Alle jægere ved, at en rig insektbestand er en vigtig del af vildtlivets fødekæde. Vi ser også, at flere og flere vælger at anlægge insektvenlige tiltag i haver og på andre udearealer. 

Nu opfordrer Landbrugsstyrelsen (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri), at man ikke slår al bevoksning ned, da denne indeholder vigtig føde for dyrelivet, og samtidig også giver insekter gode muligheder for at overvintre i den visne beplantning.  

Desuden opfordrer de også til at dem, der ønsker at omlægge dele af deres omdrift til insektvenlige initiativer, som blomsterstriber, skal lade den del af den almindelige omdrift stå vinteren over. Dette sker på baggrund af ønskerne om, at skabe mere variation i det åbne landskab, da det vil gøre det nemmere for vildt og insekter, at bevæge sig gennem landskabet samtidigt med, at det også skaber skjulesteder.

Derudover gør Landbrugsstyrelsen opmærksom på, at mange af de vildt- og insektvenlige tiltag, som jordvolde og uberørte græsstriber er flerårige og ikke behøver megen pleje. 

Læs mere om mulighederne og få inspiration til vildt- og insektvenligetiltag hos Markliv – Landbrugsstyrelsen. 

Læs også: Anlæggelse af vildtager, – hvilke tanker bør man gøre sig?