Fotos: Mads Dixen
På én af de første sider i Løvenholm Fondens fundats står: ”Vildtbestanden bør bevares med en passende størrelse, som ikke gør urimelig skade”. Det er en formulering, som efterlader plads til en subjektiv vurdering af ”passende størrelse” og ”urimelig skade”. Men Fonden bag Løvenholm Gods oplever, at skrælleskaderne i skoven har nået et urimeligt niveau. Det er helt konkret et niveau, som koster godset mere end 1 mio. kroner per år i forringet tømmerværdi og afgrødeskader.
Derfor har bestyrelsen besluttet at udarbejde en ny vildtforvaltningsstrategi, som skal medvirke til at leve op til fundatsens formål for vildtbestanden på Godset. Forvaltningen skal foregå på baggrund af bedre viden om kronvildtets adfærd og færden på ejendommen. Derudover skal forvaltningen optimere kronvildtets levesteder og holde bestanden på et niveau, som skoven kan bære.
Kristian Stenkjær
Kristian har i skrivende stund været vildtforvalter på Løvenholm Gods i en måned. Han ved, at han er gået ind til en kompleks opgave, hvor forvaltning af fritgående kronvildt på en produktionsejendom kræver, at han er bevidst om både den økologiske, den økonomiske og den sociale side af forvaltningen. Han ser dog frem til at kunne styrke hjortevildtets værdi på Løvenholm, både som en oplevelse for skovturisterne, en indtægt for godset, en kvalitetsvare på de danske middagsborde og ikke mindst som en del af Løvenholms historie.
Kronvildtet har levet på Løvenholm Gods siden den sidste istid, og kronvildtet på godset er noget af det oprindelige danske kronvildt, som er tilbage i landet: Løvenholm var et af de få godser, som holdt hånden over kronvildtet, da det i starten af 1800-tallet blev besluttet ved kongelig lovgivning, at kronvildtet skulle skydes bort i hele Danmark, grundet skaderne på skov og mark.
Det store hjortevildt er altså en naturlig del af skovene på Løvenholm, og et varemærke for området. Med andre ord: Bestyrelsen bag Løvenholm Gods er ikke i tvivl, om at kronvildtet skal pryde skovene og det åbne land på ejendommen. Godset er dog også en virksomhed, som primært lever af jordbrug, og man betaler en stor pris for at huse Danmarks største hjortevildt. Derfor har man oprettet en ny stilling, hvor opgaven består i at forvalte ejendommens store hjortevildt på en måde, så der er plads til både vildtet og skovbruget.
Manden på opgaven
Kristian Stenkjær er manden, som pr. 1. maj 2018 har fået til opgave at optimere og effektivisere forvaltningen af kronvildtet på Løvenholm. Kristian blev uddannet vildtforvalter i 1980, og han har en baggrund som skytte på Vennerslund Gods på Falster. Efter 25 år som skytte på Vennerslund Gods fulgte ni år som underviser i biotop- og vildtpleje på Skovskolen i Nødebo.
Flere har undret sig over, at en mand med 25 års erfaring i forvaltning af fuglevildt på Falster er blevet valgt til en kompleks opgave omkring forvaltning af hjortevildt på Djursland. Kristian selv er også meget ydmyg omkring sin egen viden omkring hjortevildtet og er ikke i tvivl om, at han får stor glæde af de mange erfarne folk på og omkring Løvenholm: ”Jeg ved, at man kommer langt med ydmyghed, og min opgave er at samle de personer af både godsets egne folk, nabolodsejere, jagtlejere samt eksperter udefra, som kan bidrage og samarbejde omkring optimering af forvaltningen.”
Samtidig trækker han på sin erfaring som formand for hjortevildtgruppen på Falster igennem otte år. På Lolland-Falster findes der dog kun dåvildt, og Kristian fortæller selv, hvad han tænkte, da han gik ind til opgaven: ”Jeg ved, at jeg er gået direkte ind i løvens hule ved at kaste mig over kronvildtforvaltning på Djursland, men for mig at se er dette et ægte naturjob. Opgaven bliver mere kompleks af, at vildtet er fritlevende, og vi derfor er mange om at dele. At arbejde med mange aktører blandet med politik, er virkelig bæredygtighed.”
