DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

Kritisk interview med formanden for DOF, Egon Østergaard

Han er formand for Dansk Ornitologisk Forening og medlem af Vildtforvaltningsrådet. Vi har mødt Egon Østergaard til en snak om faunaforbrydelser, udsatte fugle og en vred fisker.

12986

Der er faldet mange hårde ord mellem ornitologer og jægere på det seneste…

Det sker nogle gange på de sociale medier. Men husk, at det er hurtige medier, hvor alle kommer til orde – også dem, der ikke nødvendigvis repræsenterer Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Debatten derinde giver ikke et retvisende billede på DOF’s forhold til jægerne. Vi har et godt samarbejde med Danmarks Jægerforbund, og vi har som udgangspunkt intet imod jagt. Mange af mine gode bekendte er jægere.

Så du mener, at samarbejdet er bedre nu end tidligere?

Hvis vi går tilbage til 80’erne, var der forhandlinger om jagt på forskellige vadefugle. Der gik bølgerne højt. Jeg var med til et møde om jagtfrie reservater i Vestjylland på Harboøre Hotel, og over for mig sad en stor og bred fisker. Han lænede sig ind over bordet, så mig i øjnene og sagde, at jeg kunne komme med ud at få nogle tæsk. Det var tonen på det tidspunkt.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

Det har ændret sig nu?

Ja. Siden Jægerforbundet blev etableret, har samarbejdet udviklet sig meget positivt. Men jeg synes stadig, at danske jægere i højere grad burde interessere sig for naturbevarelse. Hvis ikke levestederne er i orden, er der hverken nogen fugle at kigge på eller skyde.

Jeg savner, at flere jægere, lokale jagtforeninger og også Jægerforbundet engagerer sig noget mere i arbejdet med naturfredninger, når man ude i de lokale områder fx vil pløje en mose eller eng op. Det ville også komme jægerne til gode.

I jeres jagtpolitik skriver I, at jagtintensiteten er for høj. Har vi i jeres optik for mange jægere herhjemme?

Antallet er ikke det afgørende. Det afgørende er den måde, man driver jagt på. Det er primært i vådområderne og fjordområderne, at jagttrykket er for intensivt. Jagten på land er derimod stort set uproblematisk. Men udfordringen er jagten ved vandet, for derude skal der ikke meget til, før fuglene bliver forstyrret.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I skriver, at I ikke mener, at ”videnskabelige vurderinger i sig selv er et argument for at tillade jagt på en given art. Her tæller hensynet til befolkningens oplevelsesmuligheder samt etiske holdninger mindst lige så meget.” De videnskabelige kortlægninger af vildtet er ellers et af de bedste værktøjer, vi har til at diskutere jagttider og jagttryk ud fra?

Som udgangspunkt er vi en meget videnskabelig og fagligt orienteret forening. Men man bliver nødt til at være klar over, at videnskab ikke har svaret på alt. Den kan give et bud på vildtbestandenes størrelse, men at en bestand har en vis størrelse, betyder ikke, at der så også skal være jagt på den.

Der er andre ting, der også skal tages med i betragtning. Der er andre mennesker end jægere, der gerne vil tæt på fuglene, og det aspekt skal også tages med i overvejelserne, når man skal lave jagttider.

Så på den ene side vil I gerne have videnskabelighed ind i debatten om jagttider og jagttryk, men samtidig indfører I begreberne ”befolkningens oplevelsesmuligheder” og ”etiske holdninger”. Er det ikke at åbne en kattelem, så I til enhver tid kan omgå de faglige argumenter for, at en given vildtbestand godt kan bære at blive underlagt jagt?

Jo, men det er vel legitimt nok, at andre end jægere gerne vil have oplevelser med disse vildtbestande? Vi vægter jo oplevelsen med at kigge på fugle lige så højt, som jægerne vægter deres oplevelser med at skyde dem.

Jagt øger fuglenes flugtafstand, så vælger man at indføre jagt på en bestemt art, vælger man også, at denne art bliver mere sky over for mennesker. Den faglige vurdering kan gå på, hvor stor en bestand er. Men vi må derefter beslutte, hvor sky disse dyr skal være for os, ved at hæve eller sænke jagttrykket. Det er jo en politisk beslutning.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I jeres jagtpolitik skriver I endvidere, at ”’Sport’ som fx at skyde bekkasiner er ikke et acceptabelt motiv.” En bekkasin er en fortrinlig spise, og fagligt vurderer man, at bestanden godt kan tåle et vist jagttryk. Med hvilken saglighed kalder I det en uacceptabel ’sport’ at jage bekkasiner?

