VED NIELS DYGAARD.
Jeg har haft en stor passion for bukkejagt, siden jeg begyndte som jæger som 16 årig. Jeg glæder mig hvert år, når foråret holder sit indtog i Danmark til at komme ud at pürsche. De fleste af mine bukke er skudt på Lolland og i Bjerre Herred mellem Vejle og Juelsminde, hvor jeg bor. I 2018 og 2019 arbejdede jeg i Tjekkiet. Ved et arrangement på den Danske Ambassade i Prag, mødte jeg en fastboende dansker, som kendte en godsejer ved navn Ladislav, der har et mindre gods syd for Prag. Til godset hører der 400 hektar skov og 100 hektar agerjord.
Efter at have talt i telefon med Ladislav besøgte jeg ham på hans gods, og vi aftalte, at jeg kunne få lov til at pürsche frit og på egen hånd på en stor del af terrænet. Den første aften, hvor jeg skulle på pürsch, var også min første aften på selve terrænet. Aftalen var, at Ladislav skulle vise mig grænser og muligheder for bukke. Men p.g.a. en misforståelse – han taler en smule engelsk, og jeg lige så lidt tjekkisk, var han ikke hjemme. I al hast fik han arrangeret, at en skovarbejder, som udelukkende talte tjekkisk, skulle vise mig rundt. Så efter en 1/2 times rundtur blev jeg sluppet fri på egen hånd. Der gik det op for mig, at det var et stort område at overskue og et stort område at skulle finde ud af, hvor bukkene holdt til. Jeg pürschede om aftenen og igen om morgenen og så dåvildt, vildsvin og råvildt. Efter morgenpürschen tog jeg på arbejde igen. Det blev mønsteret de efterfølgende uger: at tage en aften- og morgenpürsch. Den tredje uge skød jeg om aftenen en seksender, som gik i en skovkant.
Ugen efter var det dejligt sommervejr og efter en aftenspürsch, hvor jeg gik og nød stilheden i det store og ret øde terræn, endte jeg ved bilen, hvor jeg fik en kort nats søvn, inden morgenpürschen startede ved 4- tiden, hvor de allerførste stråler af morgensolen viste sig på himlen. Jeg gik afsted med mit makkerpar en Sauer 30-06 og min Viper- skydestok. Bedst som jeg gik på en skovvej, fik jeg øje på en buk 150 meter ude på en mark, hvor kløveren var slået få uger forinden. Et kort kig med kikkerten gennem grene og blade, overbeviste mig om, at det bestemt var en buk, jeg gerne ville skyde. Men løvhanget var alt for tæt til, at kuglen kunne få frit løb gennem skoven og ud til marken.
Jeg fik mig pürschet frem mod skovkanten og var inde på 80 meter fra bukken. Med det blotte øje kunne jeg se, at den var større end de bukke, jeg normalt skyder. Men desværre var der stadig ikke frit skud. Bukken bevægede sig rundt på marken og essede i morgensolen, men havde ikke bemærket mig. Jeg måtte bruge al min erfaring som pürschjæger for at komme helt frem til skovkanten og dermed blotte mig ud mod bukken. Jeg har aldrig placeret hvert enkelt skridt med større præcision, så der ikke kom støj fra grene, blade og grus. Jeg var heldig og kom frem til skovkanten med skydestokken og riflen helt klar og var nu inde på en afstand af 50 meter fra denne kæmpebuk. Jeg blev straks ramt af bukkefeber, men efter at have fået den slået nogenlunde ned, kunne jeg fokusere fuldt ud på skuddet, og få sekunder efter lå bukken forendt for en god kugle – uden at have bemærket noget som helst.
Jeg blev lykkelig over at se bukken og var straks klar over, at det var en medaljebuk – min første! Jeg brugte en del tid med at genopleve hele morgenen og nyde dette øjeblik, som altid vil stå som noget helt særligt i min erindring. Jeg brækkede bukken og kørte hen på godset til Ladislav. Han er en mand af få ord, og først sagde han, at det var en god buk. Men efter at have taget den i nøjere øjesyn sagde han tørt, at det helt sikkert var den største buk, som nogensinde var leveret på terrænet.
Bukken blev opmålt af Sten Breith til 153 point og er iflg. hans optegnelser blandt toppen af de tjekkiske bukke, som danskere har skudt i Tjekkiet. Bukken er den bedste souvenir, jeg kunne få med hjem fra 2 spændende år i dette fantastiske land.
Med jægerhilsen
Chresten Bakkensen Bruun
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
