Foto: Christian Rysgaard
En årligt tilbagevendende begivenhed i jagtbranchen har længe været Zeiss- arrangementerne på Ulfborg skydebane. Det danske politi ændrede dog sidste år ganske umotiveret deres tolkning af et ellers uændret regelsæt og satte derved en brat stopper for centrale dele af dette arrangement. Det efterlod en forbløffet våbenbranche, der pludselig ikke længere kunne afholde demonstrationer af nye skydevåben uden en omstændig forhåndsgodkendelse af samtlige deltagere uanset hjemland. Zeiss valgte derfor i år at rykke en del af deres arrangement til Norge og udnytte de lidt mere fornuftigt fortolkede norske regler til at tilbyde et noget bredere udsnit af våben og distancer til stor glæde for de skandinaviske deltagere, der ankom fra Norge og Danmark. Jeg accepterede glædeligt invitationen og nød det på grund af hjemlandets lidt anderledes udvalg af medvirkende producenter, samt et fantastisk opbud af entusiastiske influencers og nørdede eksperter.
Våben blev til dette arrangement primært suppleret af Blaser, der diskede op med utallige udgaver af R8 samt deres haglgevær F3 og F16. Men vi havde også lejlighed til at lege med Benelli halvautomatiske haglgeværer, handy Mauser rifler samt Glock 17 pistol og en god drengedrøm, Heckler & Kock MP5 maskinpistol med lyddæmper.
Zeiss havde udrustet alle våben med lækker Zeiss optik, og jeg fik således mulighed for at skyde med alt fra Zeiss V8 i drivjagt udgave 1-8×36 til den særdeles kraftige Zeiss V8 i langdistance konfiguration 4.8-35×60 med 36 mm. rør.
En stor del af riflerne var monteret i de lækre riffelskæfter fra GRS Norge – de fremviste den fulde serie fra den helt nye taktiske Ragnarok i hårdtanodiseret aluminium med pistolgreb til deres klassiske Sporter skæfte i udsøgt laminattræ.
Fra Norge deltog også A-TEC firmaet, der producerer lyddæmpere til alle tænkelige våben, både til militæret samt til jagt- og sportsbrug. Det betød dæmpning fra de helt små kaliber .22 pistoler og op til .338 Lapua med den nye og særdeles potente H2 Mega dæmper.
Norma Norge sørgede med enorme mængder af ammunition for, at vi ikke på noget tidspunkt behøvede at bekymre os om at løbe tør for skud – OK, måske lige med undtagelse af MP5’en, der trods enkeltskuds begrænsning og små 30 skud i magasinet forbløffende hurtigt løb tør for 9 mm. patroner og krævede lidt mådehold.
Skud til angribende bjørn
Vi startede med bjørnebanen, der for danske jægere uden adgang til denne vildtart nok rummer en lidt større udfordring. En papskive med en bjørn i naturlig størrelse var monteret på en lille vogn, der kørte direkte mod skytten. Bjørnen ”angriber” med lidt højere hastighed end det er rart at kikke på, når man ved at dette kunne være en 250 kg. tung, vred bjørn ude i naturen. Det hjælper en smule, at pap-bjørnen trods alt ikke bevæger sig op og ned, men det faktum at den stopper på en afstand af 5 meter og ikke afliver dig med et enkelt slag, er nu alligevel det rareste i en træningssituation. Første skud skydes, mens bjørnen står stille, og derefter gælder det om at sætte så mange træffere i den som muligt. Målet er på størrelse med en håndflade og sidder centralt placeret midt over øjnene.
Vi fik muligheden for at skyde super handy kortløbet Mauser M03 uden dæmpning, med faste sigtemidler og med gammelskole ladegreb. Som alternativ kunne man skyde med en spritny Blaser R8 med rettrækker, lyddæmper samt Zeiss v8 drivjagt kikkert med rødpunkt og en del kombinationer mellem de to yderpunkter.
