TEKST OG FOTO: STEEN ANDERSEN
Nogle gange er det både sundt og befriende at spole tiden tilbage for at finde frem til det oprindelige.
Sådan er det, når forladerentusiasterne tager på jagt med deres smukke gamle våben, som nemt har 150 år eller mere på tilblivelsesattesten.
Der er med andre ord tale om våben, som er blevet til i skæret fra essen og stearinlysene og alle de andre brændende lyskilder, for de er fra en tid, før elektriciteten kunne oplyse smedjen. Alligevel er der tale om fint tilpassede mesterstykker, som stadig har den samme funktionalitet som dengang, og som faktisk skyder nøjagtig lige så godt som et moderne våben.
Det er fascinerende.
Og derfor er der naturligvis stadig jægere, som går på jagt med historiske våben, der skal lades fra mundingen. Eksempelvis i det sydøstlige England, hvor jeg havde den udsøgte fornøjelse at deltage i en jagt på rødbenede stenhøns og fasaner
Efter to – forhåbentligt velplacerede – skud tager det et par minutter at få genladet det gamle skydevåben.
Indehaverne og entusiasterne lader naturligvis selv. Vi andre, der er med på en invitation, overlader våbnet til dets ejermand, som så fungerer som loader, mens dusinvis af fugle passerer hen over posten.
Det er en god idé at kigge den anden vej, mens det står på.
Og så at vælge sine fugle og tage sine skud med omhu.
Ro.
Værdighed.
Der sænker sig en særlig karisma over sådan et jagtselskab, hvor det tager længere tid at lade våbnet end at sende to ny haglladninger i luften og at få apporteret fuglene.
Teknik
Når man er fortrolig med en almindelig haglpatrons opbygning og funktion, så er det ikke vanskeligt at forstå, hvad der foregår, når den dobbeltløbede hanebøsse genlades.
Efter et par hurtige skud afleveres våbnet til loaderen – i dette tilfælde våbnets rette ejermand.
De to udvendige fænghætter fjernes, og et pust ned i løbene tvinger damp og røg ud af de små fængrør i løbenes bund.
Derpå hældes der afmålt krudt ned i bunden af løbene fra et krudthorn, der leverer den forudbestemte krudtmængde.
Derpå skubbes en filtforladning på plads oven på krudtet med ladestokken.
Så hældes haglene i. Det ligner 7ere og i en beskeden mængde på omkring 20 gram.
Også disse opbevares og leveres fra et stykke dertil indrettet håndværktøj.
Ladningen forsegles med en tynd papskive, der passer nøjagtigt til løbenes indre diameter, og de presses på plads med ladestokken. Som altså er i brug to gange for hvert løb, der skal lades.
Afslutningsvis placeres hanerne – de udvendige hamre – i halvt spændt tilstand og de udvendige fænghætter presses ned over fængrørene.
Derpå får skytten atter våbnet i hænderne, og det første, skytten gør, er at spænde hanerne helt – Full Cocked.
Så er man klar til de næste to skud.
Skuddene
Første gang man kaster sådan en fin gammel hanebøsse til kinden, så ser hanerne – hamrene – voldsomt store ud i ens syns- og skydefelt.
Efter første skud ser man dem ikke længere.
Rekylet er mildt. Som et kærligt skub.
Larmen er ingen sag med moderne høreværn og antageligt knap så voldsom som med moderne ammunition.
Ilden ud af løbet og røgen fra det gammeldags krudt er spektakulært og en regulær fornøjelse.
Det er uden tvivl, derfor jægerne på denne forladerjagt dagen igennem var i sådan et ualmindeligt godt humør – og det er heldigvis noget, der smitter…..
Køb også JAGT, Vildt & Våben hvor du i denne måneds udgave finder en flot billedreportage fra den engelske jagt med forladere hvor der fældes fasaner og rødbenede stenhøns.
JAGT, Vildt & Våben nr. 85 er ude i butikkerne nu – og kan desuden købes online her på www.jvv.dk
Se filmklip fra jagten med forladere fra HuntersMagazine.tv