Det, vi tager afsat i, er, at bestanden generelt set er vigende. Jeg bryder mig ikke om, når jeg ser i jagtblade, at der ligger 10-12 bekkasiner på en jagtparade. Vi opponerer imod, at man udstiller, at man har skudt så og så mange fugle.

Men det er en lidt overfladisk betragtning. I ser jo ikke, at bekkasinerne bliver brugt til mad efterfølgende?

Det, vi opponerer imod, er, hvis man gør jagt til sport, hvor det går ud på at skyde så mange fugle som muligt. Jeg har intet imod, at man skyder nogle bekkasiner og tager dem hjem for at spise dem. Men går man hen og får point for at have skudt så og så mange, bryder jeg mig ikke om det. Der er sikkert nogle jægere, der ikke skyder så mange bekkasiner, men det er der måske nogle andre, der gør.

I arbejder for en revision af reservatnetværk, hvor tilstødende landarealer skal inddrages i reservaterne. Betyder det, at I ønsker at fratage lodsejerne den private jagtret på deres jorder, hvis de støder op til disse reservater?

Dengang vi diskuterede jagtfrie kerneområder, reagerede mange jægere voldsomt på det. Men det viste sig, at disse reservater blev det største fremskridt for vandfuglejagten i Danmark. For der blev etableret fredede spisekamre for fuglene, så de ikke blev skudt ud af landet. Det er vigtigt at minde hinanden om, at selvom bølgerne gik højt, var det et stort skridt i den rigtige retning, også for jægerne.

Dengang valgte man mange steder kun at inkludere vandflader i reservaterne. Vores argument er, at man også bør inddrage de tilstødende landarealer, for fuglene flyver i høj grad derind for at fouragere. Landarealerne vil på den måde mangedoble betydningen af fredningsområderne.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

Så svaret er ja?

Ja, vi ser gerne, at man inddrager landarealer for at optimere disse fredede områder. Men vi ved godt, at det er konfliktfyldt.

Ud over den tabte jagtret vil det også betyde tabte jagtlejeindtægter for lodsejerne. Hvordan bør disse jordejere kompenseres?

Vi er slet ikke nået til det punkt i diskussion endnu. Det er mere et udsagn om, at en dag bør vi nok diskutere det igen.

Men selvom det ikke er på bordet lige nu, så er det et erklæret ønske, I har…

Ja, for vi skal se på, hvad der er godt for fuglene.  Vi håber dog på at kunne lave et guldæg, hvor vi både tilgodeser fuglene og jagten, så det bliver en win/win-situation for alle.

I ønsker også, at man skal ikke kunne gå på jagt på arealer, der er mindre end 40 hektar, med mindre man indgår naboaftaler. Hvad med den danske tradition for den lille mands jagt?

Jeg har fulgt hjortevildtsdiskussionen, selvom der ikke er mange fugle i den, og det er jo den samme diskussion: Man bliver nødt til at se jagten i et større perspektiv og gå sammen for at aftale en bestemt forvaltning eller jagt, hvis man vil tilgodese bestanden eller arten.

Vi kan godt lide tanken om, at man går sammen om det i stedet for at sidde på sit eget lille frimærke og skyde det, der kommer, og som man selv synes er rimeligt. Problemet er størst langs strandene, hvor der findes en masse småparceller. Der ville jeg gerne have, at man satte sig sammen og diskuterede en fælles afskydningsplan.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I ønsker højere straffe for faunaforbrydelser?

Vi har set en række grove faunaforbrydelser på det seneste med bl.a. forgiftede fugle. Så nu er vi i gang med at se på, hvad vi kan gøre ved det sammen med ministeren, for der er brug for, at folk ser alvoren i det her. Hvis der falder en dom for at udlægge gift eller opsætte ulovlige fælder, der kan relateres til udsætning af fasaner på de større godser, så ser vi gerne, at de får frataget retten til at udsætte i en årrække.

Jægere føler ofte, at de som gruppe bliver hængt ud i disse sager. Har I ikke et ansvar for at være tydelige omkring, at det er individer, der er forbryderne, ikke jægerne som samlet gruppe?

Hvis man læser, hvad vi skriver, så gør vi det faktisk også. Vi ser blot også, at mange af disse forbrydelser sker meget tæt på eller i områder, hvor der er jagtinteresser. Der findes nogle brodne kar i jægerkredse, og det ved jægerne godt. Jeg er ked af på jægernes vegne, at vi er kommet dertil, men vi er nødt til at sige fra, og det skal jægerne også medvirke til. I bliver nødt til at hanke op i egne rækker.

