Swarovski dS sigtekikkert – en ny teknologisk milepæl

AF JENS ULRIK HØGH

Det var den store nyhed på IWA messen i Nürnberg. Den 3. marts 2017 går over i jagthistorien som dagen, hvor optikverdenen tog et stort skridt videre ind i en mere højteknologisk fremtid.

Swarovski dS er – uden sidestykke – den mest teknologisk avancerede sigtekikkert, som nogensinde er serieproduceret til jagtmarkedet. Den er også et ekstremt specialiseret stykke jagtværktøj med en relativ begrænset målgruppe. Bestemt ikke nogen all-round kikkert i dens nuværende konfiguration og det har den da heller aldrig været tænkt som.

Man er ikke i tvivl om, at der er tale om en ”stor” nyhed. Med lige over et kilo på vægtskålen, godt 40 cm i længden og en rørdiameter på 40 mm befinder man sig i en anden og mere massiv klasse af riffeloptik, end vi er vant til at færdes i. Men designet er ikke desto mindre både harmonisk og strømlinet. Man får lidt samme fornemmelse, som når man betragter en italiensk sportsvogn.

Teknologisk bonanza

Swarovski beskriver selv den nye dS 5-25×52 P L som det ultimative stykke værktøj til ”long range hunting” – altså jagt på meget lange afstande. Således som den f.eks. kan udspille sig i bjergene eller i meget åbent steppelandskap, hvor vildtstammerne skal forvaltes, selv om det nærmest er umuligt at snige sig ind på almindelige skudhold.

Specialiseringen til denne nicheopgave er tydelig. 5-25x forstørrelse bringer skytten helt tæt på selv de fjerneste mål, som riflen med rimelig sikkerhed er i stand til at ramme. En kraftig og præcis laserafstandsmåler i kombination med onboard sensorer, som måler skudvinkel, temperatur og lufttryk fodrer den ballistiske computer med data af samme kvalitet som de data, der måles af de bedste håndholdte afstandsmålere på markedet. Computeren som er kalibreret med jægerens eksakte ballistik via en trådløs Bluetooth-forbindelse til f.eks. en smartphone, beregner i realtid træfpunktet i forhold til det markerede mål, og kikkerten flytter selv den lysende centerprik til den korrekte position.

Under forudsætning af at man som skytte har fodret enheden med korrekte oplysninger omkring ballistikken for den ladning, man benytter sig af, behøver man i princippet ikke at gøre andet end at måle og skyde. Forestil dig en skotsk stalker, som skal nå en stor kvote af hinder og kalve under vinterens cull-hunts. Han lægger sig godt tilrette på en top, peger på det første mål, skyder og konstaterer et godt træf, hvorefter han udpeger det næste mål og er parat til at skyde på en helt anden afstand på mindre end et sekund. Bum, bum, bum, bum…..

Men det er bestemt ikke udelukkende den professionelle jæger, som kan få glæde af dette sigte. Den voksende interesse, som der i disse år er omkring udfordrende bjergjagter, hvor skudchancerne ofte er få men lange vil givetvis give den nye kikkert medvind. Ikke fordi den kan skyde mange skud på forskellige afstande i hurtigt tempo, men fordi den med ekstrem præcision og hastighed kan sætte jægeren op til det første og måske eneste og afgørende skud, som han får på sin jagtrejse. Hvor meget er det værd ikke at skyde forbi Marco Polo vædderen i Kirgisistan? Helt sikkert mere end denne kikkert koster!

Udfordringer

Selvom mange måske vil mene, at teknologi i denne kaliber tager meget af håndværket ud af jagten, kommer man stadig ikke uden om gode skydeevner. Kikkerten kan vise jægeren, nøjagtigt hvor han skal sigte, men den kan ikke skyde og ramme for ham. En tur på en 500 meter skydebane vil hurtigt afsløre virkelighedens udfordringer for jægeren, som tror, at der kun ligger en massiv økonomisk investering imellem ham og uendelig rækkevidde….

Ingen kommer uden om vinden og dens ødelæggende effekt på jægerens præcision på lange afstande. Der findes p.t. ingen tilgængelig teknologi, som med blot nogenlunde præcision kan måle eller forudsige vinden langs kuglebanen af et skud. Man kan selv komme med et erfaringsbaseret gæt, og på den baggrund kan det nye sigte hjælpe til med et par holdepunkter ved bestemte sidevindsstyrker, hvilket er en uvurderlig hjælp ved rigtigt lange skud. De færreste kan nemlig huske vindafbøjningstabellen for deres ladning i hovedet. Jeg kan i hvert fald ikke….

Af mere tekniske udfordringer / begrænsninger springer især batterilevetiden og lystransmissionen i øjnene. Sidstnævnte ligger meget langt efter konventionelle all-roundsigter i samme fysiske størrelsesorden. Sådan bliver det nødvendigvis, når man fylder en masse elektronik og mekanik ind i et kikkertrør. Men da kikkerten i udpræget grad er udviklet til brug på relativt sjældne jagtformer, som altid foregår i dagslys er lystransmissionen næppe noget praktisk problem. Det samme kan ikke siges om batterilevetiden. Enheden bruger masser af strøm, fordi det koster en hel del power at skyde en laser ud til mere end 1.000 meter med en styrke, så enheden kan opfange refleksionen. Der er til 500 målinger / justeringer på et batteri (når der er 100 målinger tilbage giver den signal), og når lyset forsvinder, står man tilbage med en helt igennem ordinær sigtekikkert uden muligheder for sigtepunktsjusteringer. Man skal altså huske ekstra batterier! Ferrariejere skal jo også tanke lidt oftere end os, som kører Peugeot – performance i denne klasse har altid en pris.

Tekniske data

Tekniske data

Illuminationsenhed

Se VIDEO: “SWAROVSKI OPTIK – dS START SMART”