Naturstyrelsen oplever et stigende problem af løse hunde, der jager råvildt – og andre dyr. Det er kritisk, hvorfor Naturstyrelsen igangsætter en kampagne, der skal sætte fokus på problemet.

Forleden dag oplevede et ægtepar fra Farum, at en langhåret schæfer lignende hund jagtede en buk ind på deres villavej, hvorefter den sprang lige i halsen på dyret, foran ægteparrets indkørsel. Manden forsøgte forgæves af afværge, men uden held. Dette var til stor skræk for beboerne i villakvarteret, der generelt oplever et problem med løse hunde, der jagter rådyrene i Farumgårdsskov og andre nærtliggende skove. Naturstyrelsen kom ud og fjernede det døde rådyr. Sjællandske nyheder beretter ikke om, at ejeren af hunden er fundet.

Naturstyrelsen oplever løse hunde som en stigende problem, som helt sikkert er blevet værre under corona. Nu igangsætter de en oplysningskampagne med plakater og øget opsyn på de tidspunkter, hvor hundejere typisk lufter deres hunde.

Hunde skal altid være i snor, pånær i hundeskove, ellers overtræder man loven og kan blive meldt til politiet.