Kristian mener samtidig, at dialog er en vigtig faktor i vildtforvaltning i almindelighed, og i særdeleshed når det gælder forvaltning af kronvildtet, da ingen er herre over vildtet. Den nye vildtforvalter på Løvenholm holder sig tæt op ad Vildtforvaltningsrådets målsætninger omkring forvaltning af og jagt på kronvildtet. Her er der særlig fokus på bæredygtig og etisk jagt, etablering af kerneområder med ro til vildtet, naturlig fordeling af hinder, kalve og hjorte samt nabohensyn og lokalt samarbejde.
Vildtet skal selv vælge
Løvenholm Gods
Løvenholm Gods ligger midt på Djursland tæt på Auning. Godset blev bygget som et klostergods tilbage i 1440, hvor det dengang hed Gjesingholm og hørte under Skt. Hans Kloster i Viborg. Løvenholm Gods ejes i dag af Løvenholm Fonden, stiftet af hofjægermester Valdemar O. Uttental i 1947, som var den sidste private ejer af godset. Godsets areal udgør 3.344 ha, hvoraf 245 ha drives som økologisk landbrug. Det estimeres, at der på arealet står en vinterbestand på 450 stykker kronvildt og 100 stykker dåvildt. Den nuværende afskydning af kronvildt ligger på ca. 100 dyr. I Fondens fundats står, at Løvenholm skal bevares som en samlet ejendom, hvis hovedformål er at støtte uddannelse og forskning omkring skov- og landbrug. Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, udpeget af forskellige organisationer. I 2015 blev Løvenholm Prisen stiftet. Prisen tildeles skovbrugsstuderende, som ønsker at udarbejde en bachelor- eller kandidatspecialeopgave, med fokus på emner med aktuel relevans for Løvenholm Gods og det danske skovbrug. Læs mere om Løvenholm Gods på lovenholm.dk.
Når Kristian har været ude på ejendomme for at rådgive lodsejere omkring optimering af vilkår for agerhøns, starter han med at høre gårdejeren og i særdeleshed gårdejerens far eller bedstefar ad, hvor der var agerhøns før i tiden.
Hvis der findes beskrivelser/observationer af agerhønsepar på særlige steder på ejendommen, så er det dér, han er startet.
Kristian forklarer hvorfor: ”Agerhøns er meget kræsne med deres levesteder, og de vælger selv, hvor de slår sig ned. At forsøge at skabe vilkår for agerhøns et sted, hvor der aldrig tidligere har levet vilde fugle, er en næsten umulig opgave.
Som jeg ser det, gælder det samme for kronvildtet. Derfor har jeg meget fokus på, hvor på ejendommen kronvildtet vælger at færdes. Det er de steder, jeg vil sætte ind med optimering af levesteder.”
Kristian har formuleret sin egen målsætning med sit arbejde på Løvenholm. Den lyder kort og godt:
”Jeg vil skabe et levested for kronvildtet og ikke et skjulested.”
Han har også et håb om, at han kan forvalte vildtet på en måde, så hjortevildtet på ejendommen bliver mere dagaktive på godsets lysåbne arealer.
Derved får han også hjortevildtet ud af de tætte bevoksninger, hvor de gør skade ved at skrælle barken af træerne. Hvis det kan lykkes, vil det være til stor glæde for både skovens træer og skovgæsterne.
Vildtagre og turister
Som en del af Kristians plan om at skabe et levested for kronvildtet på Løvenholm Gods vil han optimere de muligheder, vildtet har for at søge føde. På nuværende tidspunkt ligger der en lang række større og mindre vildtagre fordelt rundt om i skoven. De fungerer udmærket som føde til hjortevildtet, men flere marker/agre med ro og nærende føde vil være nødvendigt, så hjortevildtet kan få tillid til at fouragere og opholde sig her om dagen. Kristian anser det som det vigtigste forvaltningsredskab. Ligeledes vil det være nødvendigt at arbejde med større og mindre områder af skoven, hvor hjortevildtet forstyrres mindst muligt af mennesker.
