Henrik Wolfsgruber var lige kommet hjem fra en vellykket jagt, hvor han og hans jagtkammerat havde et rådyr, nogle fasaner og ikke mindre ed tre snepper på paraden. Dette skyldtes ikke mindst hans cocker spaniel, Tess, der med sin gode næse for ”woodcocks” virkelig også denne dag havde levet op til sit slægtsnavn. Men der ventede ham endnu en spændende jagt denne lørdag i november sidste år. Om den fortæller han:
Derhjemme fik jeg sat mit haglgevær tilbage i våbenskabet, ryddet lidt op i bilen, og herefter gik jeg på vanlig vis i gang med at vaske Tess uden for min garage. Jeg havde lige nået at få hende sæbet godt ind, da jeg spottede en ræv ude på min 3 hektar store græsmark. Ikke den bedste timing, for jeg måtte jo vaske Tess færdig. Heldig som jeg var, stod ræven stadig ude på marken, da jeg var færdig med at vaske hende. Jeg fik hurtigt lukket hende ind og hentet min riffel.
Adrenalinpumpen sætter i gang
Derefter begyndte jeg at pürsche mig ind på ræven. Langs et hegn bevægede jeg mig stille og roligt frem, til jeg havde den rigtige afstand, kuglefang og et godt udsyn. Ræven bevægede sig kun meget lidt, mens den snusede rundt i det høje græs, så jeg besluttede mig for under alle omstændigheder at nyde øjeblikket, men håbede selvfølgelig på at komme til skud. Adrenalinen og spændingen blev hurtigt mærkbar, og jeg kan skrive under på, at rævefeber kan være lige så voldsom som den feber, der kan ramme bukkejægeren, og som han først må have slået ned, inden han med rolig hånd kan lande trådkorset på bladet. Jeg måtte derfor vente lidt, inden jeg havde pulsen under kontrol. Da jeg igen havde fået normal vejrtrækning, var jeg med min riffel sikkert og roligt liggende i skydestokken klar til skuddet. I samme øjeblik, som ræven stod rigtigt, trykkede jeg blidt på aftrækkeren og sendte min kugle afsted, og ræven væltede på stedet. Hvilken fantastisk oplevelse. En fin kugle, placeret efter min mening, perfekt på bladet. Da jeg kom hen til den, kunne jeg se, at den var noget større end først antaget, så hjemover gik det med et tilfreds smil på læben efter denne så vellykkede jagtdag.
Med det samme jeg var hjemme igen, ringede jeg til min jagtkammerat, som havde været med på jagten tidligere på dagen. Han skyndte sig over til mig, og vi var begge imponerede over, hvor stor og flot en ræv, jeg havde fået på kornet. Vi blev enige om at vente med afkogningen af hovedet, til en forårsbuk forhåbentlig skulle have samme tur, derfor kom ræven i første omgang i fryseren.
Med spænding venteopmåling
Det blev nu kun rævekraniet, der skulle koges af. For at få stillet min nysgerrighed omkring størrelsen prøvede jeg efter bedste evne selv at opmåle det. Jeg kunne hurtigt konkludere, at kraniet var så stort, at jeg skulle en tur forbi Sten Breith for at få det opmålt korrekt.
Sten målte det til en længde på 17,10 cm og bredden til 9,30 cm. Med de mål fik ræven en guldmedalje med en opmåling på i alt 26,4 points.
Efter opmålingen kom flere af mine jagtkammerater, som havde hørt om min heldige jagt, forbi for at se ræven, samt for at fejre denne måske enestående oplevelse.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
