I starten af september afholdt de lokale vildtmyndigheder i Forest, Parks, and Wildlife Complex i Gilgit, Pakistan deres årlige auktion jagtlicenser. Auktionen omfattede 118 licenser til jagt på bjergfår og bjerggeder, og der blev solgt licenser til jægere fra hele kloden. Licenserne bestod af 100 til Himalayan Ibex, 14 Blue Sheep og 4 til Astore Markhor.
Det blev rekorders dag, for en af licenserne til Markhor løb op i astronomiske Usd. 370.000, svarende til næsten 2,4 millioner danske kroner, hvilket er det højeste beløb, der nogensinde er betalt for en jagtlicens i historien. Den tidligere rekord for en markhor-licens var på Usd. 271.000.
I internationale naturbevarelseskredse er der bred enighed om, at Pakistans tilgang til naturbevarelse ved salg af nogle få jagtlicenser på gamle hanner har reddet bestanden af Markhor fra udryddelse. Denne ordning med licensjagt har fungeret siden 1990 og indebærer, at pengene, der kommer ind fra salget af jagtlicenser, fordeles med 80% til de lokale myndigheder, som bruger dem til at bygge sundhedsklinikker og skoler samt til at finansiere naturbevarelsesprojekter. De sidste 20% går til de nationale pakistanske naturmyndigheder. Pakistan har arbejdet med denne model siden 35 år, og under hele perioden er markhor-bestanden gået frem, hvilket også afspejles i artens bevaringsstatus, som nu er nedskrevet fra ”kritisk truet” til ”nær truet”.
Marhor reddet på grund af jagten
En unavngiven lokal kilde citeres af det arabiske nyhedsmedie Gulf News for at sige, at ”en enkelt markhor-licens giver flere penge til en landsby end flere års indtægter på landbrug. Det er derfor, vi beskytter dem nu. Markhoren er blevet vores stolthed og vores levebrød.”
Dyreretsorganisationer protesterer men vil ikke bidrage
Dyreretsorganisation harcelerer vanen tro, men det undrer mig, at ingen af disse har vist sig villige til at betale for disse jagtlicenser og blot undlade at benytte sig af dem. Men hverken det faktum, at pengene har reddet verdens største vilde bjergged fra udryddelse eller det faktum, at disse organisationer ikke er villige til at bidrage med en bøjet femøre på trods af årlige indtægter i milliardklassen, afholder selvsamme organisationer fra at starte en større shitstorm i kølvandet på hver eneste pakistanske jagtlicensauktion mod de jægere som køber og betaler for licenserne. Forstå det hvem der kan – det handler åbenbart ikke om effektiv naturbeskyttelse.
