AF NIELS EGELUND FADDERSBØLL. FOTO NICK RIDLEY M.FL
Hvilke hunderacer
Da det drejer sig om jagter, hvor der ofte skydes relativt mange fugle, vil det naturlige valg være hunde af de racer, som udelukkende er avlet til apportering. Det vil sige retrieverne, og der vil helt sikkert være en stor overvægt af netop labrador retrieverne.
På disse klapjagter er retrievere på hjemmebane. Avlet igennem generationer til at kunne sidde roligt på en post og være god til at markere det skudte vildt, tage anskydninger og vigtigst af alt – ignorere eventuelt levende vildt under apporteringen.
Man kan sige, at alle hunde, som har de evner og den nødvendige træning, ville kunne løse opgaven.
Min hustru og jeg apporterede i mange år på store klapjagter med både springer spaniels og cocker spaniels, og det fungerede fint, men der er ikke meget, der slår en god retriever på en klapjagt.
Hvordan bliver man apportør
Man ringer ikke bare lige til en herregårdsskytte og tilbyder sin hjælp for derefter at blive tilbudt at hjælpe. Men da rigtig mange apportører hjælper til på flere godser, kan der hurtigt mangle folk, så det kan altid være et forsøg værd at høre andre apportører, om der kunne være en chance for at komme i betragtning.
Næsten alle jagtvæsener har et fast hold af erfarne apportører, og udskiftning eller supplering sker ofte ved en selvsupplering, hvor skytten får anbefalinger fra sine apportører eller møder dygtige apportører på andre jagter.
Folk, der apporterer på klapjagter, er altid dedikerede hundefolk, som har det som deres store interesse at arbejde og træne med jagthunde.
Vær opmærksom på, at rigtig mange store jagter afholdes på hverdage, så der skal nogle fridage til.
Er man ny hundefører og har en dygtig og veltrænet hund, er det bare med at klø på.
De fleste steder er der en enkelt apportør, som fungerer som leder for apportørerne – i titlernes verden en chefapportør, og han eller hun kan jo hjælpe en ny apportør dels med gode råd, men også ved at sætte vedkommende på overkommelige poster, hvor der ikke falder for mange fugle.
Som helt ung jæger og hundefører blev jeg inviteret med som apportør på en stor klapjagt.
Det var min allerførste erfaring med klapjagt, og det her var en stor jagt – meget stor.
Jeg havde ikke modtaget den mindste rådgivning og fik da også blameret mig i stor stil, da en gæst bad mig apportere en fugl inde i den såt, som driverne lige var ved at drive fuglene sammen i.
Det var sjovt for hunden, men skytten var lettere ophidset. Jeg kunne være krøbet i et musehul!
Hvad kræves der af en god apportør
En veltrænet hund er et must. Det ikke nok, at hunden kan opføre sig nogenlunde ordentligt på ens egne små jagter. Der er et helt andet pres på de store jagter, og hunden skal kunne klare det. Den skal være rolig, selvom der er mange fugle i luften, og der løsnes mange skud. Dertil kommer, at hunden skal være en god vildtfinder og være dygtig til at markere det skudte vildt. Sidst men ikke mindst skal den kunne løse selvstændige opgaver i frit søg uden at gå af hånd.
Men der stilles også krav til hundeføreren, som skal have overblik over, hvad der er skudt, og hvad der er samlet op. Men vigtigst af alt skal hundeføreren også kunne se og læse skudtegn.
Jeg har selv stået på en klapjagt og skudt, og da jeg er fuldstændig tosset med hunde, iagttog jeg også apportørerne. Et par af dem sendte hundene på alle de fugle, de så falde ned, MEN jeg kunne se, at de fugle, som blev snertet, ikke blev registreret af dem.
Heldigvis stod der længere tilbage en erfaren apportør, som ikke bare så, hvad der var skudt og især anskudt, men som også gik efter og fandt de anskudte fugle.
Fald ikke igennem
Sørg altid for at komme i godt tid. Er du ny, vil der sikkert være en eller flere, som helt sikkert gerne vil hjælpe dig, så du ikke gør noget forkert. Sørg for at tale enten med skytten eller den person, der leder apportørerne. Følg de instruktioner, du får, og lad være med at være overmodig.
Hvis du mærker, at din hund bliver for ophidset under skydningen, så læg linen på den, så du er sikker på, at den ikke knaldapporterer eller går af hånd.
Læg mærke til, hvor de andre apportører står, så du har en ide´ om, hvor og for hvilken skytte du skal apportere.
Takt og tone
Der kan være prestige forbundet med at være apportør på de større klapjagter. Det er som oftest pæne steder, og skytterne er enten betalende gæster eller gæster hos godsejeren eller jagtherren.
