TEKST: RETRIEVERNES JAGTHUNDE KLUB. FOTO: NIELS BUSCH.
Retrievernes Jagthunde Klub, i daglig tale RJK er en jagthundeklub for retrievere. Formålet er at afholde markprøver i jagtsæsonen for at afprøve retrieverens brugsegenskaber som apporterende jagthund. Alle markprøver i RJK afholdes under rigtig jagt, hvor vildtet nedlægges. Vildtarterne vil hovedsageligt være fasaner, duer og ænder, men også løbende vildt som harer vil kunne indgå som apporteringsemner.
RJKs formål med markprøverne er at forsøge at finde hundene med de bedste vildtfindende egenskaber til brug for avlen. Der opereres med to markprøveklasser: Åben klasse, som er en kvalitetsbedømmelse af den enkelte hund og Vinderklasse, som er ren konkurrence. I vinderklasse handler det om at blive nummer 1.
I efteråret 2019, afholdtes 15 vinderklasse markprøver, og de hunde, som på disse prøver opnåede en præmiering, kvalificerede sig til det årlige markprøvemesterskab, et mesterskab, som afholdes over to dage.
Markprøvemesterskabet 2019, som var det 24. i rækken, siden klubben blev etableret i 1996, havde 20 deltagende hunde. Deraf tre deltagere, som førte to hunde. Selvom alle retrieverracer er velkomne på RJK´s prøver, er langt hovedparten labradors, således også ved dette mesterskab, hvor alle 20 hunde var af racen labrador retriever.
Første dagen på Gavnø Gods
Mesterskabets første dag blev afholdt på Gavnø Gods i Sydsjælland, der gennem mange år har været vært for utallige retrieverprøver for RJK. Gavnø har også flere gange tidligere været vært for RJK´s mesterskab.
Præcis kl. 9.00 lørdag morgen kunne prøveleder Bjarne Kruse byde velkommen til prøvedeltagere, tilskuere, skytter og dommere. De seks skytter på mesterskabet var alle skytter fra de godser, som i løbet af jagtsæsonen havde lagt terræn til RJKs markprøver. Til at dømme mesterskabet havde klubben inviteret de to engelske dommere, Mark Demaine og Paula Cullis, som sammen med de to danske dommere, Kenneth Rajczyk og Henrik Møller udgjorde dommerpanelet.
Skytte Bosse Dyhr på Gavnø ledede på fornem vis selve jagten og sørgede for, at alle de ønsker, klubben havde til terræn og fugle, blev opfyldt til fulde.
Førstedagen startede i en stor mark med olieræddike, og den cirka 30 cm. høje afgrøde gav god dækning til fuglene, som primært var fasaner. Der sad også enkelte harer på marken.
Prøven blev afviklet som trampejagt, hvor de 6 skytter dannede en kæde, som bevægede sig frem i terrænet. Der var hele tiden 4 hunde til afprøvning, 2 inde i hver sin ende af kæden, og hver gang en fugl eller måske to blev nedlagt, stoppede kæden, og dommerne sendte en hund på apportering.
Alle hunde skulle i første runde ind og have 2 apporteringer. Når en hund kom ind til dommerne, og afprøvningen startede, skulle linen tages af, og hunden skulle følge sin fører fri ved fod.
Diskvalificerende fejl er, hvis hunden ikke følger sin fører fri ved fod, knaldapporterer, piber, udviser hårdmundethed, og hvis hunden på en apportering arbejder ude af kontrol, eller hvis hunden bytter vildt.
På vinderklasse-niveau er der normalt langt imellem hunde, som begår diskvalificerende fejl, så hvis en hund udgår, sker det oftest ved, at en anden hund finder vildt, som den forrige hund ikke kunne finde, en såkaldt eyewipe.
Førstedagen af mesterskabet forløb efter planen. Fuglene sad ganske spredt på marken med efterafgrøde og lettede enkeltvis, da skytter og prøvehunde bevægede sig frem i terrænet. I første runde apporterede hundene primært for egne skytter, det vil sige, at apporteringsafstanden typisk var 30-60 meter. I anden runden blev der stillet større krav til hundene, da man her typisk apporterede på kryds, og det betød apporteringsafstande på op til 80-120 meter, alt efter hvor fuglen var gået ned. Dommerne havde hele tiden fokus på at bringe hundene i den bedste position, før de blev sendt på en apportering.
Den udvidede afstand på apporteringerne i anden runde betød også, at flere førere fik brug for at dirigere hunden til nedfaldsområdet, og var hundens lydighed ikke i stop, det vil sige stoppede på fløjtesignal og tog de retninger, føreren anviste, var tiden knap, og hundeføreren kunne risikere at blive bedt om at kalde hunden hjem, hvorefter en ny hund kunne afprøves.
