Pibeanden er vægtmæssigt cirka halv størrelse af en gråand, dvs. at den vejer mellem et halvt og et helt kilo. Den måler en totallængde på ca. 50 centimeter og har et vingefang på omkring 80 centimeter.
Pibeanden holder typisk til på strandenge og ved lavvandede fjordområder, hvor den på ægte svømmeands-manér kan græsse på landjorden eller snadre i ålegræsset i vandet.
Fine, sarte farver
Pibeanden har fået navn efter sit kald, som man ofte hører, når man er på trækjagt ved kysterne. Jeg synes, at brunnakken, som den også kaldes, er en fin lille and. Hannen har et helt brunt hoved med en gullig blis i panden, et svagt rosafarvet bryst og et lyseblåt næb med sort spids. Ryggen har en fin, sølvgrå farve, og de hvide vingespejl er meget tydelige i flugten. Hunnen er, som hos så mange andre arter af ænder, lidt mere trist i farverne med en rød-brun meleret fjerdragt, som helt sikkert giver den god beskyttelse på reden.
Pibeanden yngler på Island og i den nordlige del af Skandinavien og i Asien. I Danmark er den en sjælden ynglefugl, men den kommer i rå mængder på træk, når den om efteråret søger mod det nordlige Afrika. Man regner med, at den totale bestand af pibeænder ligger på omkring 3 millioner individer, så det er absolut ikke en art, som er truet på nogen måde.
Hvornår er det bedst?
Højsæsonen for jagt på pibeænder ligger i oktober, men man kan allerede møde den i starten af september afhængigt af vejret i yngleområderne. Hvis vinteren i Danmark er mild, slår en del af pibeænderne sig ned og overvintrer her, så det er en af de andefugle, man kan være så heldigt at møde hele jagtsæsonen igennem. Det er dog ikke ved det lille vandhul midt inde i landet, at man møder den så ofte. Her er den nemlig en sjælden gæst. Den kan derimod blive et hyppigt bekendtskab, hvis man er så heldig at have jagt op til et lavvandet kystområde. Personligt har jeg haft den store fornøjelse at hilse på brunnakkerne i de sumpede områder omkring Vejlerne ved Limfjorden. Faktisk var en af mine allerførste nedlagte ænder en brunnakke. Den blev nedlagt ved Fjerritslev i Nordjylland tilbage i november 1981. Man plejer at sige, at blæsevejr er andevejr, men lige den weekend var lidt for meget af det gode, for en af de mest kendte storme kom forbi. Men jeg var ung – og på jagt skulle vi. Ned til Limfjorden gik det, og ænderne trak da også. Der kom en lille flok brunnakker forbi, som kæmpede godt imod vinden. Jeg holdt et par meter foran den forreste, men den sidste i flokken drattede ned! Så blev vi enige om, at vi nok hellere måtte vente med at jage, til vinden løjede lidt af.
Jagt – Hvad skal du bruge?
Jagt på pibeænder er typisk strandjagt. Det vil sige, at man sidder på en strandeng og venter på, at de kommer trækkende hen over himlen. I modsætning til så mange andre ænder, trækker pibeænderne hele tiden. Derfor kan man fint gå på jagt efter dem hen på formiddagen. Hvis der er pibeænder i nærheden, plejer de som regel at gøre opmærksom på sig selv med deres karakteristiske kald.
Jeg foretrækker en hurtig patron med hagl str. 3. Man skal aldrig undervurdere, hvor skudstærke ænder er, og derfor foretrækker jeg store hagl. Selvfølgelig skal man også have en egnet apporterende hund med. Og så er det smart at iføre sig et par waders, hvis det er et sumpet område, man befinder sig i. I det hele taget er strandenge ofte karakteriseret ved, at de er helt flade og uden skjul så jo længere ned i terrænet, man kan komme desto bedre. Og så er det altså rart ikke at blive gennemblødt i de kolde efterårsmåneder, og det kan et par waders hjælpe med til. Man kan også tage noget camouflagenet med til at dække både sig selv og hunden, så man bedre falder i med omgivelserne. Lokkeænder og lokkekald kan med fordel bruges, hvis man er tæt på vandet.
En god træningsand
Et lille kuriosum med pibeænderne er, at de ofte bruges som apporteringsemner til markprøver. Dels er de jo ikke så tunge som gråænderne, så de er lidt lettere at kaste ordentligt for hjælperne, og endelig er der åbenbart mange, som ikke er så interesseret i at spise pibeænderne selv. Det er lidt synd, synes jeg, men smag og behag er jo som bekendt forskellig.
Pibeand
Jagttid: 1. september til 31. december samt 1. januar til 31. januar på fiskeriterritoriet.
Jagtudbytte: Ca. 40.000 om året.
Højsæson: Oktober / november.
Til kokken: Beregn mindst 1 pibeand per person. Nogle bryder sig ikke om den smag, som kommer fra skind og fedt fra pibeænder, men så kan man i stedet for lave nogle fine, små bøffer af de flåede brystfileter.
https://www.youtube.com/watch?v=2pL7yImOfCo
VIDEO: Jagt på pibeænder.
VIDEO: Pibeandens kald.
