VED NIELS DYGAARD.
Siden 2007 har jeg sammen med 8 andre danske jagtkammerater haft tradition for at drage til Lindfors-området i Sverige, hvor vi har jagtet i den fantastiske svenske natur. Hvert år har det været en kombinationstur, hvor vi først jager to dage med riffel efter elg, for dernæst at gå to dage med haglgevær på småvildtjagt. Det sociale element er vigtigt for os, men vi har også haft store jagtoplevelser, som har printet sig fast i hukommelsen – i år gik den helt store drøm i opfyldelse for mig. På 2. dagen af riffeljagten blev jeg i 2. drev i det kuperede terræn placeret langs en elv med udsigt til en stor lysning. Min svenske nabopost havde inden drevets begyndelse indikeret, at der i området var en meget stor elg. Dette skruede naturligvis mine forventninger op, inden driverne begyndte drevet.
Elgen er truffet
Kort inde i drevet observerede jeg silhuetten af en stor elg, der var på vej ud i lysningen foran mig. Min puls stiger gevaldigt, og kort efter viser denne prægtige elgtyr sig i det åbne landskab. Den får fært af min svenske kombis og sætter kursen direkte mod mig. Da den er omkring 50 meter fra mig, ændrer den kurs og løber forbi mig med hele bredsiden til. Jeg skyder mod elgen, og fornemmelsen er klar – jeg rammer elgen. Jeg repeterer dog hurtigt og skyder endnu et skud, inden elgen forsvinder i slugten et stykke borte. Med dirrende stemme melder jeg over radioen, at jeg har skudt til en MEGET stor elg, som jeg har en god fornemmelse for at have truffet. Dette bekræfter min svenske nabopost, der havde fulgt hele seancen – ”Elgan er truffet”. Jagtlederen melder tilbage, at vi skal blive siddende, indtil driverne kommer frem.
Hvilepuls på 120
Ventetiden føles uendelig, og mange tanker strejfede mig. Jeg syntes virkelig, at netop DEN elg så enorm stor ud. Jeg har tidligere skudt elge i området, men denne føltes næsten som en kæmpe ved siden af. Efter cirka 15 minutters venten kommer der endelig en driver frem til posten, hvor jeg sidder med en ”hvilepuls” på omkring 120! Han kalder på mig, og sammen går vi i retningen af, hvor elgen er forsvundet. Efter kort tid kan vi se, at elgen ligger forendt i slugten – cirka 75 meter fremme. Da jeg kommer frem, får jeg bekræftet, at det er en kæmpe elg, jeg har skudt. 17 takker på det store skovleformede gevir – hold nu op!
Hos svenskerne går snakken på elgens enorme størrelse, mens vi danskere sammen er imponerede og nærmest lamslåede over både størrelsen på dyret og geviret. Vi får elgen slæbt ud, kørt i slagtehus, hvor opbrækningen skulle udføres, inden vi kunne nyde synet af det prægtige dyr. Elgen vejede cirka 350 kilo, inden den blev brækket, og 246 kilo opbrækket vægt. En drømmeelg var skudt!
Aftenen var lystig, og dagen derpå blev brugt på at nyde oplevelsen med elgen. Transporten hjem blev besværliggjort, for et elghoved med sådan et gevir er det svært at få plads til i en Skoda Roomster – ligesom duften af elg blev ”nydt” af vi tre danskere hele vejen hjem til Højer.
Største Elg i 25 år
Efterfølgende er elgen blevet opmålt af Sten Breith, og den fik 282 point og dermed en sølvmedalje. Det var trofæmæssigt den største elg skudt i området de sidste 25 år – så jeg er utrolig lykkelig over, at Diana tilsmilede mig med denne uforglemmelige oplevelse. Dette har kun været muligt, fordi vores svenske jagtkammerater har vist sig enormt gæstfrie ved at lade os gå med i jagtlaget på samme præmisser som dem – altså at vi også måtte skyde elgtyre.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