Anskydninger har selvfølgelig første prioritet, og dommerne forklarede, at de altid ville sende hunde på anskudte fugle før dødskudte.
På en enkelt apportering blev der afprøvet fire hunde, ingen af dem formåede dog at løse opgaven, hvorfor dommerne måtte ud i terrænet og kigge. Hvis dommerne fandt fuglen, ville alle fire hunde være ude af prøven. I den konkrete situation lykkedes det dog ikke dommerne at finde fuglen, men alligevel var det kun den ene af de fire hunde, som fortsatte i prøven. Forklaringen var, at de tre andre gjorde et så ringe arbejde, og at hundeføreren ikke formåede at holde hunden i det korrekte område.
I en sådan situation, hvor ingen af prøvehundene finder fuglen, vil man altid efterfølgende få en hjælper med hund til at forsøge at finde fuglen. Dette vil dog ikke få indflydelse på dommernes vurdering af de afprøvede hunde.
Da førstedagen var afsluttet, var der 8 hunde tilbage i prøven, alle havde været gennem 1. og 2. runde og havde samlet 3 apporteringer hver, en enkelt hund var startet i 3. runde og havde derfor 4 apporteringer.
Anden dagen på Aalholm Gods
Mesterskabets andendag var i år henlagt til Aalholm Gods ved Sakskøbing på Lolland. Igen på andendagen var der inviteret 6 skytter til at skyde, og der var mødt adskillige tilskuere op for at følge afslutningen på mesterskabet.
Terrænet på Allholm var i modsætning til Gavnø noget mere tæt, og man startede i en skovbevoksning.
I tredje runde havde dommerne besluttet, at hundene skulle have to apporteringer. Da terrænet var mere tæt, blev apporteringernes længde knap så lange, til gengæld skulle hundene arbejde i tæt og mere udfordrende terræn. De første par stykker vildt, der blev nedlagt var harer, som dog ikke voldte problemer for hundene.
Mesterskabets andendag var ikke særlig gammel, da der i kanten af skoven blev skudt en sneppe, uden at nogle af prøvehundene så det. Dommerne måtte derfor flytte fører og hund således, at de havde mulighed for at dirigere til området, hvor sneppen var gået ned. De to første hunde fik udpeget området af den ene dommer, og begge hunde kom til området, men fik ikke fært af sneppen og måtte kaldes hjem med uforrettet sag. De hunde, der var inde i højre side, blev så flyttet frem og sendt fra samme sted, men heller ikke de to hunde kunne løse opgaven. Dommerne kunne herefter gå ud i området, og efter at have ledt meget kort tid fandt de sneppen. Det betød et farvel til de fire hunde, der var afprøvet på sneppen, og mesterskabet var pludselig meget hurtigt blevet reduceret til fire ekvipager.
Lidt længere fremme i terrænet fejlede tre af disse hunde, og så var der kun én hund tilbage i prøven. Det var Louise Munchaus Adsbøl med sin hund Skovager’s Six mile Woodcock, som på det tidspunkt havde 6 apporteringer.
Mesterskabet nærmede sig sin afslutning. Dommerne ønskede dog at se en enkelt apportering mere, hvorfor man flyttede terræn til et sivområde, der grænsede helt ud til Østersøen, her ville man lave et lille drev. Et flot set up med udsigt til både Ålholm Slot, byen Nysted og altså Østersøen.
I drevet blev der skudt nogle få fugle, hvoraf den ene faldt cirka 20 meter ude i vandet. Da drevet var slut, blev Louise bedt om at sende sin hund på fuglen i vandet, en cirka 80 meter lang dirigering, hvorefter hunden skulle de omtrent 20 meter ud i vandet. Apporteringen voldte ingen problemer, nogle få stopfløjt og kommandoen ”back”, og efter kort tid var fuglen hjemme.
Hermed kunne dommerne annoncere, at markprøvemesterskabet var slut, og alle kunne nu vende tilbage til udgangspunktet, hvor prøveleder Bjarne Kruse stod for afslutning og præmieoverrækkelse.
Vinder af mesterskabet blev således den tre år gamle labrador tæve Skovagers Six mile Woodcock, ejet og ført af Louise Munchaus Adsbøl. Hunden er efter DK FTCH DK TM Studebaker Accord og Spice Lady og er opdrættet af Jim Lynge og Suzanne Warpe.
Louise fik ved præmieoverrækkelse overrakt RJK ´s vandrepokal og en række sponsorgaver.
Den engelske dommer, Mark Demaine fik herefter ordet og roste Louises hund for en flot præstation over de to dage samt klubben for et flot og velorganiseret arrangement.
Til sidst fik Louise ordet, hvor hun takkede sine træningskammerater og alle de frivillige, der havde stået for arrangementet samt alle medkombatanter for godt sportsmansship under mesterskabet.
