I Naturpark Amager er der i en længere periode fundet snarer i området. I februar måned blev en dåhjort fundet afkræftet med en snarer viklet om halsen.
Skovfoged Sven Norup fortæller, at dåhjorten blev fundet med ståltråd om hals og gevir, hvorfor den ikke var død med det samme, men havde lidt en smertefuld død, hvor den langsomt er gået omkring med et ødelagt spise- og luftrør, og ikke har kunne spise og drikke.
Flere fælder er fundet
Efter denne episode har politiet fundet yderligere 5 snarer i området, og de frygter at der er endnu flere derude, idet gerningsmanden endnu ikke er fundet. Derfor rækker Naturstyrelsen og DJ ud efter hjælp hos de lokale. Går du tur på Kalvebod Fælled og ser noget mistænkeligt, bedes du rette henvendelse til Politiet, lyder opfordringen fra Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelsesmedlem for kreds 7, Marie-Louise Achton-Lyng.