I Vildtforvaltningsrådet sætter man nu de etiske aspekter ved jagt øverst på dagsordenen. Det er nok derfor vigtigt, at være enige om, hvad etik er for en størrelse. Oprindeligt var etik manérer eller sædvane, men i dag bruges det til at fastlægge regler for god menneskelig adfærd.
Spørgsmålet er så, om jægere og ikke jægere, kan blive enige om det eller om bare jægerne indbyrdes, kan blive enige?
Reglerne for jagtens udøvelse er indarbejdet i flere forskellige love, bekendtgørelser, direktiver osv. og der er fastlagt etiske regler for såvel den almindelige jagtudøvelse, som for hjortevildtet.
En stor del af den etiske debat handler pt om udsætninger og fodring i den forbindelse og repræsentanterne i vildtforvaltningsrådet er delt op i 2 lejre, hvor den ene lejr ønsker udsætninger forbudt (Dansk ornitologisk forening, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening) og den anden lejr ønsker fortsat at udsætninger skal være tilladt, men at kontrollen skal skærpes, (Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening og Landbrug & Fødevarer).
Man kan så spørge sig selv, om etisk debat af udsætninger og fodring hører hjemme i Vildtforvaltningsrådet, der har til opgave, at rådgive ministeren i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning i Danmark, eller om debatten rettelig hører hjemme i dyreetisk råd eller biodiversitetsrådet, der vel også har en mening om den ting.
Den første tanke, der melder sig hos mig, er, hvorfor sætter vi egentlig fugle ud!
Svaret er egentligt enkelt – Det gør vi, fordi den vilde fuglebestand ikke længere kan understøtte behovet for fugle til det antal jægere, der er i Danmark.
Man kan så vælge at reducere antallet af jægere kraftigt eller stoppe fredningen for nogle af de arter, der er tilladt i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivet f.eks. Knortegås, en del dykænder og vadefugle, mågearter, tyrkerdue og skovskader ligesom man kunne vælge at lempe på reguleringen af visse fugle udenfor fuglebeskyttelsesdirektivet f.eks. Råger, svaner, skarv, stær osv.
I kritikken omkring fugleudsætninger og fodring henvises der ofte til at massive udsætninger skader biodiversiteten og der henvises til en belgisk og en engelsk undersøgelse. Det skal bemærkes, at disse undersøgelser overhovedet ikke er sammenlignelige med danske forhold, da der i Danmark er meget restriktive krav stillet op til udsætning med maks. 12 fugle pr HA.
Den belgiske undersøgelse har taget udgangspunkt i, at fasaner præderer på krybdyr og slanger, men dette er ikke påvist i undersøgelsen. De undersøgte arealer er af en forholdsvis begrænset størrelse (fra 0,5 – 60 ha). Der er tale om massive udsætninger på små arealer – uden at der er sat tal på udsætningernes størrelse. Man konkluderer at krybdyr og slanger er forsvundet i udsætningsområderne, men man har ikke undersøgt om der findes dna efter krybdyr og slanger i fasanens afføring. Til gengæld er man relativ hurtig til at konkludere, at fasanudsætninger bør forbydes.
Jeg vil betegne den belgiske undersøgelse, som virkelig dårlig og ikke værd at beskæftige sig med. Modsat kan jeg godt forstå at krybdyr og slanger fortrækker ind til naboen, hvis udsætningen er massiv.
Den engelske undersøgelse sammenstiller data fra 229 rapporter om fasaner, både publicerede og ikke publicerede. Der er ca 600.000 jægere i Storbritannien og der udsættes mellem 39 og 57 millioner fasaner, hvoraf 85% udsættes i selve England. Også i England er fasanudsætningen massiv med op til mere end 1.000 fasaner pr HA.
Den engelske undersøgelser peger på, at man fandt rimelige beviser på, at der skete:
- en fysisk forstyrrelse af jorden,
- en næringsstofberigelse af vand og jord,
- en reduktion af bevaringsværdige planter på grund af skade
- en berigelse/reduktion på hvirvelløse arter ved eller tæt ved udsætningssteder.
De fandt svagere, mindre eller mere tvetydige beviser for,
- at de frigivne fugle præderede på små hvirveldyr (krybdyr),
- udgjorde en direkte konkurrence til ikke-vildtarter,
- spredte sygdom til ikke-vildtarter,
- påvirkede genotyperne (arveanlæg) af vilde artsfæller
Dansk Jagtakademi, Niels Kanstrup foretog i 2016 en undersøgelse for foreningen af Danske Herregårdsjægere.
