Vildsvinet, Sus scrofa, kan med rette betegnes som europæisk storvildt. Det er måske ikke den første tanke, man får, når man ser en lille stribet frischling – men tag ikke fejl! Vildsvin er både store og farlige. Vildsvinets hoved er enormt. Faktisk udgør hovedet en tredjedel af kropslængden, og det er som skabt til at grave i jorden efter alt spiseligt. Vildsvin er nemlig omnivorer, hvilket betyder, at de æder både planter og dyr – fuldstændig ligesom mennesket.
På størrelse med en bjørn
I det meste af Europa ligger vægten på en voksen orne, eller keiler, som den også kaldes, på 75-100 kg, og soen har en vægt på omkring 60-80 kg med en kropslængde på ca. 1½ meter og en højde omkring 80 cm. Jo længere østover man kommer i Europa, desto større er grisene. I Østeuropa er det ikke usædvanligt, at en keiler ligger på 130 kg og er 10 cm højere og længere. Og så er der jo også lige de store grise, som man en sjælden gang møder i Central- og Vesteuropa, og hvor vægten sniger sig på 200 kg. I Manchuriet kan keilerne veje op til 350 kg og blive 125 cm over skuldrene! Så snakker vi altså om grise, der er på størrelse med en brun bjørn!
Vildsvinets pels består af en tyk, brun underuld med lange, stride dækhår, og det er ikke ligefrem en pels, som man har lyst til at anvende til beklædning, da man nærmest stikker sig på dækhårene.
Rotte
Vildsvin er sociale dyr, der samler sig i større grupper. En sådan gruppe kalder man en ”rotte”. Disse grupper består næsten udelukkende af hundyr, og den ledes af en fører-so. Hannerne forlader rotten, når de er omkring et år gamle, og samler sig i ungkarle-grupper, mens de gamle keilere lever for sig selv.
En so er kønsmoden, når den er ca. 2 år gammel, hvorimod ornerne først er kønsmodne 1-2 år senere. Soen er drægtig i 114-140 dage. Jo ældre so, desto længere tid er den drægtig. Smågrisene fødes typisk mellem marts og maj, og kuldstørrelsen kan variere fra 4-12 individer. Soen føder dem typisk i en rede bygget af blade, græs og grene. Hvis soen af en eller anden årsag dør, adopteres ungerne af en af de andre søer i rotten.
En pattegris vejer ved fødslen 500-1.000 gram, og de tager hurtigt på. Allerede efter 2 uger begynder de at følge med moderen og begynder at tage fast føde til sig, selvom de fortsætter med at die et par måneder endnu. Ungernes stribede pels forsvinder gradvist efter ca. 3 måneder, og når de er omkring 8 måneder, er de udfarvede og har fået de voksnes brune farve.
Et vildsvin har en maksimal levetid i naturen på 10-15 år, men ikke mange når at blive mere end 5-6 år.
Få fjender
Ulven er vildsvinets største fjende – næst efter mennesket. Man regner med, at en enkelt ulv kan nedlægge mellem 50-80 vildsvin i forskellige aldre i løbet af et år. Undersøgelser fra Polen og Italien har vist, at selvom der er mange andre, og mindre farlige, byttedyr, er det vildsvinet, der står øverst på ulvens spiseseddel. Det er dog fortrinsvis frischlinge og überlaufere (ung-grise), der bliver taget. Voksne søer tages undtagelsesvist, mens de gamle keilere får lov at gå i fred – de er simpelthen for farlige.
Et farligt dyr
At vildsvin er farlige og kan finde på at angribe mennesker, er noget man har kendt til siden stenalderen, og det er blevet portrætteret i hulemalerier. Både romerne og grækerne har skrevet om angreb i deres historier, hvor f.eks. Odysseus blev såret af et vildsvin, og Adonis blev dræbt. I 2012 blev der lavet en rapport, hvor man undersøgte angreb i perioden fra 1825-2012. Her fandt man 665 tilfælde af dødsfald, som skyldtes både vildsvin, men også vilde svin, dvs. grise som er undsluppet og har etableret sig i naturen. Hovedparten af angrebene – hele 19 % fandt sted i Indien. Interessant nok eftersom det også er i Indien, at langt de fleste angreb med dødelig udgang fra ulve har fundet sted. De fleste angreb fra vildsvin fandt sted i landområder, hvor en enlig keiler gik til angreb i vintermånederne. Og oftest var det ikke i forbindelse med jagt.
