Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Mårhunden er kommet til Fanø

Mårhunden vinder terræn og har nu også indtaget Fanø, hvor dens tilstedeværelse er blevet fanget på et vildkamera fra en foderplads

Det har tidligere været røster fremme om, at der var set mårhunde på Fanø, men nu bekræfter Jørn Ruben Bøgen Nationalpark Vadehavet, at der er konstateret mårhund på Fanø.

Et vildtkamera, der var opsat ved en foderplads med fiskepiller ved klitrækkerne i Sønderho, viser en mårhund på stedet den 23. august.

Det var Mikkel Thøgersen som er en af de frivillige reguleringsjægere i nationalparkens prædationsprojekt, der havde opsat et vildkamera ved foderpladsen, og at dømme efter fra fotoet, skulle der være tale om mårhundehvalp. Det store spørgsmål, er om der er tale om en enlig hvalp, der er søgt til Fanø, eller om der er tale om, den er fra et kuld, som er sat på Fanø.

Der har i flere år været foderpladser på øen i forbindelse med regulering af ræve. Men det første gang man har et synligt bevis på mårhunden.

Jørn Ruben Bøgen er ud over at være ansvarlig for prædationsbekæmpelse i Nationalpark Vadehavet også Schweiss-hundefører.

Alt sættes ind på at få fanget og aflivet mårhunden

Man sætter nu alt ind på at få fanget og aflivet mårhunden, og der er i den forbindelse etableret flere nye bait-pladser på Østsiden af Sønderho. Lykkes man ikke med at fange og aflive mårhunden i løbet af kort tid, vil næste skridt være at udsætte et såkaldt judas-dyr. En mårhund med gps-halsbånd, som skal opsøge sin artsfælde og dermed lede reguleringsholdet til den ubudne og invasive art.

Her den 9. september er man stadig ikke lykkedes med at få lokaliseret mårhunden, beretter Jørn Ruben Bøgen som er ansvarlig for indsatsen i Nationalpark Vadehavet.

Antallet af mårhunde i Danmark har været støt stigende og kun en ihærdig og målrettet indsats fra de lokale enheder af jægere, som er gået sammen i mårhundegrupper, holder bestandstilvæksten nogenlunde nede. Fra det nordtyske meldes de lokale myndigheder at kampen mod mårhundene er tabt.

Læs mere

Nyheder