TEKST OG FOTOS: SIMON K. BARR, TWEED-MEDIA.
”Trampejagten på bekkasiner på Taransay var en af mine bedste jagtoplevelser det år.”
Jeg blev forelsket i november. Ikke i et andet menneske, men i en lille, fjerntliggende ø i De Ydre Hebrider, som kaldes Taransay. Den ubeboede ø er øde, gold og forblæst og ud fra beskrivelsen kan man måske drage den konklusion, at det er et rigtig skummelt sted, men det er utvivlsomt en af de mest imponerende pletter på landkortet, jeg har set. De bløde, hvide sandstrande og det klare marinblå vand var smukkere end på noget tropisk paradis, som jeg har besøgt.
Farverig historie
Øen blev berømt, efter at BBC i 2000 producerede serien Castaway. Den lille ø blev en del af godset Borve Lodge Estate, da den i 2011 blev købt af medicinal-millionæren Adam Kelliher for 2 milioner pund. I dag fremstår øen som uberørt med billedskønne strande, rullende græsklædte bakker, enorme klippeformationer og masser af oldtidslevn.
Der er fundet tidlige tegn på, at øen var beboet for 10.000 år siden, og stedet har sin egen plads i de keltiske legender. Vikingerne har været her – de har blandt andet efterladt øens navn – Tarans Ø. Der er udkæmpet mange blodige slag på dette sted – det største i 1544, hvor øen blev invaderet under en af de mange skotske krige mellem klanerne. Dengang var der tre landsbyer på øen, men befolkningen fortrak, og den sidste familie flyttede til fastlandet i 1974, hvorefter øen blev overladt til får.
Luksuslodge
Min hustru Selena og jeg boede under vort besøg på Borve Lodge – en luxuriøs indkvartering på nabo-øen Harris. Stedet har netop gennemgået en omfattende modernisering under ledelse af moderne indretningsarkitekter fra London. Marmor-badeværelser, det fineste sengelinned og en ubegribelig smuk udsigt over sundet mod Taransey er alt sammen en del af pakken på stedet. En fem-stjernet luksus lodge på et sted, hvor man mindst af alt ville forvente det!
Her er plads til 16 overnattende gæster i otte dobbeltværelser. En privat kok står for forplejningen. Vi havde stedet helt for os selv.
På ejendommen findes der også fire hytter, hvor man selv står for mad og rengøring. To af disse er traditionelle primitive hytter, de to andre er hypermoderne arkitektoniske perler, som bør opleves snarere end beskrives – de er helt ideelle til en romantisk ferie i den storslåede skotske natur ifølge en anmeldelse i The Financial Times. Borve lodge Estate hæver disse to hytter med indkvartering og selvforplejning ”til et sofistikeret niveau”, som aldrig tidligere er set på De Ydre Hebrider”. Så fint er det!
En smuk rejse
At rejse til Harris er ikke besværligt. Der er to muligheder fra London. Flyv til Stonaway eller kør de omkring 1000 kilometer, til du passerer Isle of Skye, hvor du tager en færge. Turen varer omkring to dage, men udsigten ud af bilruden er fantastisk, når først man passerer Loch Lomond. Vi valgte køreturen. Lange køreture giver masser af tid til at tænke og stresse af, inden man ankommer.
Vi skulle sejle det sidste stykke til Taransey med ejendommens båd “The Verley Anne”. Jeg kan ikke sige andet, end at mit indre barn var begejstret over at sejle med dette specielle militære landgangsfartøj, som var blevet tilovers efter Falklandskrigen. Den 40 minutter lange sørejse begyndte, efter at vi havde lastet Argocat (et 8-hjulet terrænkøretøj), hund og haglvåben. Undervejs så vi alskens hjemmehørende arter inklusive søpapegøjer, sæler og en kongeørn.
Uberørt jagtparadis
Jeg var virkelig klar til Hebridernes friske luft, inspirerende vildmark og lidt stille alenetid efter et par opslidende måneder på arbejdet. Tiden har glemt denne del af verden. Mange af øboerne er ortodokse presbyterianere, hvilket i praksis betyder, at alle former for kommercielle aktiviteter ophører om søndagen, hvor en meget stor del af befolkningen befinder sig i kirken.
