Baltikum omkring 1920
Blandt andet på grund af nærheden til Rusland tog det betydeligt længere tid for myndighederne i de baltiske lande at få skudt ulvebestanden i bund i starten af 1900-tallet, end det gjorde i Vesteuropa. Over hele den nordlige halvkugle var intentionerne i forhold til ”skadedyr” som ulve klare. De skulle reduceres til et absolut minimum og gerne udryddes helt. I de sidste årtier af udryddelseskampen var det en særlig begivenhed, når det blev nedlagt en ulv, og der er derfor betydeligt flere billeder fra den sidste fase af samfundets kamp imod ulvene end fra de tidligere årtier, hvor ulvene var talrige. I mange tilfælde var ulvenes banemænd forstfolk (hvilket fremgår af uniformen som her). Det skyldes nok primært, at de var meget i skoven med velfungerende rifler og træning i at anvende dem.
Baltikum omkring 1900-1920
Den jæger, som nedlagde ulv i de dage, opnåede mere eller mindre status af folkehelt. Samfundet var helt enkelt træt af de besværlige dyr og udbetalte mange steder skydepenge for vellykket bekæmpelse…
Baltikum omkring 1910-1920
Det siger lidt om motivationsniveauet, at kæmpe grupper af jægere betragtede en enkelt nedlagt ulv som et tilstrækkeligt succesfuldt...
