Foto: Erland Gunnarsson samt producenterne
For 20 år siden var en laserafstandsmåler stadig noget eksklusivt, som var få forundt. I dag kan alle for et overkommeligt beløb købe en afstandsmåler med tilstrækkelig nøjagtighed.
Ulempen ved de fleste afstandsmålere er ofte manglende optiske kvaliteter, specielt i de lavere prisklasser. Optikken kan ofte kun klare at måle afstanden til lidt større mål i godt lys og kontrastrige miljøer på jagtrelevante afstande. Hvis man behøver at kunne studere målet – specielt i dårligt lys – er det i stedet en håndkikkert, som er bedst egnet.
Det er her kombinationen af en separat håndkikkert og afstandsmåler kommer ind i billedet. Undertegnede har selv benyttet denne kombination de sidste 15 år, og det har generelt set fungeret godt, men der har også været ulemper.
Den største ulempe er, at man skal have mere udstyr med i felten, og at der derfor også er flere ting, man kan glemme, hvis man har denne svaghed. Det er ikke optimalt at være nødt til at bruge to enheder i en jagtsituation.
Det er heller ikke altid, at optikken i afstandsmåleren er ligeså god som i hånd- og sigtekikkerten. Det er frustrerende. Ud over de optiske egenskaber er der ofte et problem med ergonomien. Et enkelt og lille okular fungerer dårligt. Det betyder ofte et trangt synsfelt og dårligere lystransmission. En afstandsmåler egner sig ganske enkelt ikke til observationer på lange afstande, og kan ikke erstatte en god håndkikkert.
Både og
Løsningen på ovenstående er naturligvis en håndkikkert med indbygget afstandsmåler. Det er en kombination, som nu om dage findes i de fleste producenters modelprogram.
Fordelene er åbenlyse. Dels slipper man for at anvende to separate enheder, dels kan man studere målet samtidig med, at man med et enkelt tryk på en knap kan måle afstanden.
De optiske fordele er også tydelige, i hvert tilfælde så længe håndkikkertens linser er af høj kvalitet. Kikkerternes egenskaber i dårligt lys er i de fleste tilfælde betydeligt bedre end den, man finder i en afstandsmåler. Årsagen er først og fremmest, at håndkikkerten har et større objektiv end afstandsmåleren, hvorved den leder mere lys ind i selve kikkerten. Desuden har en håndkikkert betydeligt bedre ergonomi til længere observationer end den, afstandsmålerne kan tilbyde.
Konstruktion med ulemper
Det hele handler altså om en kombination af en passiv enhed (håndkikkerten), hvis primære formål er at indfange meget lys i forskellige bølgelængder, og en aktiv enhed (afstandsmåleren), som udsender en laserstråle, der træffer og reflekteres fra målet, inden den igen bliver opfanget af objektivet på kikkerten.
Refleksionen fra laseren kan ikke ledes direkte ind i håndkikkerten, da den så ville nå brugerens øje, hvilket ville være skadeligt. For at forhindre dette er der indbygget et filter, som fjerner det skadelige lys fra laseren. Et af kikkertrørene har normalt også en såkaldt beamsplitter – et specielt prisme, som opdeler og vinkler det skadelige lys i laseren fra i forbindelse med måleenheden. Ulemperne ved de nødvendige filtre og beamsplitteren er, at de mindsker transmissionen af nogle af de lysbølgelængder, som en almindelig håndkikkert ville lade passere gennem linserne.
Hvor stor lysreduktionen er i procent, afhænger af anti-refleksbehandlingen og konstruktionen af beamsplitteren. Når en håndkikkert af et bestemt fabrikat sammenlignes med en tilsvarende håndkikkert med afstandsmåler, er det ikke usædvanligt med en reduktion af lystransmissionen på 5-10 % i det ene rør, og mere end 15 % i røret med beamsplitteren. En ren håndkikkert har altså bedre lystransmission end en kikkert med indbygget afstandsmåler, men samtidig slår denne altid en ren afstandsmåler, når det gælder de optiske egenskaber.