De lokale kører ikke bil, gør ikke rent eller hænger deres vasketøj til tørre på denne hellige dag. Selv er jeg ateist, men jeg må blankt erkende, at det langsomme tempo og den velsignede stilhed var en lise for sjælen.
At træde ud på den urørte sandstrand var en oplevelse i sig selv. Ingen mennesker. Ingen spor af mennesker. Men masser af naturligt liv. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor forskellig den pågældende tirsdag var fra en normal ugedag I London.
Ejendomsforvalteren, Steve Woodhall og jeg havde den knapt 1.500 hektar store ø helt for os selv denne dag. Planen var at bruge den veltrænede spaniel og en Zoli haglbøsse ladet med 28 g hagl nr. 6 i forsøget på at få nogle bekkasiner på tasken. ”Øen vrimler med bekkasiner, så du kan nøjes med at tage de udfordrende skud”, advarede Steve. Det tog da også kun nogle få sekunder, inden vi rejste den første bekkasin få meter fra stranden. Men det var en enkeltbekkasin, og de er fredede i Skotland. Den er kun en lille smule mindre og med et lidt kortere næb end dobbeltbekkasinen, så det er svært at se forskel på de to. Til gengæld siger enkeltbekkasinen – som trykker hårdt i græsset – ikke noget, når den letter. I modsætning til dobbeltbekkasinen flyver den også lavt og lander hurtigt igen, mens dens jagtbare storebror flyver op i zig-zag og går højt til vejrs. Det er vigtigt at lære sig forskellen, og er man i tvivl, undlader man blot at skyde.
Et godt team
Vi fortsatte turen over de sumpede enge i vores søgen efter den lille fugl. Den gamle erfarne cocker, Archie kunne dette på rygraden. Han afsøgte konstant græsset foran os og kom sjældent længere væk end omkring fem meter. Når han nærmede sig grænsen, vendte Steve ham øjeblikkeligt med et fløjtesignal. De to udgjorde en formidabel duo, som med stor rutine sikrede, at hver en kvadratcentimeter blev undersøgt. Pludselig lettede to dobbeltbekkasiner på én gang. Jeg var ikke hurtig nok på den første, men jeg fik nummer 2 med mit andet skud. En ultrakort reaktionstid er nøglen til succes på denne udfordrende jagt. Enhver kan nedlægge en kornfed fasan, som kommer daskende over en klapjagtspost – dette er fuglejagt for den eventyrlystne jæger! Ingen dikkedarer. Kun dig, din haglbøsse, en hund og en vild fugl. Ingen klappere, ingen transportvogn og kun ganske få fugle i luften. Skyder du forbi, kan du have forspildt den eneste chance, du får.
Mit hjerte bankede i mit bryst. Ud af øjenkrogen så jeg ydeligere to bekkasiner lette. Uden tøven fik jeg hold på den ene og så den anden. Til min egen forbavselse præsterede jeg en doublet på de to fugle. To mere til gryden! Det rakte til en velfortjent frokost for os alle tre.
Imens jeg forsøgte at abstrahere fra den uendeligt smukke udsigt mod Harris, koncentrerede jeg mig om at scanne græsset for pludselige vingeslag. Zolien havde vist sig at være et udmærket valg til dagens jagt. Let og levende fandt den vej til kind og skulder med stor og dødbringende nøjagtighed. Det blev til mange bekkasiner. Samme aften tog vi dagens udbytte med os tilbage til Borve Lodge, hvor kokken tilberedte et traditionelt måltid med en lækker vildtsauce og ristede rodfrugter.
Jeg vidste, at den lange rejse hjem ikke ville være halvt så inspirerende som turen herop. Vi planlagde allerede at komme tilbage.
En dags bekkasinjagt på Taransay koster £225 pr. jæger. Der skal bookes minimum tre jægere ad gangen. Der er plads til op til 6 jægere på én gang eller 10 jægere i en gruppe, som bliver splittet op i to grupper på jagten. Prisen inkluderer transporten under jagten og en let frokost.
For yderligere information se: www.borvelodge.com