Undersøgelsen byggede primært på et spørgebrev, som ultimo 2015 blev rundsendt til alle medlemmer af foreningen. Der kom retursvar fra 61 jagtvæsener, svarende til 80% af de udsendte skemaer. Jagtvæsener på de indkomne svar dækkede 75.000 HA. Der blev endvidere indhentet data fra Naturstyrelsen og Fødevarestyrelsen om biotopplaner, udsætning af fasaner og import af vildfugle. Den årlige omsætning for disse jagtvæsener var ca 133 millioner og der var ca. 1 fuldtidsbeskæftiget pr jagtvæsen.
De responderende jagtvæsener havde udsat 260.000 fasaner og ekspanderes dette til samtlige jagtvæsener under Danske Herregårdsjægere vil dette svare til ca. 330.000 fasaner, 1.600 agerhøns og 22.000 gråænder. Den samlede udsætning af fasaner anslås til at være 1.7 millioner, hvilket betyder at der er et mørketal på 700.000 fasaner i forhold til indberetningerne i 2022.
Jagtvæsenerne havde i 2015 indberettet biotopforbedringer på 32.350 ha, hvortil skal bemærkes, at der ikke udarbejdes biotopplaner for skovarealer. I 2015 var der samlet i Danmark anmeldt 258 biotopplaner for et areal på 120.180 ha. Der er således en større mængde biotopplaner udenfor de etablerede jagtvæsener.
De biotopforbedringer, der var gennemført indenfor en 15 årig periode var:
| Vådområdeprojekter ved vandstandshævning | 1.041 ha minus 9 ha dræningsprojekter |
| Græsning af lysåbne naturtyper | 964 ha |
| Udlægning af urørt skov | 626 ha minus 80 ha opdyrkning af natur og halvnaturarealer |
| Frilægning af rørførte vandløb | 6,3 km minus 0,2 km rørlægning/regulering |
| Pleje af vandløb | 90,2 km |
| Pleje af diger og hegn | 126,5 km minus 2,8 km, der var sløjfet |
| Etablering af levende hegn | 35,1 km minus 2,6 km der var sløjfet |
| Udpegning og sikring af flagermusetræer | 232 stk. |
| Vådområdeprojekter ved oprensning/udgravning | 151 stk. |
| Etablering af ”paddehuller” | 53 stk. |
| Etablering af småbevoksninger | 237 stk. minus 114 stk. der var sløjfet |
Over 2/3 af jagtvæsenerne har arealer under Natura2000 udpegning og de repræsenterer noget af den højeste naturværdi i Danmark, hvilket bl.a. medfører en øget hyppighed af ørne, duehøg, skovmår osv.
I 1955 udgav Danske vildtundersøgelser hæfte 4 med undersøgelser over ernæringen hos agerhøns, fasaner og urfugle i Danmark.
Der er tale om en meget detaljeret undersøgelse af 232 voksne fasaner og 69 fasankyllinger, hvor man undersøgte indholdet af kroen fordelt på de enkelte måneder af året.
Hovedernæringen er byg, havre, hvede, frø af pileurt, fuglegræs, græsfrø, øvrige frø fra hønsetarm, gåsefod, agersennep, ærenpris, grine-til-middag (rød arve), hanekro, ranunkel, kløver, sneglebælg mfl, samt blade og blomster fra primært græs og kløver. Fasanen synes også at tage en del bær, da der i kråserne er fundet hyldebær, brombær, slåen, hyben, tjørn og paradisæbler. Endelig æder fasanerne en del knolde og rodstykker navnlig fra vorterod, men også roer og kartofler. Dyrisk føde spiller også en rolle, da der er fundet dyrisk føde i 16% af kråsene. Den er generalist, hvad angår den dyriske føde, da der er fundet forskellige larver, biller, myrer, bænkebidere edderkopper, bladlus og agersnegle. (Der er ikke fundet krybdyr)
Der er i min optik ikke grund til at antage, at fasanen har ændret kostvaner mod mere dyrisk føde og krybdyr siden publikationen i 1955.
