ABONNER OG FÅ MERE ADGANG

Troldanden den lille dykand med det arrige blik

Præsenteres af

Troldanden, Aythya fuligula, er en lille dykand. Det latinske navn betyder sodstrubet vandfugl, hvilket er nogenlunde lige så sexet som det engelske navn, tufted duck, der kan oversættes til tottet and med reference til den fjertot, som hannen har på hovedet. Så er navnet troldand straks mere interessant, selvom der ikke rigtig findes nogen forklaring på det lidt dystre navn. Man mener, at det kommer fra andens intense gule øjne, og at det med god vilje kan se ud som om, at den har en sort hætte på. Men et spændende navn, dét er det.

Troldanden yngler typisk i søer og brakvandsområder med mange vandplanter. Den lever overvejende af bunddyr som orme, muslinger, snegle og krebsdyr, men om sommeren suppleres menuen også med frø fra vandplanterne.

Troldanden er ikke specielt stor. Den har et vingefang på op til 75 cm, en kropslængde på ca. 45 cm og en vægt omkring trekvart kilo.

TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN. FOTO: ALEXA M.FL.


Troldandrikken har den meget karakteristiske ”tot” på hovedet, mens hunnen er noget mere kedelig at se på. Foto: Charles Sharp.

Hurra for forureningen

Ja, det kan lyde lidt underligt, men en større forurening med næringsstoffer har faktisk haft en positiv effekt på antallet af ynglende troldænder i Danmark. Troldanden er en ret almindelig and i Danmark som trækfugl, men også antallet af ynglepar er steget støt siden 1960’erne – sandsynligvis på grund af flere næringsstoffer i søerne, som både giver mere føde i form af flere vandplanter, større rørskove, som giver flere redemuligheder og flere myggelarver, der er en vigtig fødekilde for ællingerne. Også forekomsten af vandremuslingen, der er dukket op i de danske vande sydfra som invasiv art, og som er en af troldandens absolut foretrukne spiser, er en væsentlig årsag til fremgangen. Og der er nok at spise. Vejle Amt estimerede i år 2000, at en 100 ha stor sø havde en bestand af vandremuslinger på ikke mindre end 1.3 milliarder individer, og muslingen breder sig efterhånden helt uhæmmet i de danske vandløb og søer til glæde for troldanden, men ikke for ret mange andre.


Om sommeren er det efterhånden ikke usædvanligt at se troldænder boltre sig i søer med rørskove. Foto: Alexa.

Et dystert udseende

Troldanden ligner hvinanden en hel del. De har begge gyldne øjne og en markant sort/hvid fjerdragt. Men hvor hvinanden har en lidt mere sofistikeret opdeling af de sort/hvide felter og en hvid plet på kinderne, er troldanden noget mere afdæmpet, hvilket sammen med den lille fjertot på hovedet giver den et, synes jeg, noget dystert udtryk. Men nogle gange, især hvis man ser den i skarpt sollys en klar vinterdag, kan man se, at fjerene på troldandens hoved nærmest er lilla.

Hunnen er en noget mere afdæmpet i kuløren. Dens farver er forskellige nuancer af brunt, og ikke engang en ordentlig fjerdusk på hovedet er det blevet til, men bare en lille, næsten usynlig, tot. Sådan er det, når man er den, som skal ligge på rede inde i rørskoven.

Troldanden findes i hele den nordlige del af Eurasien fra Island i vest til Japan i øst. I modsætning til så mange andre ænder, yngler troldanden ikke på det Nordamerikanske kontinent, hvor den dog en gang imellem kan ses som vintergæst.

I det rette lys bliver troldandens hovedfarve nærmest lilla. Foto: Tim Felce.

Hvornår er det bedst?

Troldanden yngler som sagt i Danmark i større og større antal, men det helt store ryk ind kommer sidst på efteråret, når vinteren for alvor ankommer til det nordlige Skandinavien og Rusland. Så kan der ligge titusindvis af troldænder i fjordene, men også de større sø- og marskområder som Utterslev Mose, Tøndermarsken og Vejlerne kan fremvise et utal af rastende troldænder i vintermånederne.

Man er ikke helt klar over, hvor stor den totale bestand er, men man mener, at den er på omkring en million fugle, så det er absolut ikke en andefugl, der er trængt.

Troldanden er udbredt i det meste af Eurasien og trækker nogle gange helt ned til Afrika og Indien for at overvintre.

Jagtmæssigt er det klart bedst at drage ud med en skydepram og en bunke lokkeænder. Med en ordentlig flok lokkeænder ude vil man ofte få mulighed for både troldænder og hvinænder, som ikke har noget imod at ligge i samlet flok eller flyve lidt rundt for at se, om muslingerne skulle være bedre på den anden side af fjorden.

Troldanden spiser både om natten og om dagen, så der er ikke nogle specielle tidspunkter, som er bedre end andre. Men der er nu noget særligt over at ligge i prammen på det iskolde vand og se solen stå op til lyden af de svirrende vinger fra de små sorte dykænder.

Om vinteren kan der ligge i tusindvis af troldænder i de indre danske farvande. De kommer typisk fra Nordskandinavien. Foto: Hans.

Jagt – hvad skal du bruge

Den klassiske jagt på troldænder er som sagt fra en skydepram. Hvis man vil vide mere om det hårde, men spændende liv som pramjæger, er der mange gode fif at finde på Strandoghavjagt.dk. Jagt på vandet i vintermånederne er ikke ufarligt. Man overlever ikke mange minutter i det iskolde vand, hvis uheldet er ude, så husk at læse godt op på sikkerheden til søs. Hvis man ellers forstår at holde sig nogenlunde tørskoet, så er der lige et par helt åbenlyse fif. Glem alt om grønt jagttøj, tweed og spraglet kamuflage. Farven på pramjægerens beklædning er jagtens svar på tennis, nemlig hvid. Og husk lige, at det hvide tøj IKKE skal være vasket med optisk hvidt sæbemiddel. Det kan få det til at lyse op som en lygte i dele af det spektrum, som fuglene kan se, men som vi ikke kan se. En anden vigtig ting på vandet på denne årstid er varme. Først og fremmest varme fingre og tæer. Men også resten af kroppen kan hurtig blive kold, når man ligger stille i bunden af en pram og spejder efter troldænder. I dag er der dog rige muligheder for at undgå det værste ubehag. Man kan få både sokker, undertøj og handsker, som ved hjælp af batterier kan producere den hårdt tiltrængte varme, der er brug for efter et par timer på vandet. Og pas på med at komme til at svede, når du lægger lokkerne ud i mørket. Det bliver meget ubehageligt, når man senere ligger helt stille, og kulden kommer krybende. Så hellere tage den lidt med ro. Ænderne skal nok komme alligevel.

Troldand

Jagttid: 1. oktober til 31. januar.

Jagtudbytte: Ca. 5.000 om året.

Højsæson: Oktober til januar.

Til kokken: Beregn 1 brystfilet per person. Troldanden er en dykand og kan godt have en kraftig smag, som nogen ikke bryder sig om. Det er derfor ikke en oplagt ret at servere for gæster, som ikke er vant til den kraftige smag. Smagen kan selvfølgelig justeres en del ved at lægge kødet i marinade et døgns tid. Jeg har haft stor fornøjelse af dykand ved at strimle brystkødet og lægge det i en chilli-marinade og derefter stege det i en wok sammen med diverse grøntsager og med ris.

VIDEO: Få lidt inspiration til din næste jagt på troldænder her.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks:    
   

Læs mere

Nyheder