Skarven tilhører en ældgammel gruppe af fugle. De har over millioner af år udviklet sig til fantastisk gode fiskere. Skarven har været jagtet hårdt, og den har i nyere tid været tæt på udryddelse i flere dele af Europa. En fredning af arten betød over en årrække en stor fremgang i ynglebestanden af skarv i Danmark, og andre europæiske lande har ligeledes oplevet store fremgange i bestanden. På den korte bane betød fredningen ikke noget for fiskebestandene, men det har desværre haft fatale følger over se seneste årtier.
Hvorfor er situationen med skarv gået i ”fisk”?
Oprindeligt fouragerede skarverne primært i kystområderne og indre farvande. Her var der masser af fisk, og skarverne kunne rigtig udnytte fordelene ved at fiske i flok. Mængden af fisk i de nære kystområder er gennem de seneste årtier faldet betydeligt, så her er der ikke så meget at hente mere. I vinteren 2009-2010 kom der islæg på de indre danske farvande. Det pressede skarverne til at søge føde oppe i vandløbene. Den adfærdsændring har desværre hold ved lige siden, for det gælder om at overleve. Det er derfor, at skarverne har lært sig af fiske i vandløbene – også langt oppe i vandløbssystemerne.
Effekten på bestandene af fisk.
DTU Aqua har gennem flere år udført flere forskellige undersøgelser for at få data på skarvernes betydning for bestandene af fisk. Det er blandt andet udført gennem pitmærkning af forskellige arter af fisk. Biomassen/mængden af fisk i vandløbene vurderes at være reduceret til omkring 10% af biomasse før 2009-2010. For nogle arter og lokaliteter kan det være ned til 3-4% af tidligere bestande. Dertil kommer at antallet af store gydedygtige fisk er stærkt reduceret, hvilket har betydning for reproduktionen af bestandene.
Vurderet ud fra resultaterne af undersøgelser er skarvernes fouragering på fisk nu en afgørende hindring i genopbygningen af gode og sunde bestande af fisk. Det gælder både i salte og ferske vande. Der er særlige problematikker i vandløbene. I perioder med udtræk af lakse- og ørredsmolt kan fouragering fra skarv betyde et kritisk stort tab af smolt. I øvre dele af vandløbssystemerne kan selv få fouragerende skarv på meget kort tid næsten fjerne en bestand af bækørred og stalling. Skarv kan også være en trussel mod snæblen.
Mulighederne for regulering af skarv.
Til trods for skarvens beskyttelsesstatus er det muligt at søge om tilladelse til regulering. Det kan man gøre på baggrund af skade på fiskeri og skade på fauna (fisk). Det gøres efter reglerne i vildtskadebekendtgørelsen. Den primære periode for hovedparten af mulighederne for regulering af skarv er 1. august – 31. marts. For beskyttelse af udtræk af smolt kan der søges om regulering i perioden 1. april – 31. maj. Endelig gives der under visse vilkår mulighed for indgreb i kolonier i yngletiden. Primært i form af oliebehandling af æg. Den primære periode for regulering af skarv er på 8 mdr.
Mulighederne for regulering bygger på en politisk erkendelse og accept af skarvers effekt på bestandene af fisk.
Ved regulering af skarv skal man være opmærksom på 2 ting:
- Hvem er berettiget til at søge om regulering af skarv?
- Hvad er man berettiget til at søge om?
Vær opmærksom på, at man efter gældende lovgivning ikke er berettiget ansøger alene på baggrund af status som jæger. Undtaget oliebehandling af æg er al anden regulering af skarv ved beskydning. Det kræver jagttegn. Jægerne er derfor en afgørende part i indsatsen med regulering af skarv.
Hvem kan søge om hvad?
Ejere af faststående og fungerende fiskeredskaber (lovligt og aktivt fiskende bundgarn og ruser) kan søge om regulering af skarv ved egne fiskeredskaber.
Lodsejere med ejendom op til vandløb og søer med forekomst af ål, snæbel, stalling, havørred eller laks, lodsejere med ejendom ud til fredningsbælter ved vandløbsmundinger og lodsejere med ejendom ud til udpegede kystområder kan søge om regulering af skarv på og fra egen ejendom. Lodsejere kan også få tilladelse til regulering af skarv ved dag- og natrastepladser – hvis de ligger tæt på søer og vandløb samt udpegede kystområder. Lodsejere kan under visse forudsætninger også søge om tilladelse til regulering af nye skarvkolonier.
Foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere, kan søge om regulering af skarv ved vandløbsstrækninger og søer med forekomst af ål, snæbel, stalling, havørred eller laks, i fredningsbælter ved vandløbsmundinger og i udpegede kystområder.
De nævnte grupper kan via en fuldmagt lade andre indtaste og indsende en ansøgning om regulering. NB Ansøgeren behøver ikke at have jagttegn.
Når reguleringstilladelsen er modtaget, kan ansøgeren efterfølgende bemyndige andre med jagttegn til at udføre reguleringen. Regulering på og fra landarealer kræver altid grundejerens accept.
