Hotellet tårner sig majestætisk frem på Bornholms nordøstlige kyst på en blæsende dansk sommerdag. Udefra synes man allerede at kunne fornemme de vilde trofæers brølende velkomst til enhver storvildtdrømmende jæger. Vejen op til hotellet ad den store hvide trappe og hele ankomsten er dragende. Det er som at træde ind i en drøm af et afrikansk eventyr, hvor man forventer at se Hemingway sidde skrivende ved det store vindue og svagt fornemmer at kunne høre Karen Blixen gå rundt og fortælle; Jeg havde en farm i… Danmark på Bornholm.
Martin Ramstrup og kæresten, Mette Tiensuu, kastede sig ud i det bornholmske hoteleventyr sidste år, hvor de slog dørene op til et gennemført hotel i ren safari- og jagtstil…
”Hvor det skal mærkes at drømme er opnåelige, tilføjer Martin. For det var hele meningen og idéen bag drømmen om et skabe et hotel med en intens varm stemning, masser af jagttrofæer og gode historier.
Ofte synes jeg, at fine fancy hoteller mangler personlighed. Med The Falcon Hotel var det helt essentielt for mig, at især min familie og venner skulle kunne genkende mig i hotellet, fortæller Martin, som er af den overbevisning, at ethvert eventyr starter indefra hos én selv, ofte foran egen hoveddør, og at det kun kræver ét skridt og lidt mod at fuldføre sine drømme og eventyr.”
Drengedrømme
Martins rejseeventyr startede allerede i 1970’erne, hvor han voksede op i udkanten af København med det gamle Landbefæstningsanlæg, Vestvolden, til nabo.
”Der rendte vi jo rundt som friske drenge og gemte os i kasematterne og udforskede de underjordiske gange med hjemmelavet camouflageudstyr, træsværd, bue og fiskestænger. Det var den ideelle drengebarndom i en selvskabt eventyrverden, som helt klart lagde kimen til min lyst og glæde ved uendelige opdagelser i naturens forunderlige verden,” fortæller Martin.
Som 18-årig drager Martin Ramstrup med skoleskibet, Georg Stage, til Caribien og Baltimore i forbindelse med 500 året for Amerikas opdagelse, og gyngende midt i det hårde nordatlantiske åbne hav oplever Martin følelsen af at være drevet af noget og at være på vej.
”Jeg fandt mig virkelig godt til rette på skoleskibet. Ud over, at det var en kæmpe oplevelse, så følte og mærkede jeg en glæde og ro ved konstant at være i bevægelse. At være på vej mod noget nyt, at gøre noget, og her fandt jeg ind til min indre opdagelsesrejsende.”
Efter at have sejlet med Handelsflåden i Nordatlanten planlægger Martin og hans ven, Gregers, i 1995 deres første vilde overlevelsestur til Sarek Nationalpark i Nordsverige. Her oplever Martin for første gang oplevelsen af at være helt alene midt i den rå natur.
”Det var en vildt hård tur. Vi to drenge havde regnet med en hyggelig, oplevelsesrig vandretur, men dér, hvor vi endte, var der ingen stier, men kun den rå vildmark med is på søerne om natten og høje fjeldsider, som skulle forceres med de bare næver. Det var noget hårdere, end vi havde forestillet os, og turen endte slet ikke som forventet og måtte forkortes væsentligt pga. store betændte blodvabler,” fortæller Martin levende. Men det at være i bevægelse, og hele tiden at være på vej til noget ukendt og stort, var dragende for den unge Martin Ramstrup.
Onkel Johnny
Martin er en fantastisk fortæller, og når han beretter om sit liv med de vildeste eventyrekspeditioner og spændende jagthistorier, minder han om Onkel Rejsende Mac med alle sine levende beretninger om den ukendte store verden. Men det er Martins egen onkel Johnny, som første gang tager Martin med på jagt.
”Fascinationen af jagt blev for alvor vakt til live igennem min onkel Johnny, som havde mig med både på haretramp og drivjagt. Det var ikke så meget det at skulle skyde, som drev mig, men mere det bare at komme med på jagt og igen at være på vej mod noget, man ikke vidste, hvad var og ikke 
havde nogen garanti for at opleve. Det at være helt stille og søgende på samme tid, for så pludselig at mærke den rus af intensitet i kroppen, når haren, fasanen eller vildtet pludselig rejser sig. Det giver det vildeste sus i kroppen,” siger Martin og filosoferer lidt videre med et eftertænksomt blik.
”Men da jeg så første gang rammer en and, fornemmer jeg den der forundring over at ramme. Forundringen over at alle mine anstrengelser og ikke mindst vejen dertil gav resultat.”
Klippeøen
Martin fortsætter sin livsrejse og kommer til militæret på Bornholm som opklarende eskadron. Her på klippeøen er det igen det rå landskab, som vækker noget i Martin og bringer ham tilbage til drengedrømmen om at være oplevelsesrejsende i den canadiske vildmark, Alaska eller Sverige, og han begynder at tro på og arbejde for, at drømme skal være opnåelige.
