Viril
Mårhunde er virile dyr, der i gennemsnit får 11 hvalpe per kuld. Samtidig er disse små rovdyr generalister og er i stand til at opretholde såvel livet som formeringsevnen på et meget bredt grundlag af varierende kost.
Idet de ikke er hjemmehørende i den danske fauna, regnes mårhunden for at være en potentiel trussel mod de oprindelige arter og er derfor ikke ønsket i den danske natur.
De seneste 15 år har mårhunden derfor været fredløs her i landet, og status er for nuværende, at den må reguleres året rundt, døgnet rundt, og at der til dette reguleringsarbejde også må anvendes foderpladser og sigtemidler med såvel termiske som infrarøde funktioner.
Netop her i årets koldeste måneder kan mårhundene træffes under jorden i grævlinge- og rævegrave – primært naturgrave.
Derfor er de jyske reguleringsfolk på stikkerne og tilbringer timelange poster i nærheden af gravkomplekserne og med gravsøgende hunde under jorden.

Endnu et eksempel på den enestående indsats, som de relativt få jyske jægere lægger for dagen i bestræbelserne på at bortregulere 75 procent af den bestand, som ifølge Mariann Chriel, Specialkonsulent i Miljøstyrelsen er nødvendig, hvis man skal disse invasive dyr til livs.
De to sidste år er udbyttet af reguleringsanstrengelserne gået nedad, og det tolkes i første omgang som et succesrigt tegn på, at det faktisk er lykkedes at give mårhundene så meget modstand, at de ikke længere er i fremmarch.
Det resulterer blandt andet i, at man oftere kommer tomhændet hjem fra selv mange timer på post efter mårhunde, og selvom det naturligvis er en succes i sig selv, så er der en risiko for, at det faldende udbytte også leder til faldende reguleringsintensitet – og så begynder det hele forfra.
I marts-udgaven af JAGT, Vildt & Våben kan du læse en fyldestgørende reportage om regulering af mårhunde fra naturgrav.
JAGT, Vildt & Våben finder du i løssalg i velasorterede kiosker og butikker og ved at klikke HER.