Det var en disciplin, som jeg selv havde set en del frem til – som udgangspunkt skulle man tro, at en rettrækker ville give en stor fordel – og det var bestemt heller ikke forkert. For den mindre øvede får en rettrækker virkelig hurtigt den næste patron i kammeret. Det viste sig også, at en god lyddæmper uden for meget frontvægt gav behagelig rekyldæmpning og derved væsentligt hurtigere fokus for præcisionen af næste skud. Lavest mulige forstørrelse på kikkerten og et lysende rødt punkt gav ekstra overblik til at finde bjørnen. Glem alt om at nå og justere på kikkertens forstørrelse undervejs. Faste sigtemidler, som jeg ikke har skudt med i meget lang tid, gav også et hurtigt sigte på bjørnen.
Instruktøren satte dog os alle på plads og viste, at han kunne nå at afgive både flere og bedre skud end alle os andre – trods almindeligt ladegreb og faste sigtemidler – øvelse gør virkelig mester her.
Det var en fantastisk træning, der på forbløffende kort tid gav indblik i mange forskellige riffelkonfigurationer og deres fordele og ulemper. Det er første gang, jeg selv har fået lejlighed til at prøve så mange forskellige opsætninger på det samme mål inden for kort tid og derved fået en reel mulighed for at sammenligne og finde den kombination, der passer bedst til mig selv.
Flugtskydning med forskellige haglgevær
Flugtskydning til lerduer med haglgevær er en ganske klassisk øvelse, og udvalget afspejlede et bredt sortiment – uden dog at have de store nyheder med her. Blaser havde et fint lineup med deres F3 sporter og en F16 i jagtudgave, der som altid for mig er en fryd at både se på og skyde med – F16 er et utrolig lækkert gevær og klart min favorit – omend en smule kort i den medtagne konfiguration. Blaser F3 i sportsudgave krævede en del skud, før jeg havde vænnet mig til det anderledes sigtebillede – men bestemt fed at skyde med. Den er mere håndterbar, end den syner, når den troner blandt de lidt kortere og lavere jagtgeværer til jagt. Der var to halvautomatiske Benelli geværer med inertidrevet genladning og plads til et usandsynlig stort antal patroner – med hele syv skud skubbet op i magasinet og et ekstra klar i kammeret var der virkelig mulighed for at få en håndfuld hurtige lerduer ned uden at løbe tør for skud undervejs.
Lerduer er selvfølgelig altid sjove at skyde på, men det store tilløbsstykke var uden diskussion et halvautomatisk haglgevær med påmonteret A-TEC lyddæmper og subsoniske haglpatroner. Jeg har set det demonstreret på youtube og messer, men aldrig selv prøvet – og ja, det var selvfølgelig væsentligt sjovere i virkeligheden.
A-TEC A12 er en af de mest kendte lyddæmpere til haglgevær – en interessant konstruktion, der har præcis samme funktion som en almindelig lyddæmper til riffel og pistol men alligevel rummer lidt anderledes tekniske finesser på grund af forskellen mellem et projektil og en haglsværm. Sigtebilledet på et haglgevær må ikke forstyrres af en lyddæmper som på en riffel, der som regel har en del frigang, da kikkertsigtet sidder noget højere monteret. Samlet set stiller det noget anderledes krav til udformningen af dæmperen, og resultatet bliver en meget tung og forlænget front på haglgeværet, og svinget til lerduerne skal justeres derefter. Den reducerede krudtladning giver selvfølgelig lidt lavere hastighed på haglsværmen, men som udgangspunkt gør det ikke den store forskel for dit sigtebillede på små 20 meters afstand. Det interessante her var selvfølgelig at skyde uden høreværn. Lyddæmperen gør et fint arbejde, og det lidt skarpe knald mindede nærmest om et udæmpet skud med salonriffel.
Udstyr på pladsen: Balser F16 og F3 | Benelli halvautomatisk haglgevær med A-TEC A12 dæmper.
