Camilla Dindorp er en af Danmarks dygtigste og mest anerkendte jagthundeinstruktører. Hun driver til daglig Klikkerklog.dk. Mit Jagtblad har fået mulighed for at få indsigt i hendes træningsmetoder, hvor positiv indlæring skaber grobunden for et stærkt samarbejde mellem ejer og hund.

Imarts måned træner vi stopfløjtet. En uundværlig kommando for jagthunden. Denne serie er delt op i 5 øvelser, hvor vi nu er nået til øvelse 5: Kobling af sit med signal. Denne serie af øvelser munder ud i, at hunden vil sætte sig på din stop-kommando. Det er nyttigt i situationer, hvor hunden fx ser en hare, som den vil sætte efter. I denne situation skal du kunne fløjte stop, hvorefter hunden vil sætte sig for haren. Det er målet.

Kobling af sit med signal

Efter øvelse 1, 2, 3 og 4 ved hunden nu, at det kan betale sig at sætte sig for belønning. Vi er nået til sidste del, hvor vi gerne vil have signal på. Det er vigtigt, at hunden er fuldstændig sikker i øvelse inden du sætter signal på.

Opsæt øvelsen så den ligner del 4, altså at du kaster en belønning. Det kan være legetøj eller godbid. Signalet kommer på lige idet at du slipper belønningen.

Se forudgående øvelser her.