AF MORTEN S. KNUDSEN
FOTO: MORTEN S. KNUDSEN
Fra teori til praksis
“Jeg er i tvivl om, hvad jeg gør forkert, og jeg kan ikke overskue at stå med et nedlagt dyr, som jeg skal brække uden hjælp”
…var en af de første ting, Peter sagde til mig, da jeg mødte ham som relativ ny jæger.
Al praksis har godt af en smule teori
Vores første tiltag var at afklare, hvordan man jager fra et tårn/stige (i det følgende fra tårn). Det er nok den mest almindelige jagtform med riffel i Danmark. På mange jagter er der sat en tårne op, som står fornuftigt, i forhold til de forventninger og erfaringer man har med, hvordan dyrene bevæger sig i terrænnet.
Jeg havde en række råd til Peter, som jeg bygger på mine egne jagterfaringer. Andre vil naturligvis gøre det anderledes baseret på egne og måske anderledes erfaringer.
Tårnskudt
Her følger en række råd, som det i det mindste er godt at have spekuleret over, før jagten går ind.
- Du er på jagt, så snart du har forladt bilen og træder ind på terrænet på vej mod tårnet. Hav derfor altid en skydestok med. Hvis der skulle stå et dyr foran tårnet eller i området inden du kommer frem, så kan du nedlægge det uden at gå op i tårnet. I denne situation er du på pürsch, så gå langsomt, og vær i god tid på vej til tårnet. Når du forlader tårnet, skal det være lige så stille, som da du kom, da der kan være dyr, også på vej tilbage til bilen.
- Hvis du er på vej til tårnet før solopgang og ser dyret stå foran tårnet, så stop din fremmarch og sæt dig ned og vent på, at det bliver skydetid. Når først det er skydetid, kan du flytte dig i position til at skyde dyret, hvis ikke du kan skyde derfra, hvor du står.
- Når du er nået op i tårnet, skal du orientere dig, om der står noget, som du ikke så, da du var på jorden. Bevæg dig langsomt og kig området igennem med din håndkikkert
- Indret dig i tårnet. Afprøv forskellige skydepositioner og få stolen til at passe, så du blot skal flytte dine arme og riflen alt efter, hvor dyret står. Hav så mange kontaktpunkter som muligt, så dine albuer, knæ og fødder er i kontakt med tårnet. Læg noget imellem riflen og tårnkanten (hue, handske eller andet), så der ikke er direkte riffel-til-tårn kontakt.
- Hold din riffel klar og med din hånd på. Så er du klar til at vende i den retning, hvor du umiddelbart tror, at der er størst sandsynlighed for, at der kommer dyr.
- Mål afstande ud med øjet eller din afstandsmåler og sæt dine grænser for, hvor langt ude i terrænet du vil skyde. Notér de tydelige spor i landskabet – den store busk, som står for sig selv, er mit yderpunkt – og gentag for dig selv, hvad du vil skyde, og hvad du ikke vil skyde. Peter ville for eksempel ikke skyde ræv, og den beslutning er god at tage, før der pludselig kommer en ræv forbi.
- Tjek din ammunitions ballistik og vær klar over, at et dyr, der er meget tæt på, kan give anledning til, at du skal sigte lidt højere.
- Vær opmærksom på, om der er små grene/kviste/højt græs, som kan forstyrre dit skud. Vent til dyret er frit af bevoksning og andre dyr.
- Når dyret kommer ud, så er der masser af tid. Tag det roligt, hvis du får bukkefeber, så slip riflen, træk vejret helt ned i maven og vent på, at de værste nerver lægger sig. Dyret har ikke travlt, og det har du heller ikke. Når den værste puls har lagt sig, træk vejret dybt ned i maven 3 gange. Ind gennem næsen og ud gennem munden. På den sidste vejrtrækning ånder du halvt ud, holder vejret og tager ubevist aftræk. Hvis det ikke føles rigtigt at skyde – slip riflen og gentag forløbet.
- Når du har skudt, så repetér straks. Samtidigt holdes øje gennem sigtekikkerten, om dyret løber. Hvis du kan se, at det er ramt, og ikke umiddelbart falder, så skyd igen, hvis det er forsvarligt, og du kan nå det. Det kan jeg sjældent selv, men det er godt at have trænet på forhånd at kunne skyde – repetere – skyde igen, mens du kigger gennem sigtekikkerten.
- Når dyret er løbet, og du ikke umiddelbart kan se, at det er forendt, så mål afstanden ud til, hvor du cirka mener, at du skød til det. Det er godt at notere en retning med et træ eller lignende, så man går i den rigtige retning.
- Efter 10 minutter, sæt sigtekikkerten på den mindste forstørrelse, gå ned fra tårnet og følg den retning, du har udpeget fra tårnet. Vend dig om undervejs og mål afstanden til tårnet. Når du har nået den afstand, som du har målt ud, kan du begynde at kigge på jorden efter schweiss. Det smarteste er at gå ved siden af sporet og markere det med, hvad du nu har – hat, handsker… – og derigennem lave en linje, som dyret er løbet efter.
- Vær bevidst om sikkerhed og kuglefang, mens du følger sporet. Hvis dyret springer, så skyd igen, hvis det er forsvarligt. Det er ikke afgørende, hvor du rammer det, når det allerede er ramt. Det handler om at få det stoppet.
