
Foto: The Urban Huntsman / Danny Christensen
”Going hunting? What the hell can you hunt in New York?” Damen ved min side i flyveren har en tyk og tydelig new yorker-dialekt. Hun har åbenlyst ikke den store viden eller bekymring om, hvad der sker ude på landet i staten New York, uden for byen med samme navn. Det giver grobund for nogle gode samtaler, for jeg har ikke den store viden om, hvad som forgår i byen New York.
Damens spørgsmål er dog reelle nok: Der er sikkert ikke mange, som forbinder New York med jagt. Men ikke desto mindre består stort set hele staten New York af skovdækkede bjerge og store søer, og staten er en af de mest vildtrige stater i hele USA. Man ser det tydeligt under indflyvningen, hvor byen New York set oppefra ligner en lille grå ø midt i et stort grønt hav.

Dansker i New York
Danske Danny Christensen kom til New York for snart 10 år siden og skabte hurtig en succesfuld karriere som fotograf inden for især mode og design. Det er på alle måder en meget urban levevej i et meget urbant miljø, men...