Men selv om du som apportør følges rundt med selskabet og måske har taget dit pæneste jagttøj på, er du der for at hjælpe med at få afviklet jagten så godt og effektivt som muligt. Det er præcis det samme for driverne, der maser rundt inde i terrænet for at drive fuglene frem til skytterne. Både apportørerne og driverne er med for at få jagten til at blive afviklet så godt og effektivt som muligt.
Tal ikke med skytterne
Det er god tone, at man ikke mænger sig med skytterne. De er gæster og vil som oftest helst koncentrere sig om skydningen. Hvis man bliver spurgt om noget, kan man svare, og det er også nødvendigt at høre, hvor mange fugle den enkelte skytte har skudt, således at fuglene findes.
Men derudover skal man ikke stå og konversere eller kommentere skydningen.
Jeg har selv før i tiden apporteret for grever og baroner, en statsminister og en udenrigsminister, hvor sidstnævnte gerne ville fortælle om sin helt nye haglbøsse, så her må man være høflig og konversere.
En gæst med egen hund
Hvis det er godsejerens egen jagt, kan det hænde, at enten godsejeren eller en af gæsterne har medbragt sin egen hund. Det er jo ejerens eller gæstens ret, og her er det vigtigt at få afklaret om, hvor meget vedkommende gerne vil apportere med sin hund.
Ofte vil vedkommende gerne apportere de fugle, som falder i nærheden, og som apportør må man så flytte sig lidt tilbage og tage de lidt længere apporteringer. Men få det afklaret, inden såten blæses i gang, så der er ikke undervejs opstår misforståelser, og begge hunde f.eks. sendes efter samme fugl.
Hvor skal man placere sig
Det er vigtig at stå lidt bag ved skytterne, så man bedre kan overskue selve skydningen.
Ofte vil de fleste apportører stå bag ved skyttekæden, mens nogle få vil stå længere tilbage i terrænet for at tage de anskydninger, som går langt. Det ene er ikke vigtigere end det andet.
Nogle vil gerne stå midt i brændpunktet, mens andre – ofte dem med stor erfaring – gerne vil tage de mere udfordrende apporteringer, som anskydningerne er.
Sørg for at bevare overblikket i forhold til meldte skudte fugle
Der vil altid være samskydninger, og derfor kan det forekomme, at flere skytter melder skud til de samme fugle. En af mine venner, som er herregårdskytte, kom frem til to skytter, som hver meldte, at de havde skudt 35 fasaner. Da han havde set både drevet og skydningen, spurgte han, om der måske var tale om de samme fugle. De to gæster konfererede kort og meldte tilbage, at den ene havde skudt 18 og den anden 17 fasaner.
Som denne episode viser, er det meget vigtigt, at der er god kommunikation, også imellem apportørerne, så der ikke opstår tidskrævende situationer, hvor der ledes efter fugle, som allerede er samlet.
På en klapjagt skal det hele helst fungere som en velsmurt maskine, og man skal huske på, at den næste såt ikke kan sættes i gang, før apportørerne er færdige med den sidste såt. Mangler der en enkelt fugl eller to, er det derfor en god ide at lade en efterapportør blive tilbage for at lede, så hele jagten ikke sættes i stå.
Frit søg efter såten
Hvis man har skudt i en såt op mod et skovparti, og man efterfølgende skal igennem det terræn for at komme tilbage til bilerne, er det en rigtig god ide at lade hundene arbejde på vejen tilbage.
Der er en sandsynlighed for, at enkelte anskydninger kan være faldet dér, og derfor giver det god mening at lade hunden arbejde her.
Hvordan belønnes klapjagtsapportering
Det er jo ikke en forretning at komme og hjælpe til på klapjagter, så det er mange faktorer, som spiller ind her.
Først og fremmest er det muligheden for at arbejde med sin hund eller hunde.
Men der er også ofte tale om et godt team af hjælpere, som har det fornøjeligt indbyrdes.
Den gode stemning kommer jo fra ledelsen.
Så de bedste steder har en jagtherre og herregårdsskytte, som forstår at sætte pris på sine hjælpere og sørge for, at de alle bliver behandlet godt.
Der vil som oftest være sørget for al forplejning, frokost og andre forfriskninger, nogle gange mad efter jagten.
De fleste steder bliver hjælperne tilbudt en eller flere slyngeljagter som betaling, mens der andre steder betales et fast beløb pr. jagt.
Hundefolk er ildsjæle
Et godt team er værdifuldt for et jagtvæsen, og man er derfor meget opsat på at have et fast korps af apportører og hjælpere i det hele taget. Og det er al respekt værd, når nogle stiller op med veltrænede hunde for at andre kan nyde jagten som skytter hele dagen.
