På Jagt og Udeliv-messen i Aars var interessen for den såkaldte sika-sag tydelig blandt messens besøgende. Mange lagde vejen forbi Nordisk Safari Klubs stand, hvor emnet blev formidlet. Her havde klubben opstillet en række monteringer, som gav publikum mulighed for at se og sammenligne de forskellige sika-varianter på nært hold. Det skabte grundlag for mange nysgerrige spørgsmål og livlige samtaler om artens oprindelse, udbredelse og betydning i en dansk jagt- og naturkontekst.
På standen var der præsenteret tre forskellige sika-varianter. Den ene var (Cervus nippon), som er den variant, vi i dag kender fra den danske natur. Denne type stammer oprindeligt fra de japanske øer og er kendetegnet ved sin relativt slanke bygning, tydelige pletter i sommerpelsen og et mere moderat gevir sammenlignet med de større underarter. For mange besøgende var det genkendelsen, der vakte interesse, da denne sika ofte omtales i forbindelse med den hjemlige debat om vildtforvaltning.
Derudover var den store sika, (Cervus nippon manchuricus)– også kendt som Dybowski sika – udstillet. Denne variant har sit ophav på det asiatiske fastland og adskiller sig markant fra den mindre sika, man finder på de japanske øerne ved sin størrelse og mere kraftige fremtoning. Den større kropsbygning og det mere massive gevir gjorde et tydeligt indtryk på publikum og illustrerede på effektiv vis, hvor stor variation der findes inden for samme art.
Endelig var der også udstillet en hybrid-sika fra Irland. Hybriderne findes også i både England og Skotland. Hybriderne forekommer, når sikaer krydser med er resultatet af krydsninger med kronvildt. Monteringen vakte særlig opsigt, da den tydeligt viste, hvordan blandede genetiske ophav kan give dyr med både sikaens og kronvildtets træk.
Dyrlæge Flemming Thune Stephensen, som er manden bag borgerforslaget for en udsættelse af beslutningen omkring udryddelse af sika som invasiv art i Danmark, var søndag på standen, hvor kan kunne fortælle publikum om de forskellige varianter af sikaerne og opfordrede til, at man underskrev borgerforslaget.
Der pågår lige nu DNA undersøgelser af danske sikahjorte. Undersøgelserne skal afdække, om det overhovedet er muligt, at de sikaer, som er i Danmark, kan hybridisere med dansk kronvildt. Man har i de 125 år, sika har været i Danmark, så vidt vides ikke konstateret en eneste hybrid.
Alligevel har staten valgt, at sika skal udryddes i Danmark alene på mistanken. Det kommer til at ske på den måde, at alle sika i dyrehaver ikke længere må formere sig. Det vil sandsynligvis medføre, at alle hjortene afskydes, og hinderne dør af alderdom efter 10-12 år. Eller også aflives alle dyrene.
Der er dog endnu ingen planer for, hvordan staten har tænkt sig at komme sika bestanden på den frie vildtbane til livs. Man kan kun håbe på, at resultatet af DNA undersøgelsen falder positivt ud for de danske sikaer, og at staten derefter vil revidere sin dødsdom over sikaen i Danmark.
