Humøret var højt, og det samme var forventningerne, da vi kørte fra Djursland mod vores jagtdestination i Polen – en tur på små 1000 kilometer.
De første, mange kilometer gik bare derudad på fartpiloten, men da vi begyndte at nærme os målet, ændrede terrænet sig til at blive virkelig flot og kuperet. Forestillingerne om at skyde en stor vædder i disse omgivelser var ikke svære at finde frem.
Efter lidt besvær lykkedes det os at finde det hus, vi skulle indkvarteres i. Det var hos en lille familie, hvor datteren, der skulle være vores tolk, tog imod os og viste os over i en gammel tilbygning, bestående af ét rum med et lille toilet/bad, samt 5 senge og en lille brændeovn i midten. Da der blev fyret op for varmen, kom der godt gang insekterne. Det var langt fra luksus men fint for os.
På de første pürscher så vi en masse vildt – råvildt, kronvildt og flere flokke muflon, men kun med nogle mindre væddere. Vores ambitioner var et præsentabelt trofæ tæt på medaljeklasse.
Den anden morgenpürsch startede med, at vi blev hentet kl. 06 om morgenen Temperaturen lå omkring frysepunktet. Jeg kørte med min stalker til toppen af et bjerg/bakke, hvor vi forlod bilen og fortsatte til fods. Efter forholdsvis kort tid spottede jeg et får inde mellem træerne, og efter nærmere øjesyn i kikkerten kunne jeg se, at der var tale om en større flok mufloner, men vi skulle tættere på for at se nærmere på flokken.
Vi listede os ind på ca. 80-100 meters afstand af flokken, hvor vi nu kunne se, at der var tale om en flok på 15-20 dyr, deriblandt 7-8 væddere.
Jeg kunne hurtigt se, at der var flere store væddere i flokken, så der blev taget fast anlæg op af et træ, og med dyrene i sigtekikkerten handlede det nu om at få en god vædder og helst den største fri til skud.
Jeg fik valgt den vædder, jeg syntes var flottest, og forsøgte at holde den i kikkerten.
I ca. 10-15 minutter stod jeg klar med riflen og pegede mod flokken, men sikkert på grund af den snart kommende brunst havde de meget travlt med at jage hinanden og stod ikke stille i mange sekunder ad gangen, og når de gjorde, var der et træ eller et andet dyr i vejen.
Et af fårene var ved at blive nervøs og stirrede direkte i vores retning. Stak hun først stak af, ville resten af flokken sikkert følge trop. Pulsen og rystelserne i kikkerten blev ikke mindre, som sekunderne gik, men pludselig stod den pågældende vædder ude i kanten af flokken – fri af de andre dyr og træer. Nu skulle det være. Jeg trykkede blidt på aftrækkeren, og vædderen styrtede til jorden for en velplaceret kugle.
Da vi kom over til den, blev jeg bestemt ikke skuffet. Der var tale om en rigtig fin vædder.
Et par timer senere samme morgen lykkedes det også min kammerat at skyde en flot vædder.
De resterende dage gik med at jage råvildt og kronvildt.
På trods af at polakkerne gennem tolken fik besked om ikke at skære skindet af til den kommende hovedmontering, men bare lade det sidde på hovedet, valgte de alligevel at gøre det. Heldigvis lykkedes det dog med lidt ekstra arbejde af vores konservator at få et par fine hovedmonteringer.
Min vædder blev opmålt til guld, og min kammerats tog bronze.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
