Vi har testet det populære tyske lokkemiddel til vildsvin, Suhlengold Attratec No. 1 – med nogen skepsis….

Jeg har et rum i kælderen, hvor alle de totalt ubrugelige patentløsninger inden for jagtudstyr, som jeg er stødt på de sidste 27 år, har endt dages dage. Jeg kan ikke længere lukke døren og i takt med at bunkerne er vokset, har min indgroede skepsis overfor ”smarte løsninger” fulgt trofast trop.

Da jeg på jagtmessen i Odense sidste år mødte en seriøs tysk kemiker, som påstod, at han havde udviklet et super effektivt lokkemiddel til vildsvin, oplevede jeg atter engang et seriøst anfald af mistillid. Men jeg lyttede høfligt og indvilgede i at prøve mirakelkuren på min svenske vildsvinejagt.

Suhlengold Attratec no 1
Suhlengold AttraTec no 1 – lokkemiddel til vildsvin

Suhlengold Attratec No.1

Køreturen hjem efterlod ingen tvivl om, at midlet stinker. For min næse lugter det mest som en blanding mellem tjære og hvidløg og lugten er så kraftig, at hele bilen måtte luftes ud, selvom det befandt sig i en uåbnet plastflaske. Det lovede faktisk godt!

Jeg strintede en ganske lille portion på et træ flere kilometer fra den nærmeste foderplads, på et sted jeg kommer forbi flere gange om dagen. Den næste morgen var træet smurt ind i mudder efter en glad gris, som havde gnubbet sig op ad det i løbet af natten. Wow!

I efteråret mødte jeg nogle tyske kolleger, som havde gennemført en grundig tysk test og var nået til samme resultat: Det virker – Grisene elsker det!

På videoen her på siden ses i forgrunden et træ med Suhlengold Attratec No1 på stammen. Jeg smurte det på i går aftes ved 20 tiden. Grisene var der tidligt i morges og det er tydeligt, at de går direkte efter ”deodoranten”. Seriøs tysk kemiker vs. skeptisk gammel jæger 1 – 0.

Suhlengold Attratec No1 forhandles i Danmark bl.a. af Jagt-Jakt.dk – en dunk koster 349,- og rækker til 20 applikationer.

Læs også

Success med vildsvin: Sådan anlægges åtelpladsen

Vildsvin med pistol