TEKST OG FOTO: CECILIA BYRNAK
Det kan lyde banalt – ikke desto mindre er det vigtigt at forstå, at kontakt er forudsætningen for enhver relation og i særlig grad for samarbejde. Også mellem hund og fører. Det gælder uanset træningsmetodik; uden kontakt dur det bare ikke.
Som jægere kan vi sikkert alle komme i tanke om særdeles jagtivrige og (for) selvstændige hunde. Remise-rydderne er de fleste af os nok stødt på, vi kender sandsynligvis (til-)navnene på en del af dem, og, indrømmet, flere har måske endda boet under samme tag som vi selv…
For kraften ER stærk i mange – kraften, som i daglig tale benævnes jagtdriften. Og mens kontaktsøgende, samarbejdende hunde giver gladere førere, skytter og mindre stresset vildt (og ditto hunde), ja, så kan vi ikke helt sige det samme om deres modstykker. Men – som det lyder – når en finger rettes mod hunden, rettes tre mod føreren. Så hvordan motiverer vi til god kontakt?
Fodr den hund, du ønsker, skal sejre…
Hos den lille, nye hvalp får vi meget forærende. Her er det nærmest blot at høste af overflødighedshornet; nysgerrighed, interesse, livsmod- og glæde præger i den grad verdensbilledet, og det kommer os til gode. Er vi nærværende og opmærksomme, kan vi gøde alt det bedste, læs: den adfærd, vi ønsker at få mere af, og på meget kort tid skabe et gunstigt fundament for videre samarbejde. I den første tid suger hvalpen til sig. Den er ekstremt lærenem, for den skal lære at begå sig bedst muligt, hurtigst muligt. Dét, der virker (for hvalpen!), bliver efter ganske få gentagelser lagret i succes-banken og vejen dertil nøje registreret.
Frit efter hukommelse – og en smule tilpasset – giver fortællingen herunder derfor mening også i denne sammenhæng:
En vis indianer fortalte sit barnebarn om livet: ”To ulve kæmper i mig. Den ene er fyldt af (indsæt her uønsket adfærd). Den anden er præget af nysgerrighed, motivation, opmærksomhed (ja, indsæt selv yderligere ønsket adfærd). Den samme kamp pågår i dig og i enhver anden.” Barnebarnet tænkte over det et øjeblik og spurgte så: “Hvilken ulv vinder?” Den gamle indianer svarede: “Den, du fodrer!”
Det er ikke anderledes for vores hunde. De er fantastisk observante, lærenemme og naturligt engagerede i samarbejde – særligt når de er motiverede for at være i kontakt. Desværre erfarer (lærer) flere over tid, at samarbejde med mennesker ikke nødvendigvis kan betale sig, hvorefter de af gode grunde vælger det fra. I stedet bliver motivationen høj på allestedsnærværende fristende omgivelser. Det er derfor afgørende at præge hvalpen (og den voksne hund) til at søge kontakt både ved selv aktivt at vælge den til og ditto ved at motivere hvalpen til spontan, frivillig kontakt. Kort sagt: Fodr den adfærd, du vil se hos din hund!
Brug en markør
Fordelene ved at bruge et markørsignal som en metal-klikker, et mundklik eller ord som ”tjek” og ”dygtig” er, at vi meget præcist kan markere, hvornår hvalpen gør det rigtige og samtidig fortælle den, at belønningen er på vej. Det tager som oftest kun få minutter at lære hvalpen, at markøren er lig med, nu kommer der noget godt som for eksempel en godbid. Og derfra går det stærkt, hvis vi bruger det rigtigt. Jo mere præcise vi kan være, desto mere præcis bliver hvalpen med sin adfærd.
I det splitsekund, markøren lyder, er det, som om hvalpen tager et mentalt billede af det, den gør netop dér og prompte registrerer det som vejen til succes. Derfor virker en klikker også ekstra godt i hånden på træneren med god timing. Timing er nemlig afgørende; hvalpen diskriminerer ikke mellem, hvad du synes er ønsket og uønsket adfærd, men mellem “kan-betale-sig” og “kan-ikke-betale-sig”. Det kan derfor betale sig for dig at træne lidt timing uden hund. Prøv for eksempel at få en hjælper til at slippe et nøglebundt og markér så i netop det øjeblik, nøglerne rammer jorden. Efter lidt øvelse (og måske fornyet selvindsigt) går vi tilbage til hvalpen…
Kort og godt i spontan kontakt
Ud over selve træningssessionerne er der i haven, på gåturen, i skoven og terrænet talrige muligheder for at belønne hvalpen for at tjekke ind, så hav altid godbidder på dig. Tænk på, hvor du vil have størst succes og byg ud derfra. Ofte er det en fordel at starte indenfor eller i egen have, fordi fristelserne ude vil betyde færre muligheder for at belønne. Og jo hyppigere du kan belønne, jo hurtigere vil hvalpen forstå, at du ønsker, at den på eget initiativ tager kontakt til dig, og desto oftere vil den tilbyde det. Det betyder dog ikke længere træningssessioner: For at holde motivation og succesrate høj, skal du gå efter devisen; hellere kort, men godt!
