TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN. FOTO: NOPPADOL PAOTHONG M.FL.
GoldenEye
På engelsk hedder hvinanden (Bucephala clangula) ”Common Goldeneye”. Det lyder som noget fra en James Bond-film, men hvor vi har opkaldt den efter dens lyd i flugten, så har englænderne opkaldt den efter andrikkens spektakulære øjenfarve, som ligner det pureste guld. Det er lidt spøjst, at hverken vi eller englænderne har brugt det latinske navn, som ellers også beskriver fuglen ret godt. Bucephala stammer fra græsk og betyder ”tyrehoved”, hvilket passer ret fint til hvinandens lidt plumpe hovedfacon. Det latinske ord clangula betyder ”at genlyde”, hvilket man må sige, at lyden af dens vingeslag giver.
Selvom hvinanden ikke er specielt farvestrålende, er hannen i hvert fald ret ”iøjnefaldende” med dens sort/hvide farvetegninger og de gyldne øjne. Faktisk har hannens hoved et metalgrønt skær, som tydeligt træder frem i godt lys, mens den på en grå efterårsdag ser mere sort/hvid ud.
Hunnens farvetegninger minder lidt om en pibeands med et brunligt hoved og en gråblå krop, men den er dog mere afdæmpet i farverne end brunnakken. I modsætning til så mange andre hunænder behøver den jo heller ikke den helt store camouflage, når den ligger på reden, da rugningen foregår i et hul i et træ
Størrelsesmæssigt tilhører hvinanden ikke til de helt store ænder, da vægten kun er på 600-1.200 gram. Vingefanget er på 70-80 cm og kropslængden er på omkring en halv meter.
Hvinanden er udbredt på det meste af den nordlige halvkugle, dog ikke Grønland, Island og længst mod nord i Asien og Nordamerika. Den totale bestandsstørrelse er estimeret til at ligge mellem 2.7-4.7 millioner fugle, og bestanden er på ingen måde truet. I Danmark møder vi den især som trækgæst om vinteren, hvor der visse år kan være op mod 100.000 fugle i de danske farvande. Den er en relativ sjælden ynglefugl herhjemme med kun omkring 100 ynglepar i det nordlige Sjælland, hvor der både er store søer og skove.
Hvornår er det bedst?
Højsæsonen, hvor man kan møde den lille dykand, er i vinterhalvåret fra midt i oktober til hen i april. Den holder til i de indre farvande, men den raster også gerne i større søer, så det er en af de dykænder, man kan være heldig at møde på et almindelig morgen- eller aftentræk ved en sø inde i landet.
Jeg har været så heldig at møde den på aftentræk ved en å i Jylland, som ænderne brugte som ledelinje mod en større sø tæt på. Det er umanerlig spændende at sidde der i tusmørket og pludselig høre den meget karakteristiske hvinende lyd fra hvinændernes vinger. Det giver andejagten en helt ny dimension, som giver mig mindelser om gamle dages drivjagt med støvere efter hjortevildt. Der var det også lige så meget lyden som synet, der bestemte, om jagtheldet var med én.
Jagt – hvad skal du bruge
Den klassiske jagt på hvinænder foregår fra en skydepram og med en god portion lokkere – gerne mere end 20. Man kan være heldig at skyde dem på overfløj inde i landet og ved strandenge, men der er ingen tvivl om, at hvis man gerne vil have mange og gode chancer til den lille dykand, må man ud at sejle. Og så bliver det hurtigt et udstyrsstykke. Det vil føre for vidt her at komme ind på sikkerhed til søs, samt alle de remedier, der hører til havjagten med pram, men for den interesserede er der som altid hjælp at hente på nettet. Strandoghavjagt.dk er et fortrinligt sted at søge informationer, når det gælder den frie jagt på fiskeriterritoriet. Et par råd vil jeg dog komme med. Lad være med at tage din fine, gamle haglbøsse med på vandet. Saltvand elsker at æde gammelt stål! Og husk varmt og vandtæt tøj. Da man ikke har hund med i en skydepram, er det dig selv, som skal samle de skudte ænder op fra vandet. Og lapperne skal ikke dyppes mange gange i bølgen blå om vinteren, før de får samme blålige farve. Der er ofte noget koldere på vandet, end man lige regner med. Især er det vigtigt med nogle gode, varme handsker. Jeg har selv haft stor fornøjelse af handsker af mærket Sealskinz. De er ikke billige, men det er svært at finde noget bedre og ikke mindst varmere.
Hvinand
Jagttid: 1. oktober til 31. januar.
Jagtudbytte: Ca. 6-10.000 om året.
Højsæson: Oktober til januar.
Til kokken: Beregn 1 brystfilet per person. Hvinanden er en dykand og kan godt have en kraftig smag, som kan være en udfordring for sarte ganer. Man kan mildne den kraftige smag en smule ved at sørge for, at der ikke er fedt med på brysterne og ved eventuelt at lade dem marinere et døgns tid.
VIDEO: Jagt på hvinand.
VIDEO: Lidt fif til lokkefuglene.
