VED NIELS DYGAARD.
Jeg spoler lige tiden 14 dage tilbage, da der skulle tages en hurtig beslutning. Jeg så tilfældigvis, at Globus jagtrejser havde slået op på Facebook, at de havde fået nogle afbud til et godt revir nær Kielce i Polen. Jeg fik hurtigt fat i Tue, som er ejer af jagtselskabet. Vi blev hurtigt enige om, at den tur skulle jeg da med på – en beslutning, som jeg i dag er evigt taknemmelig for. Tue havde en anden, som også ville med, så vi var to, der skulle afsted til dette revir. Det var helt perfekt.
Aftenpürsch
Vi tager fra Danmark tidlig morgen d. 16. september, så vi var dernede i god tid. Vi skulle nemlig på jagt allerede samme aften. Vi ankommer som planlagt, får pakket ud og hilst på vores guider, inden vi tager ud på den første pürsch.
Det revir, jeg skulle ud på, bestod af en kæmpe skov med marker af majs hele vejen rundt. Et paradis for kronvildtet. Første aften viser guiden mig lige hele reviret, inden vi stiller bilen. Herefter lister ud til et sted, hvor de har taget majsene de første 200 meter fra skoven og ud.
Vi kommer tidligt derud og finder os et godt spot. Efter en halv times tid, går der små 200 krondyr spredt over hele stykket – dog uden skudchance. Det begynder så småt at blive for mørkt, og vi beslutter os for at tage hjem og lægge planer til dagen efter.
Det var så den chance..
Næste morgen tager ud til samme spot som aftenen før. Vi tager afsted i totaltmørke. Min guide forrest med en spotter og mig lige bagved. Vi lister os op langs majsene. Efter mindre end 50 meter, så larmer det helt vildt i majsene. Efter yderligere 200 meter rækker guiden mig spotteren. Straks kan jeg se, at der går 20 vildsvin og godt 100 krondyr på marken.
Vi pürscher os op til hjørnet af majsen og venter på, at solen skal komme frem, så der kan kigges nærmere på krondyrene. Vinden er perfekt. Afstanden er 200 meter, og der flyver en masse tanker gennem ens hoved. Efter 15 minutter forsvinder alle krondyrene ind i skoven. Dér kom tanken om, at “…dét var så den chance”.
Pulsen stiger
Det er stadig dunkelt i morgenskumringen. Efter 5-10 minutter vil vi liste over imod skoven. Lige som vi skulle til at gå, kommer der et monsterbrøl fra skovenbrynet. Ud træder skovens konge med sin lille flok på 10-15 hinder og kalve. De kommer gående og esser forbi os ude på omkring 200 meter.
Det er stadig for mørkt til at vurdere, hvor stor hjorten er. Vi venter i spænding og med hamrende hjerte i 20 lange minutter, før vi kan se, at det er en god hjort. Jeg spørger min guide, hvor stor den er, og han svarer omkring de 10 kilo. Det er godt over det, jeg havde håbet på inden afrejsen. Det fik kun min puls til at stige endnu mere.
100 procent guld
Jeg får min riffel op på skydestokken og venter på, at guiden giver grønt lys til skud. Det føltes som evigheder, før hjorten endelig står stille med siden til. Pludselig står den perfekt, og guiden giver mig signalet.
Jeg bruger lige 5-6 sekunder på at få styr på vejrtrækningen, og sender derefter kuglen afsted. Hjorten reagerer som ramt af et lyn og styrter til jorden. Det er en fantastisk følelse og lettelse, der går gennem kroppen på mig.
Efter 5 minutters venten, går turen hen til hjorten. Og hvilken tur. For hvert skridt, der går, bliver hjorten bare større og større. Min guide var helt oppe og køre. Det første han sagde til mig, da vi kom hen til den ,var: “One hundred percent gold”.
Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at jeg ville nedlægge en så stor og flot hjort.
Dyret var kæmpestort, men det var geviret så sandelig også, hvilket vægten også kunne skrive under på, da den viste 12,20 kilo….. Guiden fik ret, for da Sten Breith opmålte den, fik den 232 point, hvilket må siges at være en stærk guldmedalje.
Tusind tak til Globus Jagtrejser for en oplevelse for livet.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
