Denne gang gik turen til Sydafrika, hvor den stod på bøffeljagt og jagt på andet vildt, der endnu ikke havde passeret krydset i min sigtekikkert.
I 2006 var min kone Ane og jeg sammen med 3 andre par på vores første jagt i Namibia. Det gav os i bogstaveligste forstand så meget blod på tanden, at vi i 2008 atter drog til Namibia som gruppe. Hver gang havde vi nogle fantastiske naturoplevelser. I 2013 begyndte min jagtven Carsten og hans kone Rita at tale om bøffeljagt. De var meget opsatte på turen, og Zimbabwe blev vores rejsemål. Vi havde også der en oplevelsesrig tur, hvor jeg skød en bøffel. Carsten og hans PH så derimod aldrig en skudbar tyr. Næsten alle kvoter var desværre opbrugt. Men som bekendt er der jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gav jo så anledning til, at vi måtte afsted igen. Og denne gang blev det Sydafrika. Men hvordan ville det nu blive at jage under hegn? Måske ville det blive alt for nemt, frygtede jeg.
Turen blev arrangeret af Aurora Jagtrejser. Vi skulle denne gang have vores 3 børn på 15, 21 og 26 år med. Farmen ligger i Musina, tæt på grænsen til Zimbabwe, med hvad der dermed hører til af nedbrudte grænsehegn, grænseoverløbere, smuglere og vilde elefanter. Vi boede dog trygt og godt i en rustik og autentisk lodge, som bød på hygge og god service.
Vi ankom til farmen ved aftenstid, hvor vi af farmens ejer Hermanus fik introduktion om faciliteter, jagtområde og mødte vores PH´ere, Chris og Nico. Vores jagtønsker blev diskuteret, og lidt tilfældigt kom samtalen ind på en sable. Et dyr der har fascineret mig dybt, siden jeg så det første gang i Zimbabwe. Med en forventet pris på ca. 10.000 Euro, var den dog ikke med på min liste.
Men Hermanus tilbød mig en pris på 4500 Euro for trofæ uanset størrelse over 40 tommer. Ja, ja, sagde jeg, dog uden større forventninger om at komme til at få chancen.
Næste morgen var der indskydning af vore medbragte rifler. Vores børn skulle også indskyde, da de også skulle have muligheden for at skyde enten Impala eller springbuk. Ane, Mille og jeg skiltes fra de andre og kørte ud i terrænet med vores PH, Chris. Vi så ikke meget vildt i den tætte bush, og det var først, da der blev fundet spor af springbuk, og vi begyndte at pyrsche, at der rigtig skete noget. Vi trackede en gruppe springbukke, og her skulle Mille forsøge sig. Flere gange var vi tæt på en skudchance dog uden, at dyrene kom helt fri af træerne. Pyrschen forsatte, og et par timer senere fandt Chris spor af Sable.
Vi fik kontakt med 2 tyre, hvorefter han gjorde tegn til mig med tommelfingeren opad. Den ene var OK. Pyrschen fortsatte, og pludselig var der en åbning i træerne til den største af dem. En perfekt bladkugle gjorde, at sabletyren efterfølgende gik 15 skridt og væltede om i nogle lave buske med en dødsrallen som en bøffel. Da vi kom frem til den, kunne vi betragte det prægtigt dyr – et flot trofæ. Det overraskende for mig var, at der ikke var gennemskud. Skuddet gik på 45 meters afstand med en kaliber 30-06. Men skindet på en sable er over 1 cm tykt og sejt som sålelæder. Denne sable var ikke blevet set i langt tid, og jeg følte mig faktisk ret heldig.
De næste dage forløb med intensiv jagt og med hygge og dejligt samvær i selskab med Hermanus og PH´erne. Carsten fik endelig skudt sin bøffel, og de unge mennesker fik også hver deres trofæ. Vi sluttede af med en tur gennem Krüger Nationalpark og sightseeing i flotte bjergområder efter en helt igennem fantastisk jagtrejse.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
