To mistænkte krybskytter, som sidste weekend dræbte to tyske politibetjente efter at være blevet stoppet ved en vejkontrol med nedlagt vildt i bilen, skulle tilsyneladende sælge vildtet i en vildtforretning, som den ene driver. Det står klart, efter at de to blev pågrebet og nu sidder fængsl. Det var tilsyneladende politibetjentenes reaktion på det nedlagte i vildt i bilens bagagerum, der udløste det tragiske skyderi.
Episoden fandt sted tidligt søndag morgen i byen Kusel (Rheinland-Pfalz) under et rutinetjek af køretøjer. Ifølge det tyske politi stoppede de to betjente det mistænkelige køretøj klokken 04.20 om morgenen for at kontrollere bil og passagerer.
Læs også: Anmeldelse: Peltor EEP-100 aktive høreværn
Betjentene – en 24-årig, kvindelig betjent og hendes 29-årige kollega – standsede bilen på amtsvej 22 nær byen Ulmet. Betjentenes første radiomelding til centralen gik på, at de havde fundet dødt vildt i bagagerummet. De meldte derefter, at de ville undersøge sagen nærmere.
Kort efter modtog centralen en kort radiobesked: “De skyder på os!”. Forstærkninger blev sendt til stedet, men da de ankom, var den 24-årige kvinde allerede død. Den lidt ældre politibetjent døde kort efter på stedet. Begge betjente var skudt i hovedet.
Da Politiet undersøgte gerningsstedet efter tragedien, fandt de den 24-åriges pistol i hylsteret, hvilket tyder på, at det hele udviklede sig meget hurtigt, og at den unge betjent ikke nåede at reagere, før det var for sent. Hun blev ramt i hovedet af skud fra et haglgevær.
Den ældre politimand skød tilsyneladende sit pistolmagasin tomt og må derfor have været i regulær ildkamp med krybskytterne. Han blev hårdt såret af fire riffelskud, hvoraf det ene havde ramt ham i hovedet. Betjenten udåndende kort efter at flere betjente kom frem til stedet.
Gerningsmændene blev eftersøgt i hele Rheinland-Pfalz og Saarland, hvor både politi og militærpoliti var indsat. Også helikoptere og hunde deltog i jagten på morderne. Den ene af de mistænkte krybskytter – en 38-årig – drev en bagerforretning og var vildthandler i byen Spiesen-Elversberg i Saarland.
Læs også: Krybskytter fra Kalvebod Fælled er fortsat ikke fundet
Læs også: Derfor går jeg på buejagt.