Bukkejagten går ind om et kort øjeblik. Trods dette har op mod 10.000 danske jægere undladt, at indløse jagttegnet for 2021. Og det kan få konsekvenser.

Har du våbentilladelse til en jagtriffel, skal du være opmærksom på at tilladelsen er betinget af, at du har indløst dit jagttegn. Hvis du glemmer at indløse jagttegnet, vil våbentilladelsen blive indraget, og du vil blive tvunget til at skille dig af med riflen.

Lige nu er politiet i færd med at udsende et forvarsel til cirka 10.000 danske riffeljægere, som endnu ikke har indløst jagttegnet. Forvarslet giver dig tre uger til enten at skille dig af med riflen eller indløse dit jagttegn. Hvis man undlader at reagere, vil politiet efter udløb af tidsfristen igangsætte tilbagekaldelse af våbentilladelsen. Fornyer du først jagttegnet herefter, vil det ikke redde din våbentilladelsen, og du vil skulle ansøge om en ny tilladelse med yderligere omkostninger til følge.

Hvis du skulle ønske ikke at indløse dit jagttegn for dette jagtår, så kan du i stedet deponere det. Du skal dog stadig skille dig af med riflen.

Har du ikke modtaget dit nye jagttegn, men mener, at du har indløst det, så bør du kontakte Miljøstyrelsens Jagttegnskontor.

Læs også

Digitalt jagttegn er lanceret

Normark afvikler sin jagtafdeling