På trods af, at COVID-19 stadig spøger, har et nyt jagtrejseselskab set dagens lys. Selskabet åbner for gæster i januar 2022. Destinationen er Spanien – primært det sydspanske og nærmere betegnet Andalusien. Her finder man autentisk jagt med stor vægt på bæredygtighed, på vildtarter som kronvildt, to slags ibex, dåvildt, råvildt og mouflon.

Bag selskabet Spanien Jagtrejser står Thomas Kjær. Selskabet drives fra Spaniens solkyst, tæt ved Malaga, hvor Thomas er bosat med sin argentinske kone og deres sønner. Ideen til Spanien Jagtrejser opstod, efter Thomas selv havde været på jagt flere gange i det spanske, siden han flyttede til landet. Alle rejserne var i selskab med Ignacio Vásquez, der i dag er Spanien Jagtrejsers faste jagtguide.

Efter kort dialog blev Thomas og Ignacio enige om, at indgå samarbejde og tilbyde autentiske jagt-, natur- og kulturoplevelser i Spanien til danske jægere.

– For mig er det vigtigt, at man som gæst hos Spanien Jagtrejser, får en speciel og autentisk oplevelse, hvor man kommer tæt ind på den spanske kultur. Man skal opleve landet og ægte jagt i Spanien, som lokale gør det. Samtidig ønsker jeg at tilbyde mine gæster netop den oplevelse – at de er gæster hos mig. Derfor vil man altid blive ledsaget af mig selv under hele turen”, fortæller Thomas Kjær.

Han fortsætter: – Mange vil nok tænke, at det er en tosset idé at starte et rejsebureau netop nu, da corona jo desværre stadig spøger fra tid til anden, men for mig handler det ikke om at have en stor volumen af gæster igennem. Det skal være en personlig oplevelse hver gang, og det sætter jo en naturlig begrænsning på kapaciteten. Alle gæster skal tage hjem med den oplevelse, at de har fået nye jagtkammerater i Spanien.

Den spanske natur – et kapitel for sig

Den spanske natur byder på mange forskellige oplevelser. På en jagtrejse vil man opleve natur, mange ikke ved eksisterer i Europa – heriblandt ørkenlandskaber i Europas største ørken, ældgamle korkskove i verdens største korkplantage og utrolige bjerglandskaber. Uanset hvilken vildtart man er på udkig efter, vil en jagtoplevelse i Spanien give naturoplevelser, man sent glemmer.

[otw_shortcode_info_box border_style=”bordered” background_color=”#fcfcfc”]INFORMATION

 

Web: https://spanienjagtrejser.dk
Email: kontakt@spanienjagtrejser.dk
Telefon: +34-677835205
“Vi tilbyder den helt autentiske helhedsoplevelse i fantastisk natur, som giver hver jæger en uforglemmelig oplevelse.”
– Thomas Kjær [/otw_shortcode_info_box]

Læs også: Månedens trofæ – Spansk Ibex i verdensklasse

Læs også: Beceite Ibex: Jagt under sydens sol