mauser

Mig og min mauser. Henrik Bendixen fra Vig i Nordvestsjælland er en rutineret schweisshundefører. Op til 150 dage om året tilbringer den 58-årige jæger i terrænet på eftersøg efter anskudt eller påkørt vildt. Med sig har han en gammel ven, som vækker opsigt, når han kommer frem. Henriks eftersøgsvåben er nemlig hans Mauser 98 – en tysk riffel fra krigens tid i kaliber 8×57 – renoveret i skrigende orange.

”Jeg har haft riflen i mange år, og den har tjent mig vel,” fortæller Henrik.

Men for et par år siden gik det galt. Under en jagt knækkede træskæftet på den gamle riffel. Henrik fik det sat sammen igen, men kort efter knækkede det igen. Skæftet var tydeligvis færdigt. Noget skulle ske.

Henriks onkel havde haft en lignende riffel og havde et ældre træskæfte liggende, men hvordan kunne den aktive hundefører sikre, at det gamle skæfte ikke knækkede i felten som sin forgænger?

En af Henriks venner havde løsningen. Han anbefalede Henrik at dække det nye skæfte i CERAKOTE – en super keramik, som kan tåle næste alt, hvad en hundefører kan byde sit våben.mauser blaze eftersøgningsriffel

”Faktisk har jeg altid været lidt af en traditionalist, der elskede smukke, klassiske våben, så tanken om at dække skæftet i farvet keramik var ikke umiddelbart fristende, men så kom jeg i tanke om, hvor ofte jeg lægger eller stiller riflen fra mig under et eftersøg – og hvor ofte jeg lige har kigget en ekstra gang for at finde den igen. Her var muligheden for at få riflen, der ikke kan blive væk,” smiler Henrik – og så gik han All in!

Henrik og vennen filede skæftet til, og så blev det dækket i orange Cerakote og fik spraymalet motivet fra Henriks bil – en eftersøgsjæger med hund – på skæftet.

”Mine kone fnisede lidt, da hun så den, men i dag kan hun godt se fidusen”, fortæller Henrik, der er godt tilfreds med den skrig-orange Mauser. Han skyder også med en Sauer 202, men den orange Mauser er et robust stykke værktøj, som kan tåle en skramme eller to, og det passer Henrik godt, når han er ude og eftersøge.

Mange eftersøg

Henrik Bendixen bruger konsekvent den orange riffel på eftersøg, og den udløser ofte en sjov bemærkning eller muligheden for at fortælle en god historie, hvilket ikke er dårligt, når eftersøgsjægeren møder en nedtrykt jæger, der ikke kan finde sin buk.

”Som schweisshundefører møder man utroligt mange jægere og ser mange spændende steder. Heldigvis er det min klare opfattelse, at jægerne generelt er gode til at tilkalde og støtte schweisshundeføreren, når det går galt. Langt de fleste ved, at de ikke skal rode for meget rundt ved skudstedet og ikke skal gå ind og skubbe bukken videre, hvis den er gået i sårleje tæt på skudstedet,” fortæller Henrik. Før i tiden oplevede han ofte, at det var skamfuldt at have anskudt vildt. Folk var ikke meget for at tale om det. I dag oplever Henrik tingene anderledes.

”Jægerne er ofte meget direkte og åbne, når jeg kommer frem. Dyret skal findes, og de vil gerne gøre det rigtige. Faktisk oplever jeg, at moralen blandt jægere generelt er blevet bedre de seneste 10-20 år. Det er opmuntrende,” mener Henrik, der ser det som afgørende, at det bliver ved at være gratis at tilkalde en schweisshund. Folk skal motiveres til at blive ved med at gøre det rigtige, hvis de har anskudt noget.

Henriks 10 år i schweisshunderegistret har ikke bare budt på mange fundne dyr. Han oplever også, at en ekstern hundefører på besøg kan skabe nye dynamikker blandt jægere.

”Et godt eksempel er en gang, hvor jeg blev tilkaldt til at finde en anskudt buk. Vi kom frem til skellet ind til naboen – et stort gods – og fandt bukken lidt inde i skoven.”

”Hvad nu?” spurgte jægeren mig.

”Formelt er det jo naboens buk nu. Vi må op til gården,” forklarede jeg.

”Ikke tale om. Han er kendt som et dumt svin. Jeg har ikke lyst til at forhandle med ham,” udbrød jægeren.

Men sådan blev det. Vi kørte op til gården og ringede på. Naboen kom ud til døren, og jeg forklarede, at vi havde fundet bukken inde hos ham.

”Jeg vil gerne se den,” sagde han. Det fik han lov til.

”Den har jeg ikke set før, men du kan tage den, bare jeg får opsatsen,” forklarede naboen den nervøse jæger.

Atmosfæren var spændt. Vi kiggede på hinanden. Så brød alle ud i latter og kort efter kørte vi med bukken og opsatsen. Jeg er sikker på, at de to hilste venligt på hinanden, næste gang de mødtes i den lokale Brugs. Den slags små oplevelser gør det jo ekstra sjovt at være schweisshundefører,” slutter Henrik.

Støtte til samfundet

mauser eftersøgningsriffel
Skæftet på Henriks Mauser i stil med hans passion.

Henrik er også godt tilfreds med de mange påkørte dyr som schweisshundeførerne hjælper med at finde. Han træner mange timer med hønsehundene, Ella og Maggie og er stort set altid klar til at køre ud og hjælpe, når det går galt.

”Det er en støtte til samfundet, som jægerne kan være stolte af, og jeg synes, det er meget vigtigt at vi jægere – på den måde – skaber gode vibrationer omkring vores jagt. Flere og flere mennesker bor i byerne og har ikke noget forhold til jagt og natur. De kan fristes til at fordømme jagt, fordi det ikke er en del af deres hverdag. Det er vores opgave at fortælle dem om alt det gode ved jagt,” mener Henrik Bendixen.

Han fortæller begejstret om, dengang hans datter, der bor på Nørrebro, inviterede et hold veninder på middag og serverede kronvildt. Damerne, der nok tilhørte, hvad nogle lidt uartigt kalder Cafelatte segmentet, var bestemt ikke jagttilhængere, men blev meget begejstrede for kødet og foreslog flere gange Henriks datter at gentage succesen. Den slags mener Henrik skaber forståelse for jagt og vildt.

”Vi står over for en tid, hvor vi jægere skal spille alle de kort, vi kan for at skabe forståelse for vores jagt i det omkringliggende samfund, og som schweisshundefører gør jeg, hvad jeg kan for at trække min del af den opgave,” slutter den engagerede jæger med den orange riffel over skulderen.

Læs også

ANSKYDNING – Hvad kan du gøre?

Råvildtjagt med hagl?

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: