I disse uger bliver lågerne lukket i det 22 kilometer og. 2,5 m høje og massive hegn i Gribskov. Når lågerne først er lukket, er det slut med fri bevægelighed for de dyr, der allerede opholder sig i området. Rådyr, dådyr og sikahjorte, som indtil nu har levet frit i skoven, vil ikke længere kunne komme ud eller ind.
Naturstyrelsen har søgt om at blive registreret som en Dyrehave og dermed et ønske om en dispensation for reglerne i Hjortebekendtgørelsen.
Naturstyrelsen skriver, at hjortevildtet i naturnationalparker efter dispensation fra Hjortebekendtgørelsen, herefter kan forvaltes som vildt under Jagt- og vildtforvaltningsloven. Dyrene kan nu betegnes som “vilde”, selvom de er bag hegn.
Men det ændrer ikke ved det grundlæggende: Dyr bag hegn er vores ansvar. Juridiske definitioner kan ikke ophæve det ansvar, som vi har for dyr bag hegn – øremærker eller ej.
Hvad med de fritlevende dyr i skoven?
En væsentlig ting bliver slet ikke nævnt. Hvad med de allerede fritlevende vilde hjorte, der nu bliver lukket inde bag hegn?
I dansk lovgivning er det helt klart: Umærkede hjortedyr er vildt, og de må ikke indfanges. Vildt tilhører ikke staten eller nogen andre. Det hører til i den natur, det lever i. Derfor er udgangspunktet også enkelt: Man må ikke tage vilde dyr og holde dem bag hegn.
Naturstyrelsen kalder det en naturnationalpark, men har alligevel søgt om at arealet registreres som en dyrepark. En dyrehave er per definition et indhegnet område, hvor dyr holdes inde, hvor der er flere dyr end naturligt – og hvor bestanden styres af mennesker.
Kravet for dispensation er ikke opfyldt
Dispensationen kræver, at indhegningen er etableret med et REKREATIV eller JAGTMÆSSIGT formål for øje.
Dette krav stemmer dårligt overens med en naturnationalpark, hvor formålet er biodiversitet, hvor der ikke må drives jagt, og hvor offentligheden i praksis begrænses af hegn og store dyr.
Der er jo reelt ingen forskel på at indfange dyr- eller sætte et hegn op omkring dem. Resultatet er det samme – dyrene kan ikke undslippe.
Naturstyrelsen henviser til dispensationer og til projektplaner, hvor det allerede på forhånd var forventet, at der ville være flere hundrede dyr inden for hegnet. Men det ændrer ikke ved det afgørende spørgsmål:
Kan man lovligt gøre fritlevende dyr til indespærrede dyr – bare ved at spærre dem inde i en naturnationalpark?
Det er også værd at spørge, hvorfor de regler, der gælder for almindelige mennesker, ikke gælder for staten. En privat lodsejer ville ikke kunne indhegne sin skov og lade vilde hjorte blive fanget bag hegnet. Det ville blive betragtet som indfangning af vildt.
Naturnationalparker er reelt bare dyrehaver under et nyt navn – det er der mange der længe har vidst. Nu er det officielt.
Så hvad skal vi kalde det? Vild natur – eller en dyrehave?
