Denne test foregik ved ladebænken og i skydebænken. Der er blevet ladet og skudt i timevis med Sonic Ballistic Target projektiler. Dette års varme sommer har ikke været en hjælp til køling mellem skudgrupper. Det har forlænget testtiden på skydebænken. Vi forsøgte os med forskellige krudttyper og forskellige sættedybder. Vi ladede 400 patroner op i kaliber .243 Win og 100 patroner i kaliber 7mm-08 Rem.
Vi vil i denne test se nærmere på, hvad Nielsen Gunparts giver af løfter om sit produkt. På siden af produktæskerne bliver der nemlig fremsat adskillige løfter.
Det første løfte, som det ikke tager lang tid at godtage, er, at produktet er produceret i Danmark. Projektilerne fra Nielsen Gunparts er alle sammen produceret i Rask Mølle i Jylland. Projektilerne bliver produceret på fuldautomatiske CNC maskiner.
Det tager blot 7 sekunder at producere et træningsprojektil, og når maskinen ikke behøver at være bemandet under produktionen, reduceres produktionsomkostningerne markant. Prisen på projektilerne er overraskende lav. Projektiler fra kaliber .30 og nedefter koster 2 kroner, kaliber 8 mm til 9,3 mm koster 3 kroner og kaliber .375 koster 3,5 kroner. Det er overraskende, at materialemængden ikke afspejles nævneværdigt i prisen, som man ser det hos andre homogene kobber-produkter. De større projektiler som 9,3 og .375 er helt exceptionelt billige. Til denne lave pris får man meget svært ved at finde en tilsvarende træningskugle.
Grøn?
Sonic Ballistic lover, at kuglerne er grønne og genanvendelige. Det sidste kræver, at man graver i skydebanens sandgrav og finder kuglerne igen og lader dem omsmelte. Det kan lade sig gøre.
Producenten oplyser, at messinget er 60 % kobber, 38 % Zink og 2 % bly. Det betyder i teoretisk forstand, at der er bly i projektilerne. I praksis er de blyfrie. To procent er i praksis ingenting i sammenligning med traditionelle kappeklædte blyprojektiler. Du skal skyde cirka 45 patroner af, før du har udledt lige så meget bly med et messingprojektil som med ét kappeklædt blyprojektil.
Lavere tryk?
Messing har ikke en lavere friktion end kobber. Men de meget smalle riller, som er skåret i Sonic Ballistic projektiler, har mindre friktion end andre kugler. Det betyder, at disse messingprojektiler vil kunne føres til en højere hastighed end for eksempel et rent kobberprojektil eller et kobberklædt blyprojektil ved det samme tryk. Det er den mindre anlægsflade mellem kugle og pibe, som giver den lavere friktion. Men dette er dog ikke helt entydigt. Der er ingen tvivl om, at man skal være varsom med de mindre kalibre. Her er forskellen mindre. Her tænker jeg specifikt på 5,6 mm kalibrene. Jeg oplevede punkterede fænghætter ved ladninger i kaliber .223 Rem., som ikke nødvendigvis ville have skabt problemer med almindelige kappeklædte blyprojektiler.
Til gengæld havde jeg med 23 grains Norma 200 krudt en udgangshastighed i gennemsnit på 1043 m/s. Dette er cirka 50 m/s mere end forventeligt med samme ladning til et traditionel projektil i samme kuglevægt på 50 grains.
Producenten anbefaler, at man bruger et hurtigere brændende krudt, end man er vant til. Dette skyldes, at man ønsker en lidt hurtigere opstart i forbrændingen af krudtet. Det er der god logik i. Et projektil med lavere friktion får brug for en trykforøgelse ad anden vej end projektilet selv, og det kan man gøre ved at bruge hurtigere brændende krudt. Jeg
havde dog ikke nogen problemer med langsomt brændende krudt som Norma MRP og Lovex S071 i kaliber .243 Win. Men de gav ikke nogen højere hastigheder end eksempelvis Lovex D073,6 eller Swiss RS50, som er krudt med middel forbrændingshastighed. Mundingsknaldet var væsentligt højere med det langsomt brændende krudt. Hvilket tyder på en ikke effektiv forbrænding af krudtet. Der skulle bruges 20 % mere krudt med de langsomtbrændende krudttyper, men hastigheden var faktisk en anelse lavere.
Griseri og møgtest
Testen blev gennemført med min .243 Win., som jeg havde valgt med omtanke og af tre grunde:
Det er et kaliber, som sender kuglen af sted i høj fart.