- Hvis ikke du umiddelbart kan se solid schweiss, eller sporet tynder ud, så er tiden inde til at ringe efter en schweisshund.
Gammel hund med nye tricks
Peter kløede sig i håret igen – der er virkelig mange ting, man ikke lærer på jagttegnskurset – gentog han, for jeg ved ikke hvilken gang.
Et andet godt tiltag er tørtræning. Det gør jeg ved at have sat en skydeskive op i mit hjem, tage riflen, sigte på skiven, repetere og skyde igen med klikpatroner. Det giver en fortrolighed med ens riffel, som er gavnlig, når man står på jagten. Der er mange måder at tørtræne på, så det her er blot et par forslag.
Situationen med at se dyret, sætte skydestokken op, lægge riflen i skydestokken og være klar til skud, samtidigt med at man hele tiden undervejs kigger på dyret og ikke på grejet, kræver en hel del tørtræning.
Opsamling på teori
Det var en masse detaljer, kunne jeg forstå på Peter, som han aldrig havde hørt om, da han tog jagttegn. Han var glad for, at han havde optaget samtalen, og den ville han lytte igennem nogle gange og også lave checklister til sig selv, som han kunne arbejde igennem, når han skulle på den ene eller anden jagtform. Vi aftalte en dato, hvor vi ville tage på jagt sammen, og med en masse tørtræningsopgaver foran sig sagde vi på gensyn til selve jagten.
På jagt – Al teori har gavn af en smule praksis
Vi var tidligt på færde. Havde planlagt at sidde i hver sin stige en halv time før, det blev lyst. Snakken var gået lystigt i bilen, og jeg kunne mærke på Peter, at han var klar til at omsætte teorien til praksis, når han vidste, at han havde mig med som mentor.
Vi satte os ud, og hurtigt blev det solopgangstid. Nu fulgte halvanden time, hvor der ikke skete noget som helst! Der kom simpelthen ingen dyr forbi, så vi kunne ikke omsætte teorien til praksis.
På sin vis var det meget passende, at der ikke kom noget vildt. Sådan er jagt nemlig også. Omvendt havde det jo været rart, for så havde vi fået afprøvet teorien. Vi fik imidlertid samlet op på alle de elementer, som vi havde snakket om tidligere, og lavet en trinvis gennemgang af, hvordan man satte alt op i tårnet.
En anden situation
Da vi gik tilbage til bilen og kørte til frokost, gav det anledning til, at jeg kunne fortælle Peter, om en oplevelse, jeg havde haft med at skyde rådyr fra tårn. Jeg havde pürschet ud til tårnet og undervejs set flere dyr. På vej op i tårnet kunne jeg se, at der var slået spor foran tårnet, og rundt i den eng, som udgjorde mit revir. Efter 10 minutter kom der en spidsbuk lige nede foran tårnet. Den var ikke mere end 10 meter væk og gik sammen med et smaldyr. Det var virkelig en fornøjelse at se på, og da vi kun skød store bukke, kunne jeg koncentrere mig om at nyde oplevelsen.
Tiden gik, og solnedgangen nærmede sig. Med 15 minutter tilbage skete der noget igen. Jeg havde målt afstandene fra tårnet,. På den anden side af bækken foran mig havde jeg min maks-afstand ved en lille busk. Her trådte der nu en buk frem – og den var stor!
Nu skal jeg love for, at jeg for alvor fik bukkefeber. Nærmest hele hele tårnet rystede. Det var virkelig livsbekræftende, men også noget bøvl på dette tidspunkt.
Bukken havde ikke travlt og trissede rundt og essede.
Jeg trak vejret meget dybt ned i maven – en hel del gange. Til sidst fik jeg vendt det, og min puls blev samarbejdsvillig igen.
Riflen på plads på min handske, som jeg havde lagt på kanten af tårnet, og med det mest rolige aftræk, jeg var i stand til, faldt skuddet. Dyret sprang op i luften, og løb meget hurtigt væk.
Så sad jeg der. Var det godt eller skidt? Bukkefeberen kom naturligvis bankende igen, så jeg nærmest ikke kunne ringe til min jagtvært.
Dyret
Min jagtvært kom til tårnet, og vi gik de 100 meter over til det sted, hvor jeg havde skudt til dyret. Der var en del schweiss. Vi fulgte det, og undervejs lagde jeg genstande, så vi ved at vende os om kunne se den retning, dyret havde taget. Sporet forsvandt ved skovkanten, men 10 meter inde lå dyret fint. Hold op, hvor var jeg glad! Og hvis ikke jeg havde fulgt elementerne i denne artikel slavisk, havde jeg ikke fået dyret.
Opsamling
Det er ikke sikkert, at du følger alle de råd, som er beskrevet her. Du har sikkert andre oplevelser og andre tips og tricks. Brug dem endelig og justér i det løbende. Det vigtigste er at lære af sine erfaringer.
Efterfølgende, efter at have været ude med Peter, var jeg selv på jagt efter rådyr fra tårn. Jeg oplevede, at jeg anvendte alle de elementer, som vi havde snakket om. Som jæger er der god mening i at få teorien gennemgået, før man går på jagt. Og på den jagt gav det et også rådyr, men mere om det en anden gang.