Etisk drøftelse
Først nogle etiske udsagn:
”Etisk er det uacceptabelt, at fugle opdrættes med det ene formål at drive jagt på dem. Jagt skal drives på naturens overskud”
Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse:
”Det er forkert at skabe et kunstigt overskud af fasaner for at skyde dem. Aflivning af dyr skal ifølge dyrevelfærdsloven ske hurtigt og med mindst mulig lidelse for dyret. Var det for at få kød på bordet, ville man slagte fasanerne, når de kom ud af volieren. Men i stedet sættes de ud i naturen, hvor de efter en tid bliver skudt. På den måde forlænges processen unødigt.”
Bo Håkonsen, biolog i Danmarks Naturfredningsforening:
”Biotopplanerne var et forsøg på at gøre noget godt for naturen, når man gav en tilladelse til flere fugle. Men det svarer til at sætte et lille plaster på et meget stort sår. Når man sætter så mange fugle ud, så støvsuger de skovbunden for nærmest alt levende, så det har store konsekvenser for naturen.”
Bengt Holst, formand for dyreetisk råd
”Jeg plejer ikke at blande mig i ting, som jeg ikke forstår. Men er der nogen der kan forklare mig, hvorfor 160.000 golfspillere skal bruge 9.000 ha af de smukkeste områder til golfbaner. Kan de ikke bare spille minigolf!”
Erik Rosenbæk, pensionist
Danmarks Jægerforbunds etiske regler om udsætning:
- Udsæt aldrig så meget vildt, at det forrykker eller ødelægger revirets økologiske balance.
- Udsætning af vildtfugle bør foregå så tidligt som muligt.
- Gråænder udsættes i maj/juni, 4-5 uger gamle.
- Fasaner udsættes i juli og begyndelsen af august (højst 6 uger gamle), med mindre vejret er meget dårligt. Fasaner må udsættes fra 1. april til 31. august
- Agerhøns udsættes i august. De må udsættes fra 1. april til 15. august
Hvad kan der gøres!
- Skabe accept i samfundet også af de store udsætninger
- Skabe forståelse for jagt, som rekreativ og diversitetsfremmende hobby. Brug f.eks. Web-tv fra rævegrav, edderfugleshelter og lign.
- Meget større information og kommunikation om biotoppleje og leveforhold for udsat vildt.
- Kompetenceudvikling af jægerne – primært omkring afstandsbedømmelse og skydefærdigheder (tvungen haglskydeprøve for alle?)
- Indberetning af de udsatte fugle flyttes fra forbruger til opdrætter/importør, således at vi kan få korrekte tal.
- Ved miljøpåvirkning skal fordele og ulemper vejes, med plusvægt på fordele.
Etisk holdning er svær at bevæge, men det handler meget om, at skabe en holdning om, at det er god menneskelig adfærd at skyde, tilberede og spise dyr, der har haft et godt liv uden for høj negativ påvirkning af miljøet.
For tiden er der fremsat et borgerforslag med forbud mod udsætning af fasaner bl.a. med baggrund i biodiversitet. På facebook har forslagsstilleren et billede af 2 heste, der ligger på råjord i en fold. Mit spørgsmål er så – hvor meget biodiversitet er der i en hestefold?
Vi unne også føre det etiske debat over i fjendens lejr – f.eks. omkring fotografering og opførsel ved forekomst af sjældne fugle, hvor skovhornuglerne ved Værløse vel nærmest er skræmt væk, eller at kampen for at få et kryds, medfører nedtrampning af haver og klitarealer, når en træt fugl er observeret på Grenen osv.
De fordele, der er ved udsætninger, som jeg ser dem er:
- Er fritidsinteresse for 180.000 jægere.
- Er med til at sikre både små og store naturområder – remisser, levende hegn, at urentable dyrkningsområder ligger brak, at vandhuller/søer vedligeholdes eller etableres.
Dette giver større biodiversitet i det åbne land og eksempelvis en odder er i fremgang. - Større antal rovfugle som f.eks. kongeørn, havørn, stor hornugle, ræve m.fl.
- Ved fodring tilgodeses en række øvrige småfugle m.fl.
- Arbejdsindtægter og skatteprovenue fra godser, skytter, jagtforhandlere, bønder osv.
- Sikrer træning og opbygning af kompetente jagthunde
- Biotopplaner sikrer øget biodiversitet for flora og fauna
- Fodermarker giver foder og dækning til andet vildt
- Udsat vildt aflaster efterstræbelse af andet vildt
- Lækker mad