Godsets målsætning er at have en bæredygtig bestand af kronvildt, hvor det kun er nødvendigt at fodre med wrap-hø i vinterperioder. Derfor ønsker Kristian flere små vildtagere fordelt rundt omkring i skoven, men han er bevidst om, at det kræver overtalelse i forhold til skovbruget: ”Vi er en virksomhed, som skal give overskud, og der skal være plads til både landbruget, skovbruget og vildtforvaltningen. Vi må alle gå på kompromis, hvis vi skal optimere levestederne for vildtet. Min opgave bliver at dokumentere, at inddragelse af mindre skov- og landbrugsarealer til vildtagre vil skabe øget omsætning i skovbruget og på jagten.”
Tæt på Hovedvej 16, som går igennem ejendommen, ligger en af vildtets foretrukne marker. Kristian stopper op ved marken og fortæller: ”Det vil være oplagt at prioritere denne mark i højere grad til hjortevildtet. Her vil hjortevildtet kunne udvikle en naturlig dagaktiv adfærd, til glæde for lokalbefolkningen, skovturister og ikke mindst skovens træer, som på den måde vil få fred for kronvildtets tillærte dårlige vane at skrælle barken af træerne.”
Jagten tilbage på egne hænder
I forbindelse med godsets nye tiltag vedrørende vildtforvaltningen har man valgt at tage 40 % af jagten hjem til egen vildtforvaltning. Helt konkret forvalter godset nu jagten på 1.400 ha., som fremover skal danne kerneområde for kronvildtet.
På den måde kan godset i højere grad styre afskydning og forstyrrelse i skoven og samtidig give den almene jæger mulighed for at opleve jagten på Danmarks urstamme af kronvildt. Kerneområdet ligger centralt på ejendommen og rummer både løvskov, nåleskov og mose.
På dette område skal der fremover kun afholdes tre årlige jagter, og resten af året skal vildtet have fred. Derfor har der heller ikke været bukkejægere i området i denne sæson. Kristian ser freden som en vigtig faktor i bekæmpelsen af skrælleskader på skoven: ”Jeg er af den opfattelse, at en del skader kommer af, at vildtet er stresset. Det høje jagttryk har gjort, at dyrene kun er nataktive, og hele dagen står de i skjul inde i skoven. Skaderne kan meget vel være en stereotyp adfærd, grundet kedsomhed og stress. Vi skal derfor have meget mindre forstyrrelser i skoven, så vildtet bliver mere dagaktive.”
På jagt på Løvenholm
Kom på jagt på Løvenholm
Fra jagtsæsonen 2018/2019 er det muligt at købe en eller flere pladser på godsets dagjagter på kronvildt og dåvildt. På Godsets hjemmeside kan du gå direkte ind at booke dine pladser, som koster fra 5.000 kr., inkl. forplejning og afgift for nedlagt vildt. Book din jagtdag her.
Kristian vil drive de tre årlige jagter som bewegungsjagter, på samme måde som man gør i det vestjyske. Det vil sige, at det 1.400 ha store område deles op i kun to såter, hvor der drives én såt om formiddagen og én om eftermiddagen.
På jagterne skal der være ca. 45 skytter, fordelt rundt i tårne, der er placeret inde i såterne og væk fra skovveje. Såterne drives ikke i en særlig retning, men driverne, samt et par enkelte hunde, vil derimod gå stille rundt i området på må og få. På den måde dannes rammerne for optimale skudchancer til vildtet, som kommer listende på vekslerne. Mere ro på vildtet giver også jægerne mulighed for at selektere bedre, så man sikrer bedst mulig fordeling mellem kalve, hinder og hjorte.
Godset afholder den første jagt i november, hvor det stadig er lovligt at nedlægge hjorte større end spidshjorte, mens de to sidste jagter i december og januar kun er jagt på hundyr. Af hjorte må jægerne i november nedlægge spidshjorte samt kapitale hjorte fra 12-ender og op. Det er muligt at købe en enkelt plads på en af de store jagter eller samle et hold jagtkammerater, som optager flere af de 45 pladser per jagt.
Kristian skal nu i gang med at etablere de to store såter, samt flytte eksisterende tårn og bygge flere nye tårne. Salget af pladserne på de tre jagter er i fuld gang, og Kristian ser frem til en jagtsæson, hvor en stor del af afskydningen af bestanden vil foregå på de tre jagtdage. Samtidig glæder han sig til at byde de mange jægere velkommen til en oplevelsesrig dag.