Dæmpet sportskydning, stor glæde
Den store legeplads for voksne var uden tvivl på standen med Anders Johansen fra A-TEC. Her fik vi fik lov at skyde med en virkelig handy kaliber 22 pistol med lyddæmper efter forskellige mål på 50 meters afstand. De fleste deltagere kiggede undersøgende på pistolen efter de første par skud – den gav så lidt rekyl og lyd, at man var i tvivl, om den overhovedet var ladt.
Herefter var skridtet til en 9 mm. Glock 17 med lidt større lyddæmper, et naturligt og kærkomment spring. Genladningen i Glock’en er bestemt blandt de mere mekanisk præcise, men den levner ikke nogen tvivl om, at du har trykket på aftrækkeren trods en god rekyl- og lyddæmper. Desværre var den valgte lyddæmper så tilpas stor, at sigtemidlerne ikke var brugbare. Det gav lidt vanskelighed med sigte og tilsvarende store jubelråb, når de flaskeformede mål på 75 meters afstand blev ramt.
Som et kuriosum havde Anders medtaget en lyddæmpet Heckler & Kock MP5 maskinpistol til 9×19 mm. ammunition. Som sigtemiddel var der monteret et passende rødpunktsigte, der netop havde frigang nok over dæmperen til at give et godt sigtebillede – en sand fornøjelse og en stor drengedrøm at få lov at skyde til måls med sådan et våben. Den kunne ”desværre” kun skyde enkeltskud, men et 30 skuds magasin får virkelig hurtig ben at gå på, når man liiige skal skyde sig ind på et mål mere.
Som læseren kan fornemme, var der nok mere kø ved pladsen til opfyldning af magasiner end ved selve skydningen. Her stod Anders, direktøren for A-TEC selv og fortalte med stor indlevelse og dyb detaljeringsgrad om de mange forskellige udgaver af de lyddæmpere, som de producerede, og som han havde medtaget til arrangementet.
Udstyr på standen: Pistol i kaliber .22 med lyddæmper | 9 mm. Glock pistol med lyddæmper | Heckler & Koch MP5 5 mm. maskinpistol med lyddæmper
Opvarmning, 250 meter på gong
Som opvarmning til den rigtige distanceskydning tog vi en god time med skydning på en 30×30 cm. metalskive på 250 meters afstand. Jeg fik udleveret en Blaser R8 riffel i kaliber 6.5×55 med A-TEC H2 lyddæmper og en kasse med Norma Diamondline ammunition. Riflen var monteret med et Zeiss VICTORY V8 2.8–20×56 kikkertsigte på toppen, og hele herligheden skruet ned i et GRS Bifrost skæfte og cementeret i et hogsaddle mount på en solid trefod. Ikke et dårligt udgangspunkt for en hyggelig eftermiddag i de smukke norske fjelde.
Inden skydningen gik i gang, introducerede Danni Stobæk fra Zeiss Danmark os til detaljerne i Zeiss Hunting App på smartphone som assistance til langdistanceskydning. Han valgte ammunition og kikkertsigte i app’en og fik anvist det korrekte ASV ballistiktårn. Derefter overførte han data til Victory RF 10×54 kikkerten, målte afstanden og fik en præcis anvisning i kikkerten på det tilsvarende antal klik, centimeter eller mildots på riffelsigtet – Temmelig blæret når man har adgang til al det rigtige udstyr, og det hele bare spiller perfekt sammen!
Når man først har fået alle data på plads, er der kun tilbage at lære aftrækket på riflen ordentlig at kende, og derefter går sådan en time pludselig hurtig, når man ikke selv skal betale for ammunitionen.
Efter skydning var der en smule oprydning, og derefter demonstrerede Norma Norge et lineup af tre forskellige typer Norma ammunition på ballistisk gel på 50 meters afstand – herunder den spritnye Norma Bondstrike Extreme ammunition. Virkelig interessant at se forskellen i ekspansion og formen af kuglerne efter gennemskud.
