Hvem skulle have troet, at en vadefugl med et lille rundt hoved har æren som det fineste stykke vildt på paraden?
Men ikke desto mindre er det tilfældet med skovsneppen, Scolopax rusticola, som altså skal placeres foran en massiv 18-ender kronhjort på paraden. Og det skal den, fordi den lille troldfugl er ualmindelig svær at ramme. Der er ikke mange andre fugle, der evner at flyve så uforudsigeligt, som en sneppe på opfløj.
TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN, KLARTXT. FOTO: J.J. HARRISON M.FL.
Øjne i nakken
Navnet sneppe kommer fra det middelnedertyske ”snippe”, som betyder spids, snip eller tud. Og når man ser på skovsneppens udseende, er det da også det umanerligt lange næb, der springer i øjnene. Skovsneppen har relativt korte ben, og fjerdragten er i dén grad skabt til camouflage i skovbunden med fjer i forskellige brunlige nuancer. Man skal være mere end almindelig skarpsynet for at få øje på en sneppe, der putter sig i skovbunden om efteråret. Sneppens store øjne er placeret nærmest midt på siden af kraniet, hvilket giver den et synsfelt på ikke mindre end 360 grader. Hvis noget dyr kan påstås at have øjne i nakken, så er det skovsneppen. Der er ingen forskel i fjerdragten på hanner og hunner.
Skovsneppen knorter
Skovsneppen har et vingefang på ca. 60 centimeter, og den vejer omkring 300 gram. Den er altså noget mindre end en skovdue, men den er alligevel næsten dobbelt så stor som en dobbeltbekkasin, der nok er den fugl, skovsneppen lettest kan forveksle med. De 2 arter lever dog vidt forskellige steder. Bekkasinen foretrækker de sumpede vådområder, mens skovsneppen foretrækker – ja naturligvis – skoven.
Skovsneppen bliver kønsmoden i en alder af 2 år. Det er en af de mest typiske forårsbebudere for mig, når jeg er på vej hjem fra bukkejagt om aftenen i maj, og så pludselig hører den karakteristiske lyd af en skovsneppe, der ”knorter”. Det er en meget specielt lyd, som jeg bedst kan beskrive som ”roaark, roaark, roaark”, den udstøder, mens den flyver 30-40 meter over trætoppene rundt om en lysning. Når sneppen finder en mage, lægger hunnen typisk fire æg. Hvis forholdene er til det, er sneppen en af de få vadefugle, der kan finde på at lave to kuld på et år. Efter 22 dages rugning klækker æggene, og i løbet af 2-3 uger er ungerne parate til at klare sig selv.
Specialist i regnorm
Skovsneppens primære føde er regnorme. Et af de mere specielle trick, som skovsneppen udfører, og man kan være heldig at se, er, når den står og trommer med fødderne i jorden. Det gør den for at lokke regnormene frem, og det virker åbenbart. Den går dog ikke af vejen for at spise andre insekter og larver. Om vinteren, når jorden er frossen, kan den nøjes med lidt plantefrø i mangel af bedre. Skovsneppen er vidt udbredt fra England i vest til Japan i øst. Man regner med, at den globale bestand ligger på omkring 15 millioner fugle, så den er ikke på nogen måde en truet art. Faktisk er den talrigest i Skandinavien, når man ser på den europæiske bestand.
Sneppefald
I Danmark har vi både standfugle, dvs. skovsnepper der bliver her hele året, og trækfugle – masser af trækfugle! Man taler om det såkaldte ”sneppefald”. Typisk kan det opleves i november, når vinteren for alvor rammer det nordlige Skandinavien og Rusland, og skovsnepperne begynder at trække sydpå henover Danmark. Hvis der kommer blæsevejr og regn fra vest/sydvest, smider snepperne sig i stort antal i de danske skove og krat for at vente på bedre vejr til at flyve videre i. Og så kan man være så heldig, at det, der skulle have været en hel almindelig fasanjagt, pludselig bliver meget mere spændende. Det kan ske over hele landet!
Man mener, at mange hundrede tusinde snepper trækker forbi Danmark fra oktober til december, og de danske jægere nedlægger ca. 40.000 om året.
Hvilket udstyr?
Sneppejagt er svær at planlægge. Oftest er det en pludselig indskydelse på en normal jagt efter andet vildt, fordi der er sneppefald, men for nogle inkarnerede jægere er det nærmest en besættelse. Det er typisk jagt med stående hunde, ofte settere og bretons, men en veltrænet, stående hund kan bruges. Det er en meget spændende jagtform, som ofte foregår i tæt bevoksning, så her er værdien af en stående hund virkelig til at få øje på. Man vil ikke selv have en chance for at opdage fuglene, før de letter. Snepper er som sagt fugle med en ret uforudsigelig flyvning, så enhver hjælp er uvurderlig. Derfor vil jeg anbefale at man vælger den haglbøsse, som man skyder bedst med, men gerne en let og kort en af slagsen. En 20’er med 5 eller 7 hagl er en god kombination. Hvis man ikke har en stående hund, er en stødende hund, som f.eks. en god jagt-cocker med et kort søg ganske effektiv til at få de svære fugle på vingerne.
Trofæ
Et trofæ er typisk noget, man forbinder med vores hårvildt. En opsats fra sommerbukken, geviret fra den store kronhjort eller kraniet fra moseræven. Men med titlen som vores ædleste vildt, er der selvfølgelig også et, eller rettere to, trofæer fra en sneppe, nemlig penselfjerene. Penselfjeren er den yderste håndsvingfjer fra sneppens vinge, og der er således to af dem. Penselfjeren er ca. 3 centimeter lang og meget spids. Den benyttedes tidligere af kunstmalere, og deraf kommer navnet penselfjer. Der findes små plader, som man kan sætte sine penselfjer på, men man kan også skære de yderste 3-4 centimeter af undernæbbet af sneppen – så er der en fin lille holder til penselfjerene.
En lækkerbisken
Hvis man har været så heldig at nedlægge et par skovsnepper, skal man ikke snyde sig selv for den kulinariske oplevelse, som skovsneppen kan give en.
Sneppebrød er en af de mest traditionsrige anretninger af vildt, som vi har. Og det er en ret, som kan få gæsterne til at spærre øjnene op. En sneppe er dog ikke nogen stor fugl, så man skal beregne en sneppe pr. mand, men så er der også en forret, der vil blive talt om længe. Her er ganske kort en anvisning af, hvordan man gør med fire snepper:
Pluk snepperne, og tag indmaden ud. Galdeblæren, der sidder ved leveren, fjernes. Hjerter, lever og kråser hakkes fint. Svits et finthakket skalotteløg i smør, tilsæt indmaden og steg den med i kort tid. Tilsæt en spsk. fløde og en æggeblomme, krydr med salt og peber og tilsæt lidt friskhakket persille. Fire skiver formbrød ristes i smør og farsen fordeles på skiverne.
Snepperne arrangeres ved at stikke næbbet ind mellem underkrop og lårene. Snepperne brunes i smør i en gryde og krydres med salt og peber. Tilsæt 1 dl hønsefond og 2dl fløde og læg låg på. Snepperne steges i 15-20 minutter og tages op.
Sovsen jævnes evt. med lidt maizena. Sneppebrødene grilles i 3 minutter. Hver fugl anrettes på en tallerken sammen med et sneppebrød og lidt sovs. Velbekomme!
Jagttid
1.10-21.01
Dog for øen Als: 1.11-31.12
Video
Video: sneppejagt