Hvorfor har I ikke samme fokus på vilde katte i naturen? De tager jo rigtig mange fugle hvert år, også de fredede…

Jeg er enig i, at vi skal have styr på de der katte i naturen, for de har ret mange fugle på samvittigheden. Vi har ikke haft et særligt fokus på det, men jeg anerkender, at det er et problem.

Man ændrede tidligere på reglerne, så jægerne ikke længere har lov til at skyde katte på deres revir. Det mener jeg sådan set godt, at jægerne burde have lov til.

Vi kan blot ikke have fokus på alting, men det kan være, at vi skal kigge nærmere på problemet med disse vilde katte i naturen.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I ønsker et stop for udsætning af ænder, agerhøns og fasaner?

Vi har et mål om, at man kun skal drive jagt på naturlige bestande. Vi ved dog godt, at det ikke lige bliver i overmorgen. Udsætningerne af gråænderne er for mig at se det største problem. For udsætningerne har den ulempe, at søerne bliver næringsberigede, og det er ikke godt. Gråandebestanden har derudover en størrelse i Skandinavien, der gør, at det er unødvendigt at udsætte ænder. Der bliver noget put and take over det hele, og det forbinder jeg ikke med jagt.

En del af de tiltag, jægerne foretager i forbindelse med udsætninger, kommer ikke blot det jagtbare vildt, men også andre fugle, insekter m.v. til gode. Pleje af remiser og levende hegn, opretning af vildtstriber osv…

Jeg anerkender, at der bliver gjort stort arbejde af mange jægere med at pleje og tilrettelægge områder, så fx agerhøns kan trives. Jeg kan godt lide markvildtlavene, for de er med til at skabe remiser og generel interesse for naturen. Men det skal gerne ende med, at disse udsatte fugle får levesteder, så de kan reproducere sig selv, og jægerne kan høste af overskuddet. Det tager dog tid, før vi når dertil, det anerkender jeg.

Hvad angår fasanerne, er der jo tale om en hel industri, som der også er mange jægere, der ikke bryder sig om. Man pumper fasanerne kort sagt ud for at pløkke dem ned igen. Det er en ret speciel sport, må man sige, og det har ikke meget med jagt at gøre. Jeg har svært ved at se, at medfører noget positivt for naturen som sådan.

Det virker dog som om, at I ofte let fraviger ønsket om at stoppe udsætningerne til fordel for andre mål. Som om at det er et ønske, I kan smide på bordet som en løftestang i forhold til andre forhandlinger…

Ønsket om at stoppe udsætningerne er ikke noget, vi bare har til festlige lejligheder. Men vi bliver nødt til at agere i en politisk virkelighed. Dette ønske er et langsigtet ønske, og vi kommer ikke til at se en afvikling af udsætningerne i morgen eller i overmorgen, det ved vi. Men derfor er vi stadig imod dem.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I står stejlere på nogle sager end andre, lad os sige det sådan. Som fx ønsket om, at falkejagt forsat ikke skal være lovligt i Danmark. Hvorfor ikke forbyde alle slags fuglehold?

Vi bliver nødt til at prioritere, hvad vi vil sætte fokus på. Der er forskel på at holde et marsvin og en løve i et bur, og det er lettere at tilse de behov, som en kanariefugl har, end dem, en jagtfalk har. I den ideelle verden skulle alle fugle og dyr leve frie liv. Men sådan hænger verden ikke sammen. Så vi må se på, hvor vi ser de største problemer for disse fugle. Og der udgør hold af rovfugle og ugler et problem.

Disse fugle skal have lov at flyve frit. Det har været DOF’s mærkesag, siden vi startede i 1906, og det er det stadig, det at tilgodese rovfuglene. Jeg forstår godt fascinationen ved fugleopvisninger, men fascinationen forsvinder, når fuglene skal have hætte over hovedet, og de bliver tøjret til en pind. Det er uværdigt for sådan en majestætisk fugl. Jagtfalke er jetjagere. At frarøve sådan en flyver, at den kan flyve lange strækninger hver dag, det kan man ikke tilbyde dem.

Har du nogensinde fulgt en falkejæger?

Nej, men jeg har for mange år siden besøgt en falkoner, der lever af at vise falke frem. Det er imponerende, når man ser disse fugle flyve. Men man ser kun festen, ikke hverdagen. Jeg ville ønske, at myndighederne interesserede sig lidt mere for de forhold, man byder disse fugle.

