne nu se, at den sænkede farten, og efter ca. 50 meter faldt den til jorden!
Hold nu K… hvor vildt, en cigaret blev tændt og røget med rystende hænder, inden jeg gik hen mod bukken. Da jeg kom hen til den for at tage den i øjesyn, tror jeg, at jeg vækkede hele Sverige. Jeg skreg som en vild YES! Den buk, den var jo enorm, og aldrig har jeg set sådan en høj opsats. Jeg ringede til Jesper, og da han hørte om bukken, kom han med det samme. Vi var begge særdeles begejstrede og gav hinanden en kæmpe krammer og fik ønsket hinanden til lykke. Vi satte os på bagsmækken af Volvoen med en kold øl i hånden, og de næste 10-15 min. nød vi “Den dejligste morgen i hundred år” som Peter A.G. Gnags synger, inden vi kørte hjem til hytten.
Jesper skød endnu en flot buk på turen, og jeg selv kunne have skudt en pæn seksender. Bukken blev dog sparet, for vi skal forhåbentligt afsted næste år igen!
Har du også et trofæ du ønsker at få opnålt, så
Se tid og sted for nye trofæopmålinger her: www.trofæopmåling.dk
