Foto: Johannes Krarup
Råbukken kan være en pokerspiller af rang. Når den ser hen mod en, kan det give det indtryk med dens nedstirrende blik, at den har afsløret dig. Det kan være det rene bluff, men man ved det aldrig helt. Er man afsløret, springer den et splitsekund efter. En tidlig aften kom jeg gående på en skovvej på en lidt større afryddet skovparcel. Ret sent opdager jeg en buk. Jeg tror et kort øjeblik, at den har opdaget mig, men den bliver stående helt stivfrossen og forsætter med at nedstirre mig. Langsomt tager jeg riflen op på min skydestok. Men dyret står lige imod mig uden at blotte bladet. Med min moderne skydestok har jeg så godt et anlæg, at korset ligger klippefast nederst på halsen. Jeg overvejer derfor undtagelsesvist en halskugle. Trådkorset i testkikkerten er fint og tyndt. Jeg lader skuddet gå. Kuglen træffer bukken lige midt på halsen, og den kollapser. Da jeg kommer frem til dyret, kan jeg se, at, efter kuglen er trængt igennem halsen, har den kysset den røde sommerpels på ryggen uden at ødelægge noget kød.