Du kan læse mere om regulering af vildt og regulering af skarv på disse links:
sgavmst.dk: Skadevoldende vildt – forebyggelse og regulering >>
sgavmst.dk: Regulering af skarv >>
Hvad du kan gøre som jæger
Du kan vurdere og undersøge dine muligheder for lokalt at kontakte nogle af berettigede ansøgergrupper med henblik på aftale om regulering af skarv. Hvis vedkommende har en reguleringstilladelse – så kan du tilbyde hjælp til reguleringen. Du kan også tilbyde at stå for ansøgningen. Det kan du gøre via en fuldmagt fra den berettigede ansøger. Du skal i begge tilfælde også have accept/bemyndigelse fra vedkommende til at udføre reguleringen af skarv.
Regulering ved bundgarn og ruser
Undersøg om der er en fisker med bundgarn eller ruser i området. Tag kontakt til vedkommende med henblik på en aftale om regulering. Du skal være opmærksom på, at redskabet skal være aktivt og lovligt fiskende. Det vil sige sat til fangst. Er redskabet ikke aktivt og lovligt fiskende – så må der ikke reguleres skarv ved redskabet. Tilladelser til regulering ved aktivt fiskende bundgarn og ruser rummer også mulighed for regulering fra tilstødende landarealer. Men det kræver accept fra grundejeren – udover selve reguleringstilladelsen.
Lodsejere med ret til ansøgning om regulering af skarv.
Undersøg hvilke muligheder lodsejere har for ansøgning om regulering af skarv i området. Det kan være lodsejere med ejendom ud til søer og vandløb, ejendom ud til fredningsbælter eller ejendom ud til udpegede kystområder. Du kan med fordel også sætte dig ind i, om skarv har dag- og natrastepladser i tilknytning til udpegede kystområder eller vandløb og søer i området. Grebet rigtigt an kan regulering ved dag- og natrastepladser kan være meget effektiv. Vær opmærksom på, at rastepladser og ynglekolonier er to forskellige ting. Der gælder andre regler for ynglekolonier. Når du har styr på relevante lokaliteter for regulering af skarv – så tag kontakt til lodsejeren for en aftale om regulering eller aftale om en bemyndigelse til at søge om regulering.
Foreninger, der organiserer lyst-, fritids- eller erhvervsfiskere.
Find kontaktoplysninger til eventuelle fiskeforeninger i området. Hør om foreningen har fået tilladelse til regulering af skarv. Det kan være ved udpegede kystområder, ved vandløb og søer i forbindelse med leje af fiskeret eller i fredningsbælter ved vandløbsmundinger. Spørg foreningen, om de har brug for praktisk hjælp til regulering af skarv.
Andre forhold du skal være opmærksom på.
Nogle af jagtlovens krav falder væk ved regulering af skadevoldende vildt. Det gælder f.eks. regler om arealstørrelser og haglnedfald. Andre regler gælder stadigvæk. Jagtlovens krav om apporterende hund og krav til ammunition gælder også ved regulering. F.eks. overholder kal. 22 L ikke jagtlovens krav til anslagsenergi for skarv.
Vær også opmærksom på at der i områder med status som vildtreservat eller forbud mod jagt fra motordrevet fartøj vil være forskellige begrænsninger i mulighederne for regulering af skarv.
Der kan finde yderligere råd om regulering af skarv på sportsfiskeren.dk >>
Fakta om skarvSkarv tilhører fuglegruppen årefodede. Gruppen kan spores mindst 60 mill. år tilbage. Andre arter i gruppen er suler, pelikaner slangehalsfugle og fregatfugle. Alle lever af fisk og andre vanddyr. De er alle kolonirugende. Der forekommer forskellige underarter af skarv i alle verdensdele undtagen Antarktis og Sydamerika. Det er en ældgammel fugleart – der virkelig har lært kunsten at fiske. Skarven er en social fugl. De er sublime til at fiske i flok. De afkoder også hinanden i det at finde gode fiskesteder – og hvad og hvor der er farligt. I Danmark forekommer der 2 underarter af skarv. Mellemskarv yngler og opholder sig i DK hele året. Storskarv optræder som vintergæst. Der kan også forekomme topskarv i Danmark. Ynglebestanden af mellemskarv i Danmark er ca. 30.000 par. Den har tidligere været på ca. 42.000 par. Tilbagegangen i antallet af ynglepar tilskrives mindre ungeproduktion grundet fødemangel, øget regulering og den stigende bestand af havørne. Havørnes fouragering og forstyrrelse i skarvkolonier kan betyde fald i ungeproduktionen. Skarv blev udryddet i Danmark i 1870’erne. Fra 1938 og nogle årtier frem var der enkelte ynglekolonier på forskellige lokaliteter. Skarv blev fredet i 1980. Efter nogle år med langsomt stigende bestand tog tilvæksten i ynglebestanden fart. Ynglebestanden kulminerede omkring år 2000. I vinterhalvåret trækker en del af den danske ynglebestand til Mellemeuropa. Skarver fra Sverige og området omkring den Botniske Bugt bruger Danmark som vinterkvarter. Det estimeres, at der året rundt nok befinder sig 100.000-120.000 skarv i de danske farvande. Skarven er fredet efter jagtloven. På grund af artens status på EU-fuglebeskyttelsesdirektiv er det ikke er muligt at indføre jagttid på skarv. I 2023 (senest tilgængelige oplysninger) blev der udstedt 539 tilladelser til regulering af skarv. Der blev indberettet 11.693 regulerede skarv. I 2024 blev der udstedt 693 tilladelser til regulering af skarv. Antallet for regulerede skarv i 2024 er endnu ikke oplyst. |
