TEKST: THORSTEN DAHL PEDERSEN.
FOTO: ARTUR ASKER, MICHAL PESATA OG NICK VOROBEY/SHUTTERSTOCK.
Inden længe skal der høstes af det overskud, som naturen bringer. Høstmånederne bringer ikke bare kornet hjem, men også et overskud af frugter, nødder, bær og nedlagt vildt. Nogle terræner kaster et større overskud af sig end andre. Noget vi i høj grad selv er med til at præge som terrænforvaltere på egen jord eller som jagtlejere.
Emnet ”natur” har befolkningens, politikernes, landbrugets egne organisationers og verdens opmærksomhed, og der går således ikke en dag i nyhedsverdenen uden, at ord som f.eks. ”mangel på biodiversitet” og ”kvælstofudledning” bliver nævnt.
Banken og HNV
Som noget nyt er flere pengeinstitutter begyndt at fokusere på dette aspekt ved handel og køb, hvor god natur højner værdien af en ejendom. Dette betyder også, at pilen peger kraftigt på, at naturen og kvaliteten af naturen nok vil blive et regulerende værktøj både i lovgivning og tilskudsøjemed i forhold til landbrugsejendomme. Vi ser blandt andet, at skovrejsnings-tilskudssatserne er reguleret i forhold til miljø. Samtidig arbejdes der hårdt på at gøre naturens potentiale dokumentérbart og synligt via vurderingsværktøjer som HNV (områder med høj naturværdi).
Derfor giver det god mening at være proaktiv og skabe sig et godt overblik over ejendommens naturværdi og naturpotentiale. Sidste nye skud på stammen kommer fra SEGES, hvor man er begyndt at uddanne konsulenter til at lave et Naturtjek.
Naturtjek planlægger indsatsområder (eller områder, hvor der ikke skal laves noget men blot skal ligge hen) og vurderer, hvad naturværdien er nu, og hvilket potentiale naturen har fremadrettet. Ved at gøre sig selv bevidst om disse ting, højner man øjet for naturpotentialet og dermed værdien af naturen for ejendommen.
Eksempel på et indsatsområde
Et eksempel på, hvad man kan gøre, er at kigge på egnede redeskjul for hønsefugle, såsom agerhøns og fasaner. Ved at stille sig på tilfældige punkter rundt på ejendommen i det sene forår kan man kigge efter følgende ting:
- Findes der langt græs eller lav bevoksning (gerne med torne), som yder de voksne fugle beskyttelse mod rovdyr? Her skal man både tænke på trusler fra luften og fra jorden. Findes der buske og lave træer, som blomstrer tidligt (hvidtjørn, fuglekirsebær og lignende.)? Disse arter er med til at kickstarte insekternes aktivitetsperiode.
- Er arealet soleksponeret og giver læ fra jordoverflade til knæhøjde? Eller er det tilgroet af høje træer? Sollys og varme er vigtige betingelser for insekterne, og høje træer giver rovfugle god mulighed for at angribe en redeliggende høne.
- Findes der i nærheden af redeskjulet (max. 100 m fra reden) arealer, hvor insekter kan overvintre?
- Er arealerne lange og tynde og dermed nemme for et rovdyr at afsøge? Man gør det sværere for rovdyrene ved at samle blokke af natur fremfor at udlægge tynde striber.
Ved at lave arealer med egnet redeskjul tilgodeser man derfor en række af de fokusemner, som er så vigtige for den artsrige natur. Insekter, som i dag er nedadgående i både mængder og antal arter, er fundamentet for næsten alt levende, og det er vigtigt, at vi finder plads til dem. Og arealer, der står urørt hen giver den biodiversitet, som mangler i vores monokulturer og nyanlagte vildtstriber. Disse arealer skaber blandt andet plads for en række små rovdyr såsom edderkopper. Edderkopper og rov-insekter kan være med til at nedbringe voldsomme opblomstringer af skadegørere i marken og er samtidig vital føde for kyllinger inden for en kort radius fra reden. Rov-insekterne er føde for kyllingerne over en længere periode end den, insekterne i monokulturen kan tilbyde.
Andre eksempler på, hvordan man tjekker naturindhold på ejendommen kan være:
- Aldersklassificere ejendommens træer
- Vurdere tilstande på grøfter og vandløb
- Registrere, hvor meget dødt ved (træ), der findes på ejendommen – og hvor.
Ved at registrere ens naturarealer og potentiale på sin ejendom finder man plads til det gamle æbletræ og det døde træ, som danner grundlag for spætten, svampene og et mylder af insekter, der igen sikrer agerhøns og fasankyllinger plus en enorm masse andre pattedyr og fugle den føde, de har brug for.
Pludseligt får disse ellers unyttige elementer i landskabet en mening, og det bliver nemmere at overbevise sig selv om, at det ikke er rod, man kigger på, men at det netop har en mening – og hos den rigtige bankrådgiver vil denne mening blive forstået.
Du kan se mere om naturtjek her:
Et Naturtjek gør verden lidt nemmere
Naturtjek skaber overblik og sammenhæng
Og ellers tag fat i din konsulent i enten planteavl eller miljø.