En voldsom trafikulykke satte derimod en stopper for Martins drøm om at uddanne sig som dyrepasser i et Ørnereservat i Nordjylland. Han startede i stedet på Herregårdsskytteuddannelsen og fik derigennem lov til at arbejde med jagtvæsenet, udsætninger, fasaner og falke. Herfra forfulgte han endnu en drøm, og grundet sin store passion og viden om vilde fugle blev han herefter professionel falkoner. I 2007 startede han Bornholms Rovfugleshow på den danske klippeø, og igen førte hans eksotiske interesse og lyst ham videre ud i livet.
Rejsen dertil
”Min første store oplevelse med det vilde Afrika var tilbage i 2010, hvor jeg var på klassisk begynder-safari i Sydafrika. Det var en god og tryg oplevelse, og selvom det er dyr under hegn, var det så velorganiseret og en fantastisk rar oplevelse, som jeg vil anbefale alle med eventyrdømme at starte med. Her skød jeg de klassiske trofæer som kudu, elan, nyala, stein buck, hvidhalet gnu, sjakal og impala,” fortæller Martin og peger op på de smukke, elegante trofæer, som æstetisk matcher hele hotellets elegance.
I de følgende år vokser Martins lyst og trang til at nå endnu vildere ud til uberørte steder rundt om i verden, og han har nu samtidig den økonomiske mulighed for at virkeliggøre drømmene. Som oplevelsesrejsende begiver han sig i 2012 til Zimbabwe på bøffeljagt, og i Karoo ørkenen nedlægges et par smukke springbukke og et enorm stort mankefår (det 8. største nogensinde).
I New Zealand kommer der kronvildt, tahr, gemse og vildtgeder for, og i 2017 i Kirgisistan står ibex og marco polo for skud (man er vel opdagelsesrejsende).
I Grønland kommer en hyggelig tur på havet med de lokale fangere pludselig til at inkludere skud til hvidhval, en oplevelse og et trofæ Martin bestemt ikke havde regnet med. Så nu hænger hvalen her i hotellets spisesal, som også vartes op af en fuldmonteret moskusokse og et livagtigt vortesvin.
Martin omtaler ikke sine ture som jagtrejser men i stedet for som ekspeditioner, og han rejser ikke men drager og udforsker i stedet uberørte steder for at opnå sine eventyrlystne drømme.
”Igennem alle mine fantastiske jagtoplevelser har jeg altid haft den følelse og tro med mig, at det er rejsen til vildtet, som gør hele oplevelsen unik og ikke trofæet i sig selv. Jeg er ikke cm-jæger, men i stedet planlægger jeg mine jagtoplevelser ud fra rejsen dertil. Man kan sagtens nedlægge et stykke vildt på 30 minutter, men det er de intense dage optil og oplevelsen bagefter, som udgør det største trofæ for mig, og dét er svært at vise frem eller hænge op på en væg, men lever i mig for altid,” smiler den erfarne jæger og tilføjer:
”Du skal ikke sige nej til et trofæ den første dag, som du vil skyde den sidste dag. Så bliver det cm- jagt. Selve jagten skal ikke fylde det hele – det er vejen dertil, som fuldender oplevelsen, og det er netop den følelse, som giver mig brændstof til at drømme om at tage ud i verden.”
Angrebet
Oplevelsesbarometeret var dog lige ved at sprænges i 2018, hvor Martin Ramstrup i Afrika står ansigt til ansigt med et af Afrikas farligere dyr.
”En flodhest dukker op, vender sig og står pludselig prustende og ser på os. Jeg går tilbage, men falder ned på knæ, hvorefter den pludselig farer imod mig, så jeg på 8 meters afstand må affyre det dræbende skud. Dér var jeg bange. Rigtig bange og bestemt ikke en oplevelse, som jeg vil stræbe efter at gentage eller ønske for andre med vilde nær-dødsdrømme,” fortæller Martin.
Når man så bedst af alt tror, at flodheste-angrebet indlysende måtte være den vildeste oplevelse over dem alle, så må man tro om, når man møder et så naturdedikeret menneske som Martin Ramstrup.
”Den vildeste og mest rå jagtoplevelse var såmænd en vildsvinejagt i Sverige med min ven, Anders og min hund Balto, en 1,5 år gammel Jack Russell Terrier. Denne lille hund, som ingen havde spået den store jagtkarriere, viste sig at være et fænomenalt lille jagtvæsen. Det er jo ikke den mest tålmodige hunderace, men jeg havde schweiss-trænet intenst med ham blandt andet for at få ham til at koncentrere sig mere. Vi havde fået skud til gris, som desværre ikke blev ramt korrekt. Balto, Anders og jeg følger sporet 1,5 km, og for foden af en stejl bakke slipper jeg hunden, som hurtigt tager sporet, og på GPS’en kan jeg følge ham.