Men følger man en falkejæger, ser man, hvor meget de træner og flyver med dem. Det virker, som om jeres holdning til falkejagten mere er præget af følelser end saglighed, når I siger, at fuglene bliver behandlet skidt eller mod deres natur?

Det kan man mene, men det ændrer ikke ved, at vi synes, at falkejagt er forkert. Jeg kan forstå, at det er fascinerende at se rovfugle udfolde sig for fuld kraft. Men det, jeg ikke forstår, er, at mennesket skal arrangere rovfuglenes jagt. Den bør finde sted på naturens præmisser.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

I skriver, at falkejagten er mellemøstlig tradition, der ikke hører hjemme i Danmark. Men vi har haft jagtfalke siden jernalderen i Danmark?

Det er helt forkert. Falkonererne har forsøgt at gøre det til en Unesco-verdensarv i Danmark, men det har det aldrig været. Det har været kulturarv i andre lande, men ikke i Danmark. Det har været en sport for de kongelige og gejstlige, også i Danmark, og de brugte falkene som gaver til andre kongehuse i Europa. Men det er for mig ikke dansk kulturarv, at nogle konger og gejstlige har haft den interesse. Det har aldrig været en del af den folkelige kulturarv i Danmark.

Det er en lidt kunstig sondring. Jellingestenen og gravhøjene er vel også dansk kulturarv, selvom disse var knyttet til kongerne og datidens magthavere…

For mig er begrebet kulturarv noget, der har været en integreret del af en kultur i et land. Det, der bærer kulturen i Danmark, er den brede befolkning. Og da man ikke har bedrevet falkejagt i den brede befolkning, synes jeg, at man oversælger den ved at sige, at falkejagten er dansk kulturarv. Der står jeg af.

Er I bekymrede for, om falkonerernes fugleformidling vil overskygge den formidling, I står for?

Nej, det er vi sådan set ikke. Vi anerkender, at nogen har en interesse for at flyve med fugle. Men nej, det er ikke nogen konkurrent til vores interesse. Vi tilbyder nogle andre ting, hvor man kan komme ud at se de frie fugle.

Havner nogle af de midler, jægerne betaler for deres jagttegn, I DOF’s kasser?

Jagttegnsafgiften er en afgift til staten, og staten bestemmer, hvad den vil bruge dem til. Midlerne bliver brugt på mange forskellige ting, også på at understøtte noget af det arbejde, vi laver, bl.a. med fugletællinger.

I forbindelse med jagttidsforhandlingerne bruger Naturstyrelsen bl.a. de data til at fastsætte jagttiderne. Staten bruger også disse tællinger, når de skal afrapportere til EU om, hvorvidt det går frem eller tilbage for visse fuglearter. Det er noget, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er meget interesserede i.

DOF
Foto: Aske Rif Torbensen

Kan du forstå, hvis nogle jægere er skeptiske overfor, at jagttegnsmidlerne bl.a. går til grønne organisationer, som til en vis grad modarbejder jagten?

Nej, det kan jeg ikke. Staten har besluttet, at den vil gerne have, at DOF bidrager med noget ekspertise, og det gør vi gerne. Det afgørende må være, at vi har en faglighed at basere os på, og nogle af de jagttegnsmidler bliver brugt på at tilvejebringe faglighed, ligesom man betaler Aarhus Universitet for at gøre det samme.

Kan du se nogen udvidede muligheder for samarbejde mellem ornitologer og jægere?

Jeg tænker, at der er stort potentiale i et udvidet lokalt samarbejde, bl.a. arbejdet med beskyttelse af yngleområder for gæs og ænder omkring vådområder.

Hvor burde jægerne, i dine øjne, oppe sig?

Det er vigtigt, at jægerne siger fra over for de jægere, som ikke driver jagten på den bedste måde, lad os sige det sådan. Det ville øge jagtens anseelse i den brede befolkning, hvis man holdt en høj profil der. Det er en anstødssten for os og mange andre, at der stadig foregår ulovligheder som de forgiftninger og rovfuglefælder, vi har set på det seneste. Det giver ikke grobund for godt samarbejde.

Budskabet til den enkelte jægere er, at de skal drive jagten på en ordentlig og forsvarlig måde og samtidig påtale det over for de jægere, som ikke gør det. Så tror jeg, at vi sammen kan få flere fugle og oplevelser, både som jægere og som fuglekiggere.

LÆS OGSÅ:

Kritisk interview med formanden for Danmarks Jægerforbund, Claus Lind Christensen

Har jagten en fremtid i Danmark? Interview med Bengt Holst, formand for Det dyreetiske råd.