Forslaget, kaldet ”Wildlife Asset Monetization Programme”, er fremsat af Dr. Alfred Mutua, som turisme- og vildt kabinetssekretær, på Kenya Wildlife Service´s hovedkontor i hovedstaden Nairobi. Forslaget har givet genlyd ikke mindst blandet politikere og naturforkæmpere.
Wildlife Asset Monetization programmet er skabt for at løse den finansieringskrise, som KWS i årevis har kæmpet med. En opgørelse fra juli 2025 viser, at der er et årligt underskud på 12 millarder kenyanske shilling, svarende til 80 mio. EURO. Dr. Alfred Mutua har beregnet at Wildlife Asset Monetization programmet vil kunne bidrage med 50 milliarder shilling (330 mio Euro) om året, som skal kunne sikre Kenya Wildlife Service drift inklusiv støtte til diverse udviklingsprojekter i lokalsamfundene.
Planens 2 hovedelementer er:
- Etablering af en lovramme for reguleret trofæjagt på ikke-truede arter, som skal ske under streng kontrol
- Udlejning af “underudnyttede” områder i nationalparker og reservater til private investorer, således at der kan skabes luksusturismefaciliteter.
Dr. Alfred Mutua pointerer, at det ikke kun handler om økonomi, men også om vildtets overlevelse og vildtforvaltning. Efter at trofæjagten blev forbudt i Kenya, har man været dybt afhængig af turismeindtægter, hvilket gør sektoren sårbar over for globale kriser, hvilket kom til udtryk under COVID, hvor KWS eksistens måtte reddet med statslige midler.
Gør op med forbud mod jagt
Kenya har siden 1977 haft et totalt forbud mod jagt. Dette troede man ville sætte en stopper for det omfattende krybskytteri, der dengang decimerede elefantbestanden. Dengang kaldte dr. Alfred Mutua trofæjagt for uacceptabel og et levn fra fortiden, men nu blæser der nye vinde, og de nye udmeldinger markerer en markant politisk kovending, som tager sit udgangspunkt i at jagten både bidrager med kapital og dermed funderer arternes bevarelse og habitater.
Kritik fra naturforkæmpere
Forslaget har mødt hård modstand fra grønne organisationer og Dr. Paula Kahumbu, der er direktør for nonprofitorganisationen WildlifeDirect, kalder planen for et farligt tilbageskridt. Hun advarer – ifølge hendes egen overbevisning – om, at trofæjagt ikke løser finansieringsproblemer, men skaber et marked for salg af dele fra dyr og underminerer den etiske grundpille i Kenyas vildtforvaltningsindsats.
Kritikere frygter desuden at indførelse af trofæjagt vil føre til øget korruption, ødelæggelse af levesteder og marginalisering af lokalsamfund – en problematik, der – ifølge kritikkerne – har været set i andre afrikanske lande med privatiserede reservater. Dog er der også utallige eksempler på, at muligheden for kontrolleret jagt har ført til det stik modsatte og sikret arbejde, udvikling, øget biodiversitet, samt mere vildt og natur. Jagtfredningen i Kenya har da heller ikke på mange punkter vist sig bæredygtig for vildt og natur igennem de seneste 50 år.
Argumenter for forslaget
Tilhængere, især fra turismesektoren, fremhæver, at innovative finansieringsmodeller er nødvendige for at sikre parkernes fremtid. Turisme er en hjørnesten i Kenyas økonomi, med en omsætning på over 1 billion shilling i 2023 og forventet vækst. Private investeringer kan modernisere parkfaciliteter og forbedre besøgsoplevelser, hvilket er i tråd med målene i National Tourism Blueprint 2030.
Politisk og socialt minefelt
Forslaget skal nu behandles i parlamentet, hvor oppositionen ventes at kritisere det for at sælge ud af nationale værdier. Lokalsamfund – især de som har husdyrhold som deres primære levevej – nær store parker som Amboseli og Maasai Mara, kræver en central rolle i enhver ny ordning. Spørgsmålet om, hvem der reelt får gavn af Kenyas naturressourcer, er en gammel konflikt, som nu blusser op igen.
Kenya ved en skillevej
Debatten om “Wildlife Asset Monetization Programme” star Kenya overfor en skillevej, hvor en genindførsel af jagten i sidste ende kan være mere til at bevare dyrelivet og naturen i Kenya.
Kilde:
Streamline Kenyan News Platform
Nordisk Safari Klub