Efter nogen tid står Balto pludselig som paralyseret foran mig og ser direkte på mig. Jeg kan ikke få kontakt med ham, men fornemmer, at noget er galt. Jeg er lige ved at sætte mig, for at puste ud, ved den store sten til venstre for min fod, da den rejser sig med et sæt og forsvinder. Hunden får i løb drejet grisen, så jeg kan skyde den, og endelig kan jeg ånde lettet op efter timer af intens jagt, som kulminerede i tårer over at se min hunds fantastiske præstation og præcisionsarbejde. En oplevelse, jeg meget gerne ville have gentaget med Balto, men desværre er den her ikke længere,” sukker Martin, og ser kærligt ned på sine to andre Jack Russel Terriere, som sidder ved foden af storvildtjægeren.
Vilde måltider
På hotellet er det tanken, at gæsterne skal kunne smage på alt det vildt, som Martin nedlægger, og et godt måltid er vigtigt for den aktive jæger. Selv husker han tilbage på de utallige, men mere eller mindre gastronomiske oplevelser, som han har haft i forbindelse med sine ekspeditioner.
”Et vildt godt måltid er jo ikke altid ensbetydende med det bedste,” griner Martin og 
husker tilbage på tilberedningen af en gamle marco polo vædder i Kirgisistan. Den gamle vædder havde hængt ude under halvtaget på hytten, en gammel faldefærdig trækasse, i minus 40 graders kulde, og da rationeringen var ved at slippe op, blev det besluttet at spise den gamle vædder.
” Der blev fyret op med yakokse-lort i kakkelovnen på det gamle brændefyr, og så stod vædderen der i en gryde og boblede i 3-4 timer. Så blev der smidt et kilo makaroni i, og så buldrede det videre i en time. Det smagte simpelthen så vildt dårligt, men man kan ikke tillade sig at være kræsen i en hytte i 40 minusgraders i 4000 meters højde i Kirgisistan,” konstaterer Martin og fortæller grinende videre om en anden vild gastronomiske udfordring:
”I en camp på halvøen Kamtjatka havde vi en enøjet kok uden en pløk i munden, og som absolut havde INGEN fornemmelse for mad. Jeg tror, at han var uddannet i maskinrummet på et russisk skoleskib, for han kunne simpelthen ikke koge et æg. Efter at have været sneet inde i flere dage, havde jeg af høflighed spist overkogt sej Kamchatka snow sheep med rå æg i 4 dage. Det var så vildt ækelt, men det står stadig i min hukommelse som Top 5 af vilde gastronomiske oplevelser.
En af de bedre madoplevelser var modsat i Gredos-bjegene i Spanien, hvor Martin under en jagt på Ibex i tæt tåge får serveret lidt spansk tapas til frokost.
”Det var så simpelt og godt. Gode spanske pølser, ost, brød og et glas vin fra fad. Det var så enkelt og ligetil, men det smagte helt vildt fantastisk, og dér slog det mig, hvor enkelt det kan gøres, og hvor lidt der skal til for, at det smager himmelsk,” smiler Martin og ser ind i spisesalen, som om lidt skal danne ramme om hotelgæsternes egne gastronomiske oplevelser.
”Det er jo den enkelte smagsfulde madoplevelse krydret med den vildt gode stemning, som hotellet byder på, som vi gerne vil have, skal blive summen af oplevelsen for vores gæster her på hotellet,” forklarer Martin.
”Mette og jeg vil gerne give vores gæster troen på deres drømme. De starter jo som sagt hos dig selv. Dit eget eventyr kan ligeså godt starte her på Bornholm og ikke nødvendigvis på den anden side af jorden flere tusinde kilometer væk,” slutter Martin og sender et hengivent blik op til de to brølende bøfler, som pryder den hyggelige lounge.
Så for Martin Ramstrup er jagt alt andet end størrelsen på trofæet. Det er selve jagten dertil og det at være på vej mod noget, som driver den oplevelsessøgende storvildtjæger rundt i verden på vej mod nye vilde eventyr og drømme. Om det så er drømme i den danske, afrikanske, canadiske, grønlandske eller svenske storslåede natur med og uden følgeskab af en enøjet kok, Blixen eller en trofast hund. Ja drøm selv videre…
Deklaration
Vores jagt- og madskribent, Julie Hey, har skabt artikelserien ”JÆGER MED HJERTE” for at blive klogere på, hvad jagt betyder for forskellige jægere med anderledes hverv, personlige baggrunde og tilgange til jagt. En farverig palet af jagtinteresserede mennesker, som alle har forskellige oplevelser og historier om jagt med i patrontasken. Selv er Julie Hey ’Jæger med Hjerte’ og optaget
af samværet blandt mennesker med gode jagthistorier – gerne over et vildt godt måltid.
FAKTA BOKS
Navn: Martin Ramstrup (47 år)
Bopæl: Hasle, Bornholm
Erhverv: Eventyrlysten iværksætter, virksomheds- og hotelejer af The Falcon Hotel www.thefalconhotel.dk og Bornholms Rovfugleshow www.bornholmsrovfugleshow.dk
LÆS OGSÅ