Forstørrelse, objektiv og anvendelsesområde
Efter studier af deltagerne i denne test står det klart, at der er to grader af forstørrelse, som dominerer: 8X og 10X forstørrelse. Objektivdiameteren varierer fra 30 mm. til 44 mm., afhængig af producent og forstørrelse. Såvel forstørrelse som objektivdiameter viser, at denne type af håndkikkerter primært er beregnet på brug under gode lysforhold og i nogen grad i skumringen – nogen rendyrket natkikkert er det ikke.
Hvilken forstørrelse skal man så vælge? Det afhænger af, hvad man vil bruge kikkerten til, men jeg synes, at den højere forstørrelsesgrad har sine fordele. Dels er det lettere at studere et objekt på længere hold med 10X forstørrelse, dels er det lettere at fastslå afstanden til et mindre mål på lange afstande med større nøjagtighed. Det sidstnævnte indebærer, at det er enklere at opdage, sigte og belyse målet under afstandsmålingen. Ulempen ved større forstørrelse er det mindre synsfelt, og at man ser rystelser af billedet, når man prøver at holde kikkerten stille under observation og afstandsmåling.
Til jagt og skydning på lange hold ville jeg uden tøven vælge 10X forstørrelse. Det er en ringe trøst, at laserstrålen kan måle afstanden til objekter på to kilometers afstand, hvis brugeren ikke formår at opdage og udskille målet fra baggrunden på grund af for lav forstørrelse. Det skal understreges, at det er meget vanskeligt at måle afstanden til mindre objekter (læs: dyr og skiver) på afstande, som nærmer sig en kilometer. Selvom man eventuelt klarer at skille målet ud fra baggrunden, så kommer det næste problem med at holde kikkerten tilstrækkeligt stille, når man skal måle afstanden. På lange afstande er det nødvendigt at have et helt fast anlæg. Vil man måle meget små objekter, er det nødvendigt med en trefod så som et kamerastativ, som ophæver brugerens egensvingninger.
Målet skal også være tilstrækkeligt stort for, at det kan give en ordentlig refleksion på de lange afstande. I de tilfælde kan man være henvist til at måle et større objekt nær målet for overhovedet at opnå en måleværdi. En del af denne test bestod netop i at sammenligne, om de forskellige kikkerter kunne opvise en måleværdi på det samme mål langt borte.
Finesser og ergonomi
Fremskridt inden for elektronikken har gjort det muligt at indbygge flere finesser ud over den rene afstandsmåling. Scanning (kontinuerlig måling), registrering af lufttryk, temperatur, vinkelafvigelser, samt ballistiske programmer og mulighed for at koble måleinstrumentet sammen med andre enheder og PC’er bliver stadig mere almindeligt. Flere af kikkerterne i denne test havde adskillige af disse funktioner indbygget. Hvilke finesser, man behøver (eller kan undvære), styres naturligvis af, hvilke formål man har tænkt sig at anvende kikkerten til.
Jager man meget i kuperet terræn, kan en vindkompensator i kombination med et ballistisk program være en stor fordel. Det samme gælder for en langholdsskytte, som kan få værdierne for over- og underslag på bestemte afstande.
Noget af det, man bør undersøge, inden man lægger pengene på bordet, er ergonomien. Hvordan ligger kikkerten i hånden? Er øjenmufferne bekvemme? Kan jeg nå alle knapper og reguleringsskruer uden at måtte skifte greb? Kan jeg trykke måleknappen ned uden at tabe målet af syne eller ryste?
En anden detalje, jeg personligt lægger stor vægt på, er, om belysningen på displayet kan justeres efter de ydre lysforhold. I stærkt sollys eller modlys skal man stadig kunne se tallene i displayet – belysningen skal være så kraftig, at den formår at brænde igennem sollyset. Det er ligeså vigtigt at kunne sænke lysintensiteten, når det er skumring eller i dårligt lys, så man ikke bliver blændet af lyset i displayet. Displaybelysningen må heller ikke lække lys ind i kikkertrøret, da det så vil køre rundt og forringe sigtebilledet.
