De fleste haglbøsser købes i kaliber 12 fulgt af kaliber 20 med kaliber 16 liggende langt nede ad rangstigen. Andre kalibre, bortset fra kaliber .410, også kendt som kaliber 36, der af nogle jægere på grund af det lavere støjniveau anvendes til regulering, ses i praksis aldrig i andre roller på de danske revirer.
Udvalget af ammunition, patronerne, er derfor størst i kaliber 12 og 20. Kaliber 16 overlever blandt andet, fordi vi nødig vil skrotte bedstefars gamle fine bøsse, og fordi tusinder af gode gamle kombinationsvåben, drillinger og Bockbüchsflinter, stadig står i våbenreolerne og i våbenskabene verden over. Kombinationsvåbnene blev i deres bedste tid, i første halvdel af 1900-tallet, fremstillet af højt kvalificerede bøssemagere og af den enkelte jæger anvendt i større grad end i dag. For at få den lavest mulige vægt fremstillede fabrikkerne fortrinsvis kombinationsvåbnene i med haglløbet i kaliber 16 frem for i kaliber 12. Kaliber 20 turde man kun sjældent give sig i lag med, fordi patronudvalget ikke var tilstrækkelig stort.
I denne tid, hvor retro er så moderne, ses i udlandet en svag fremgang i salget af kaliber 16-bøsser, men jeg tvivler på, at de igen når op på salgstallene fra forrige århundrede.
På brugtvåbenmarkedet er der gode muligheder for at købe kaliber 16-bøsser i en fremragende førkrigskvalitet og til lave priser.
I vor tidsalder, hvor alt skal være så logisk og umiddelbart forståeligt og målbart, kan det undre, at vi stadig holder fast i kaliberangivelserne 12, 16 og 20 med flere, en rangering af kalibrene i modsat orden, end vi er vant til. Normalt ser vi de største tal som værende lig med de største dimensioner, men i haglbøssernes verden er det lige modsat. Jo større kaliberangivelse, des mindre kaliber.
Da patrongeværer i 1800-tallet begyndte at overhale forladerne, fik fabrikkerne og jægerne et behov for at standardisere kaliberbetegnelserne. Med englændernes form for logik målte de sig frem til, at de 12 blykugler, helt ens i vægt og form, der gik på et pund bly alle kunne gå i det samme løb – målemæssigt, ikke afskydningsmæssigt – og at løbet derfor skulle defineres kaliber 12, 20 kugler på et pund bly skulle definere kaliber 20 og så videre.
Der sker da også en sammenblanding af de gamle engelske betegnelser og moderne
måleteknik, idet tomme og millimeter begge indgår i beskrivelsen af haglpatroners hylsterlængde, millimeter i fabrikkernes og bøssemagernes beskrivelse af haglbøssers og chokes’ mundingsdimensioner – kort sagt en blanding af mål, som virker helt logisk for de indviede, men som kan virke forvirrende for os amatører, som de fleste af os jo må kalde os, uanset hvor stor vor faglige viden er om vor hobby. Som jægere behøver vi til den praktiske jagt kun at bekymre os om våbnets kaliber, patronerne hylsterlængde og haglstørrelsen og -vægten, finesserne kan vi om ønskeligt læse os til eller drøfte med bøssemageren.
Haglpatronens hylsterlængde
Hylsterlængden er for haglpatroners vedkommende for længst blevet standardiseret i et samarbejde mellem patron- og ammunitionsfabrikkerne. Naturligvis har tommebetegnelsen i amerikanske og engelske fabrikationer i tidens løb været dominerende, medens Europæerne har holdt sig til millimeterne. Mange ammunitionsfabrikker har i mange år klogeligt angivet både tomme- og millimeterstørrelsen på ammunitionskartonerne.
Gastryktabet ved brug af kortere patroner i længere kamre er så minimalt, at hverken skytten eller vildtet mærker forskel.
Vi kan lige repetere hylsterlængderne her:
| 50 millimeter lig med 2 tommer: | En meget sjældent brugt patronstørrelse, tidligere af englænderne benyttet til de mest spinkle og lette bøsser populært kaldt Damebøsser. |
| 65 millimeter lig med 2½ tomme | Den indtil midten af 1900-tallet mest almindelige hylsterstørrelse. Fabrikkerne advarede af hensyn til faren for kammersprængninger mod at bruge længere patroner i bøsser kammerboret i denne længde, indtil de lancerede |
| 67½ millimeter | en af fabrikkerne skabt hylsterlængde for at de kunne rationalisere og tilbyde patronen til både de gamle 65 mm og de nyere 70 mm bøsser. Selv de engelske ammunitionsfabrikker bruger 67 mm- eller 67½ mm-betegnelsen og ikke tommemålet |
| 70 millimeter lig med 2¾ tomme | Den mest anvendte hylsterlængde |
| 76 millimeter Magnum lig med | 3 tommer. Går stadig under navnet Magnum, selv om den er blevet overhalet indenom af 89 mm Supermagnum |
| 89 millimeter Super Magnum | 3½ tomme patron, der hovedsagelig anvendes af havjægere, der ofte kan føle et behov for en bedre hagldækning til de tit lange og høje skud på de skudstærke gæs og edderfugle |
På trods af de 5-6 normaliserede kammerlængder er det meget normalt at se jægerne bruge 67½ mm eller oftere 70 mm patroner i 76 Magnum-kamre.