Den opererer også normalt ved relativt højt tryk.
Og så er den et relativt lille kaliber.
Altså lille kaliber diameter, højt tryk og høj hastighed. Det er tre faktorer, som på flere måder sæter et projektil på en hård prøve.
Jeg har aldrig behandlet en riffelpibe så usselt, som jeg gjorde under denne test. Jeg skød 400 skud med min riffel i kaliber .243 Win. uden at rense den. Det vil jeg normalt aldrig gøre. Jeg vil sjældent lade en riffel skyde mere end 100 skud uden at rense den i bund. Med en .243 Win. vil der ofte være god aflejring af kobber efter 50-75 skud med traditionelle kobbermantlede kugler.
Jeg lavede også testserier, efter at piben var blevet varmet op til en temperatur, hvor jeg normalt vil lade piben køle af. Jeg skød først 6 skud og skød en skudserie på 4 skud lige umiddelbart efter. Her klarede riflen og projektilerne sig også godt.
Aflejringer
Der er flere faktorer, som forårsager metallisk aflejring i piben. En patron affyret ved højt tryk vil øge aflejringen. Det samme gælder også projektiler affyret med høj hastighed. Men også homogene projektiler, som ikke er formelige og smidige i løbet, vil forøge aflejringen. De første kobberkugler, som kom på banen, var håbløse grisebasser, når det kom til aflejring. Nogle af dem begyndte at udvise mangel på præcision allerede efter 20-30 skud. Så fandt man ud af at mindske projektilets bæreflade i piben ved at lave riller i projektilet. Det hjalp rigtig meget. En sidste vigtig faktor, som også spiller ind på aflejring i piben, det er projektilets diameter. Større kaliberdiameter er mindre følsom over for aflejring. Den giver generelt også mindre aflejring.
Da jeg havde skudt de 400 skud, rensede jeg riflen. Rensningen af riflen gav et klart billede af, hvilken aflejring der var sket i piben. Jeg kørte flere filtpropper med Solvent igennem piben, og de første filtpropper gjorde det klart, at der var megen forbrændingsaflejring fra krudtet (carbon). Når jeg renser piben, vil de efterfølgende filtpropper som regel have en dyb blå farve. Det sker ikke. Det var filtpropper med en meget lys blå tone. Jeg lod sågar riflen stå natten over med solvent i piben. Stadigvæk var der kun en lys blå tone på filtproppen. Det betyder klart og entydigt, at aflejring af messing i piben har været meget begrænset. I det lys holder firmaets løfte om minimal aflejring.
Præcision
En anden faktor, som man også kan måle aflejringen på, er at se på, hvordan præcisionen eventuelt forandrer sig.
Den sidste skudserie, som jeg skød med .243 Win. Patroner, gav en skudgruppe på under 20 mm. Undervejs oplevede jeg ikke de store udsving i præcision. Hvis piben havde fået stor aflejring af messing, så ville præcisionen aftage i takt med, at der blev skudt flere og flere skud. Men i dette tilfælde forekom det mig, at præcisionen blev bedre, efter at der var løbet 100 skud igennem piben.
Fra producentens side anbefaler man, at projektilerne sættes helt ned til den øverste rille. Den forreste rille kan fungere som en krymperille. Projektilet bliver derfor sat relativt dybt. Det betyder, at man kommer til at have en god friflugt, fra kuglen begynder at slippe hylsteret på sin vandring frem mod riffelgangene. Dette kender man faktisk fra Weatherby, som også lavede lang friflugt i deres rifler. Der er en anden meget god grund til at sætte kuglen dybt, og den vil I få i et senere nummer, når vi ser nærmere på jagtkugler fra Nielsen Gunparts.
Kvalitet
Kuglerne var generelt konsistente i vægt. Jeg oplevede indimellem, at et projektil svingede ud med et halvt grain. Producenten praler ikke med, at kuglen har præcisionspotentiale på højde med matchkugler. Men jeg fandt dem udmærkede i præcision til træning. Det er dog ikke en kugle, man skal vælge til de rigtigt lange hold. Men det er en fin kugle til brug ud til 300 meter. Rillerne i siden i projektilet modvirker en høj ballistisk koefficient.
Indtil videre produceres disse projektiler i .224, 6 mm., 6,5 mm., .270, 7 mm., .308, 8 mm., .338, .358, 9,3 mm. og .375. For yderligere info om projektilerne se: nielsengunparts.com