Vildsvinets lange hjørnetænder er et formidabelt våben. En keilers hjørnetænder er typisk 10-12 cm lange, men hvad værre er, så holdes de barberbladsskarpe ved hele tiden at blive slebet mod hjørnetænderne i overmunden – ligesom man kender det fra en selvslibende saks.
Problem-svin
I takt med at vildsvinet breder sig hastigt i Europa, stiger problemerne også. Især Berlin er hårdt ramt. Byen har mange parker og grønne områder, og man regner med, at der i dag lever omkring 10.000 vildsvin i byen, hvor de skaber store problemer og udgør en potentiel fare for indbyggerne.
I Danmark har vi haft vildsvin i tusindvis af år, men de blev udryddet i begyndelsen af det 19. århundrede. Der er dog en talstærk bestand i Nordtyskland, som i årevis har sendt små ekspeditioner ind i Sønderjylland til stor glæde for jægere og naturfolk, men også til stor bekymring for landbruget, som frygter for den milliard-store svineeksport, hvis de danske svinebesætninger skulle blive smittet af sygdomme. Lige nu er det sygdommen Afrikansk Svinepest, der spreder sig næsten lige så hurtigt. Det er nemlig mennesker, som er den væsentligste årsag til smittespredningen, primært ved at man f.eks. tager en pølsemad med inficeret svinekød (Afrikansk Svinepest smitter ikke mennesker) med sig, og smider resterne ud i vejkanten eller en skraldespand på en rasteplads. Fanden er løs, hvis et vildsvin finder resterne af pølsemaden og guffer det i sig.
70 km hegn
I Danmark har det betydet, at Miljøministeren nu har foreslået, at man bygger et 1½ meter højt hegn langs hele grænsen til Tyskland, og at man senere på året også vil tillade jagt på vildsvin hele året rundt og på alle tider af døgnet – også om natten. Hensigten er at få decimeret eller udryddet den lille bestand af vildsvin, som er indvandret, således at risikoen for at smitten dukker op indenfor Danmarks grænser minimeres
Sådan jages vildsvin
Oftest jages vildsvin på anstandsjagt eller trykjagt, hvor man er placeret i et tårn og venter på, at vildsvinene kommer forbi. Vildsvin er kloge dyr, og de lærer hurtigt, at det er forbundet med livsfare at opholde sig udækket i dagslys. Meget svinejagt i Sverige foregår derfor om natten i månelys og sne. Det betyder selvfølgelig, at der er nogle helt specielle krav til sigtemidlerne. Kikkertsigtet skal helst have så god lysfølsomhed som muligt og gerne have et variabelt oplyst sigtepunkt, som man kan justere til lysforholdene. Vildsvin er endog særdeles skudstærke, da meget af deres skulderparti er dækket af et panser af brusk og fedt. Jeg vil derfor ikke anbefale mindre kalibre end .308WIN og gerne større kalibre som 9,3X62 med tunge kugler, der kan lave gennemskud. Ingen, og jeg gentager INGEN, har lyst til at eftersøge en anskudt keiler en mørk nat, så en kraftig kaliber med en god, bonded kugle er et fornuftigt valg. Hvis man f.eks. er på trykjagt i Tyskland efter vildsvin, er et sigtemiddel som Aimpoint en god ting, når der kommer en rotte grise forbi med 40 kilometer i timen. Og det kan ikke siges nok: Husk nu at træne skud til løbende vildt på banen først! Det er sværere, end det umiddelbart ser ud til, at skyde som Prins Frantz Albrecht i videoen herunder.
Jagttid
Vildsvin, orne: 01.09 – 31.01
Vildsvin, so og grise: 01.10 – 31.-01
Endvidere står der i bekendtgørelsen om vildtskader i §7, at vildsvin må reguleres hele året. Samtidig vil der med den nye stramning i forbindelse med Afrikansk Svinepest nu sandsynligvis gives lov til også at regulere vildsvin om natten fra og med 1. juli 2018, ligesom man vil indføre gratis trikintest af nedlagte vildsvin i Danmark.
Vær opmærksom på, at reglerne for regulering på nuværende tidspunkt (april 2018) siger, at en jagtlejer kun må regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren kan ikke fraskrive sig retten til regulering. Og regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.
Videoer
Video: Skud til løbende vildsvin (Engelsk)
Video: Placering af kugle på vildsvin (Engelsk)
Video: Fantastisk skydning (Engelsk)