Haglstørrelser og vægt
Her kan vi lægge ud med miljøministeriets anbefalinger:
| Materialevægt (gram per cm3) |
7-9 |
> 9 |
| Råvildt, ræv, gæs, edderfugl, sortand og fløjlsand | 1 – 3 | 2 – 4 |
| Hare, fasan, gråand, knarand, dykænder undtagen edderfugl, sortand og fløjlsand | 3 – 4 | 4 – 5 |
| Duer, agerhøns, skovsneppe, svømmeænder undtagen gråand og knarand | 4 – 5 | 6 – 7 |
Personlig bruger jeg patroner med en haglstørrelse, der ligger inden for disse rammer:
Størrelse 3 til råvildt og ræv.
Størrelse 5 til dykænder undtagen til de ofte længere skud på havet, hvor jeg bruger en eller to størrelser højere, størrelse 5 til hare og fasan.
Størrelse 7 til duer og på lerduebanen.
Jeg har egentlig ikke siden 1996 følt et savn af blyhagl og har ofte klaret mig gennem en jagtdag udelukkende ved brug af haglstørrelse 5.
Hvis du læser om haglstørrelserne i blyhaglstiden, er det sund fornuft at lægge 1 – 2 numre større hagl til den nuværende anvendelse af stål, bismuth og lignende materialer.
Læs også: Sådan fungerer haglbøsser og haglgeværer til jagt
Enten vænnede vi os meget hurtigt til brugen af stålhagl eller også er der ikke den store praktiske forskel på bly og stål, som vi i sin tid forestillede os. Jeg erindrer ikke at have stået på post og ønsket, at min bøsse var ladt med bly og ikke med stål/bismuth.
Haglvægten i patronerne ligger normalt på 21, 24, 26, 28 eller 32 gram. Oftest har vi en tendens til at vælge patroner i størst mulig størrelse og med størst mulig haglvægt, men endnu en gang: Prøv dig på lerduebanen frem med forskellige patroner, så du lærer, hvad du og din bøsse skyder bedst med. Det kan jo være, du bliver behageligt overrasket ved en lettere rekyle og samme træfprocent fra de lettere og kortere patroner.
Haglenes hastighed
Afhængig af fabrikat, haglstørrelse og vægt ligger mundningshastigheden for haglsværmen groft taget på mellem 350 og 400 meter i sekundet. Den hastighed er ved 30 meter faldet til mellem 200 til 300 meter i sekundet.
Vildtets hastighed
Til sammenligning flyver en skovdue ca. 50-60 kilometer i timen(km/t) = 15 meter i sekundet, en gås 60-70 km/t = 18 m/sek., andefugle op til 70-80 km/t = 20 m/sek. Fasaner går hellere, end de flyver, flyvehastigheden er fra start ganske langsom, men kan stige til op mod 45 km/t = 11 m/sek. efterhånden som fuglene får luft under vingerne. De tal kan give stof til nogle udregninger omkring foranholdet, men da foranhold, fuglens flugtvinkel og sving i bøssen er en meget individuel sag, er det vanskeligt at give generelle udregninger.
Brenekkekugler og slugs
Brennekekugler er ikke længere tilladt i Danmark, men må anvendes i de fleste andre lande. Nogle steder er de ligefrem påbudt ved lov. I visse områder i USA må der, af hensyn til sikkerheden, ikke anvendes rifler til jagt, fordi de er for langtrækkende og kan forvolde utilsigtede skader. Haglbøsser med riflede løb og ordentlige sigtemidler samt slugspatroner afløser her riflerne. I nogle Nordafrikanske lande er rifler totalt forbudt. Jagt på det større vildt foregår derfor med haglbøsser og slugspatroner af messing.
Kuglepatroner er i Danmark forbudt af to årsager. For det første regnes de tunge blykugler for miljøskadelige og for det andet er træfsikkerheden i dobbeltløbede bøsser ret ringe, og der er dermed stor risiko for, at vildtet bliver skamskudt.
Knæk og Bræk!