Det næste meget vigtige aspekt er, hvor hurtigt selve afstandsmåleren fungerer. Når man trykker på knappen, vil man have et måleresultat så hurtigt som muligt. Jo længere tid det tager, inden afstande vises i displayet, desto større er risikoen for, at man slingrer væk fra målet. Hurtig måling er derfor god måling – så længe resultatet er korrekt. To af kikkerterne (Zeiss og Leica) kan kobles op på en PC eller mobiltelefon via Bluetooth, eller på et SD-kort med henblik på overførsel af data. Det forøger kikkertens anvendelsesområde, men samtidig skal man overveje, hvordan denne løsning fungerer i fremtiden. Hvad sker der, hvis softwaren i kikkerten bliver forældet? Mister man så muligheden for at opdatere ballistikkortene? Svaret på dette spørgsmål kommer sandsynligvis i løbet af et par år.
Testen
De praktiske tests blev opdelt i to. Dels testede vi de optiske egenskaber under forskellige lysforhold – dag og aften – for at se, hvordan kikkerterne klarede sig rent optisk.
Her har målene blandt andet bestået af en testtavle med forskellige raster og billeder, der var placeret 100 meter væk. Vi har også studeret forskellige genstande i terrænet under forskellige lysforhold, inklusive stærkt modlys for at få en fornemmelse af håndkikkerternes skarphed, kontrast og modlysegenskaber.
Eftersom kikkerterne i testen varierer i både forstørrelsesgrad og objektivdiameter, har vi valgt ikke at bedømme deres skumringsegenskaber, da det ikke ville kunne gøres på retfærdig vis.
Den anden del af testen bestod i måling af afstanden til forskellige objekter – fra 100 meter til over 1.500 meter. For at fastslå afstanden til målepunkterne har vi anvendt et kortprogram. Målingerne er foretaget med både fri hånd og med anlæg for at give os et indtryk af, hvordan kikkerterne ville fungere under praktisk jagt og skydning.
Her noterede vi os, at samtlige kikkerter i testen giver pålidelige og konsistente resultater op til ca. 700 meter. Ud over denne afstand oplevede vi, at resultaterne varierede med det omgivende lys og målene. Ingen kikkerter opnåede maksimumpoint i denne del af testen, da det er vores opfattelse, at måleevnen vil blive forbedret i kommende versioner. Bedst var Steiner, og derefter kom Helia, Zeiss og Leica, og tæt herefter Swarovski og Vortex.
Konklusion – hvilken kikkert skal jeg vælge?
Efter at have set, målt og undersøgt alle funktioner står det klart, at den samlede vinder af denne test er Leica Geovid 8X42 HD-B 3000. Dens fine optik, måleevnen og alle de indbyggede finesser blev afgørende. Det er kikkerten for den, der vil have adgang til så meget information som muligt.
Lige i hælene kommer Zeiss og Swarovski. Optikken er i samme klasse som Leicas, men Zeiss’ placering af måleknappen er ikke optimal, og Swarovski har ikke alle de finesser, man kan finde på Leica´en. Man betaler dog en høj pris for disse finesser.
Den bedste kikkert til prisen var uden tvivl Kahles Helia, som tilbyder god optik og rigtig god afstandsmåling til en pris under 11.500 kroner. Det er over 10.000 kr. billigere end Leica´en.
Steiner og Vortex får en lidt lavere karakter, men er stadig to gode valg. Specielt Steiners hurtige og pålidelige måleevene og autofokusfunktion faldt i testpanelets smag.
Som potentiel køber ville jeg begynde med at analysere, hvilke egenskaber man prioriterer. Er det lav pris? Er det adgang til ballistiske programfunktioner? Når dette er gjort, giver vores test forhåbentlig svaret på, hvad det bedste køb er for dig!