Udstyr på standen: Zeiss V8 2.8-20×56 riffelsigte | Zeiss Victory RF 10×54 kikkert med afstandsmåler | Blaser R8 i kaliber 6.5×55 | GRS Bifrost riffelskæfte | Hog Saddle mount på trefod | Norma Diamondline superior matchgrade ammunition | Zeiss Hunting App, opkoblet til kikkert med afstandsmåler.
Langdistance, 850 meter på gong
Hele arrangementet ledte frem til andendagen, hvor vi skulle skyde liggende på de lidt længere afstande – ud til 850 m. Til formålet blev det lidt tungere udstyr trukket frem. Således fik jeg udleveret en behagelig og passende afstemt kaliber .300 Norma Magnum i Blaser R8 monteret i GRS Ragnarok skæfte med Warne Skyline Precision bipod samt A-TEC H2 Mega lyddæmper.
Vi forsøgte at varme op på 400 meters afstand og måtte efter fem skud konstatere, at riffelsigtet havde tabt højdeindstillingen, efter at lidt for mange kokke havde krydret på skrømt. Den måtte derfor en tur forbi 100 meter målet til en hurtig nulstilling og derefter tilbage til den seriøse skydning igen. Zeiss havde udrustet riflerne med et Zeiss V8 4.8-35×60 langdistance riffelsigte, og da ASV ringen matchede den valgte kaliber, var det blot at klikke ud til den korrekte afstand og koncentrere sig om at skyde.
Skydning på 850 meters afstand forstærker virkelig alle de små fejl, du laver med riflen under afgivelse af skuddet. Er dit aftræk inkonsistent og en smule skævt, kan du nok slippe afsted med det på 100 og 200 meter – men på de lange afstande bliver det lidt af en udfordring at lave flere træffere i træk. Oven i det begynder vind og vejr at blande sig i skudbilledet.
Hvis du er bange for skuddet, hvilket er en reel ting på de store kalibre som .338 Lapua Magnum, så bliver skudbilledet derefter. Jeg følte, at A-TEC H2-Mega dæmperen gav ret god rekyldæmpning og oplevede ikke den rekylskræk, jeg før har haft med store kalibre. Man kan lave en god test med sin skydemakker, hvor man foregiver at lade riflen, mens han kigger væk, og derefter ser, hvordan aftrækket reelt udføres, når der ikke er en patron i kammeret. Det er en ret informativ øvelse for skytten, der pludselig kan se, hvor meget han spænder i kroppen i forventning om et spark fra riflen og derved påvirker skudbilledet.
På min riffel var desuden monteret et såkaldt miragecover fra A-TEC for at bortlede varmeudviklingen fra løb og dæmper fra riffelsigtet – det fungerede ganske fortrinligt og tillod hurtig skydning uden at skulle bekymre sig om varmeflimmer i sigtebilledet.
Med den rigtige makker som spotter og en smule øvelse med den lidt ukendte riffel var 850 meter faktisk ikke det store problem, og vi sluttede begge med fine serier på to håndfulde træffere i træk. Glade for, at vi ikke selv skulle betale for de store mængder af seriøs ammunition, der let løber op over en hundredekroneseddel pr. skud.
Udstyr på standen: Blaser R8 riffel i .338 Lapua Magnum samt .300 Norma Magnum | GRS Ragnarok riffelskæfte med pistolgreb | Warne Skyline Precision bipod | A-TEC H2 Mega dæmper | A-TEC Mirage cover
En stor tak skal lyde til Zeiss og alle de inviterede producenter for et par fantastiske dage med langdistanceskydning, bunker af praktiske forsøg med forskellige udgaver af grej og nørderi i en dybde, som jeg aldrig har oplevet tidligere. Den storslåede norske natur, utallige passionerede deltagere samt sol fra en stort set skyfri himmel hjalp også godt med til at gøre dette arrangement til noget ganske særligt!
I næste udgave af JAGT, Vildt og Våben vil Christian Rysgaard, som er riffelinstruktør, skrive mere detaljeret om, hvordan man træner skud på lange hold – og ikke mindst hvorfor det er en rigtig god idé.
