Det kan synes en kende uvant: Men jægere og lystfiskere kan sagtens samarbejde. Omdrejningspunktet er nemlig naturbevarelse; noget som er vigtigt uanset om man har en riffel eller en fiskestang i hånden.
Et godt bevis finder vi på Fyn, hvor Safari Club Denmark har støttet Fyns Laksefisk med 50.000 kroner:
– Fyns Laksefisk arbejder sammen med Havørred Fyn om naturbevarelse. Vi synes det er en god idé – projektet gør, at vi kan få forøget fiskebestanden. De 50.000 kroner er en lille hjælp med stor effekt, siger Henning Olsen, der er formand for SCI Denmark.
Lystfiskeriet gavner turisme, naturpleje og job
Og hvor mange af SCI Denmarks medlemmer tager på jagtrejser i udlandet, så skal det fynske projekt trække lystfiskere til Danmark på »havørredsafari«: Projektet hører under turistorganisationen VisitFyn, hvor de ti fynske kommuner er gået sammen om at skabe bedre miljøforhold i vandløbene og ved at udsætte havørredsmolt i samarbejde med Fyns Laksefisk, så styrker det turisme, naturpleje og jobskabelse.
500 kilometer vandløb på Fyn, Langeland og Ærø er restaureret, 220 spærringer fjernet og årligt udsættes hundredtusindvis små havørreder:
– Havørred Fyn og Fyns Laksefisk er altså en gevinst for alle, fordi der bidrages positivt til en mere alsidig natur med flere fisk, flere tilrejsende turister, flere lokale jobs og derved øget omsætning – særligt i ydersæsonerne, fortæller PR- og marketingkoordinator for projektet Christian Thomsen.

Den lille havørred sættes ud, fanges ind og sættes ud
De 23 sportfiskerklubber på Fyn og omliggende øer er gået sammen i Vandpleje Fyn, som i dette projekt bl.a. udlægger gydegrus og skjulesten for at give havørrederne bedre levevilkår.
Hvert forår, typisk i april når bøgen springer ud, så udsættes hundredtusindvis af små havørreder i mundingerne ved mange forskellige vandløb. På den måde kommer de hurtigt til havs, hvor chancerne for at overleve er størst. Smolten kaldes den lille havørred, og den får et tilhørsforhold til vandløbet, så den forhåbentlig trækker tilbage til vandløbet om efteråret for at gyde.
De 23 sportfiskerklubber på Fyn og omliggende øer er gået sammen i Vandpleje Fyn, som i dette projekt bl.a. udlægger gydegrus og skjulesten for at give havørrederne bedre levevilkår.Hvert forår, typisk i april når bøgen springer ud, så udsættes hundredtusindvis af små havørreder i mundingerne ved mange forskellige vandløb. På den måde kommer de hurtigt til havs, hvor chancerne for at overleve er størst. Smolten kaldes den lille havørred, og den får et tilhørsforhold til vandløbet, så den forhåbentlig trækker tilbage til vandløbet om efteråret for at gyde.
16. november fredes havørrederne og de gyder i vandløbene over vinteren: Hér fanges moderfisk til de næste generationer ved hjælp af elektrofiskeri, hvor fiskene trækkes mod en positiv pol og får et stød, der kortvarigt lammer dem. Det skader dem ikke – og de samles op og transporteres til Fyns Laksefisk. Her går de til de er modne og stryges for æg og sæd, som senere bliver til smolt der udsættes – ligesom de elektrofiskede fisk også gør, da fiskene kun er »til låns«.
Dette er et eksempel på, at jægere støtter lystfiskere for at bevare naturen – men på Fyn har lystfiskerne også et andet samarbejde med jægerne:
– Vi som mennesker har smadret vores havmiljø og vores fiskemiljø. Og skarven spiser så mange fisk, så vi er nødt til at skyde den for at passe på dét, der er tilbage. Det er sørgeligt. Skarven skal også være her – men ikke i det omfang, vi ser, siger Niklas Albrechtsen fra Vandpleje Fyn.
Dette er et eksempel på, at jægere støtter lystfiskere for at bevare naturen – men på Fyn har lystfiskerne også et andet samarbejde med jægerne:
– Vi som mennesker har smadret vores havmiljø og vores fiskemiljø. Og skarven spiser så mange fisk, så vi er nødt til at skyde den for at passe på dét, der er tilbage. Det er sørgeligt. Skarven skal også være her – men ikke i det omfang, vi ser, siger Niklas Albrechtsen fra Vandpleje Fyn.
Skarven er en trussel for fiskebestandene og ikke mindst de små ørreder
Vi har i Jagt, Vildt & Våben har i oktober 2025 bragt en artikel om, at jægere bør give fiskere en hånd med at regulere skarven: Mængden af fisk falder og mængden af skarv stiger – det er en skidt kombination, som bremser opbygningen af gode og sunde bestande af fisk. Blandt andet går skarven også efter de ørredsmolt, som udsættes.
Henning Olsen fortæller, at værdien af, at flere interessenter går sammen, er stor og derfor har SCI Denmark flere udspil på vej rundt om i landet, der skal bevare den danske natur.
Læs mere her:
https://www.visitfyn.dk/destination-fyn/aktiviteter/havoerred-fyn

Safari Club International
Safari Club Denmark er den danske afdeling af Safari Club International, der er verdens største jagtorganisation for rejsende jægere med +50.000 medlemmer i 180 lokale foreninger verden over. Foreningen arbejder på at styrke jagttraditioner og naturbevarelse og har siden 2000 doneret +470 millioner kroner til disse formål.
SCI har fire primære mærkesager:
-
- Beskyttelse af din ret til at kunne gå på jagt
- Fremme naturbeskyttelse og sikre truede dyrearter
- Skabe forståelse for kommerciel jagt som effektiv naturbevarelse
- Etablere politisk indflydelse i Danmark og EU til sikring af jægeres rettigheder.
Læs mere på hjemmesiden https://scidenmark.com/