Til at starte med kan du dog nærmest kun give for få godbidder. En af de største fejl, nye trænere med positiv forstærkning begår, er at belønne for sjældent. Det modsatte er langt bedre, om end det selvfølgelig skal bruges på de rigtige tidspunkter. Din markering er jo eneste tilbagemelding, hvalpen får på sin adfærd! Din opgave her er altså at se, hvornår hvalpen giver dig mulighed for at belønne den for kontakt.
Sådan gør du:
- Ha’ en masse små godbidder klar.
- Hvalpen skal være fri foran dig.
- Afvent, at hvalpen ser i retning af dit ansigt. Markér og giv en godbid.
- Afvent så, at hvalpen giver øjenkontakt. Markér og giv en godbid, også selv om kontakten er kortvarig.
- Gentag 5-10 gange og hold pause. Du kan træne flere gange på samme dag, men hold hver enkelt session kort.
Vigtigt: Undlad at sige hvalpens navn (eller noget andet), men afvent, at den selv søger kontakt. Du vil jo ikke have en hund, som kun giver kontakt, når du siger dens navn eller kommer med et se mig-signal, men netop vise, at det altid kan betale sig selv at tjekke ind – også når omgivelserne frister.
Snudetarget som hjælp til at hilse pænt og til apportering
Snudetarget hjælper både hunde og mennesker til et rart hilseritual, modvirker, at hvalpen hopper op og giver den en aktiv, men høflig måde at hilse på. Samtidig er det særdeles relevant som led i aflevering til hånd; hvalpen forstår snart, at din åbne hånd betyder “kom og tryk snuden mod min håndflade”, og det kan du bruge som hjælpemiddel, når I træner aflevering under apportering. Når hvalpen forstår at komme direkte til din hånd og tilmed dutte på den, vil den senere have let ved at gøre det samme med en dummy i munden.
Sådan gør du:
- Ha’ hvalpen fri foran dig.
- Fremvis en flad hånd i snude-højde. Måske hvalpen blot ser i håndens retning, måske den kommer tæt på for at undersøge den. Grib det, hvalpen tilbyder, markér og giv en godbid. Fjern hånden, mens hvalpen spiser godbidden.
- Beløn til at starte med for ethvert forsøg i den rigtige retning.
- Flyt din hånd lidt og lad igen hvalpen søge den. Markér og giv godbid.
- Markér så og giv godbid, når hvalpen snude-dutter på din åbne, flade hånd.
- Gentag 5-10 gange og hold så pause.
- Når først du er sikker på, at opgaven er forstået, belønner du kun ved rigtige svar.
Når hvalpen viser forståelse for snudetarget med dig, kan det være en idé at inddrage andre mennesker. Lad hvalpen gå frem og dutte på den fremmede hånd, markér og giv selv hvalpen godbidden. Det vil komme dig til gavn senere, at hunden forstår, at nok kan man få værsgo til at undersøge eller som her hilse på, men så kan det bedst betale sig at komme tilbage til dig igen. Samtidig vil din hund ikke forvente at få godbidder fra andres hænder og derfor have lettere ved at slippe dem igen. Dette princip kan derfor også anbefales i forhold til små børn.
Øvelserne her kan naturligvis også bruges til voksne hunde.
Søg hjælp til det, der udfordrer
En lille sidebemærkning: Det ville være let at sige, at klikkertræning altid er nem. Og som bekendt er alting lettere, når først man ved, hvordan man skal gribe det an, men som ved andre træningsmetoder er det indimellem også udfordrende. Vejen er sjældent snorlige, og hunde responderer ikke altid ens. Det er ikke altid lige let at overskue, hvordan man bygger træningen bedst muligt op, så resultatet netop bliver denne støt stigende vej til succes. Synes du, at eksempelvis apporteringstræning med klikker er svær, eller ved du ikke, om du har styr på din timing, så få hjælp af én, der ved, hvordan det gribes an. Du vil hurtigt opdage, at lidt startassistance rækker langt!
Kontakt på vejen frem
I takt med at hvalpen kan honorere kravene, kan du over tid gradvist øge dem. Det vigtige er at læse netop din hvalp og vedblive at belønne for rigtige svar. På den måde bevarer du hvalpens motivation, mens sværhedsgraden følger en støt, stigende kurve. Som bonus vil du opleve, at du også selv bliver positivt forstærket og motiveret af jeres fælles udvikling og succes.
Inden længe kan øjenkontakt og snudetarget fungere som entré til ønskede oplevelser; ved døren, på vej ud af bilen, ved havelågen, inden søg, i fri ved fod og meget mere. Når hvalpen forstår, at ønsket adfærd giver adgang til endnu mere, bliver adfærden naturligt forstærket og endnu lettere at vælge til, og det motiverer i høj grad til samarbejde.
Du vil med øvelserne her med garanti opleve, at fundamentet for et gunstigt, højt motiveret samarbejde er lagt, en masse gode oplevelser er i vente og – måske vigtigst af alt – er jeres relation baseret på glæde hos jer begge.
For nu vil jeg opfordre dig til at belønne for kontakt; spontan kontakt, kontakt under bevægelse, snudetarget på hånd og gerne på genstande. Og husk som altid: Kort og godt.
God fornøjelse
