TEKST. PETER FUGLSBJERG.
FOTO: KRISTINE RAD, CIMERMANE, JEAN JACK COUSTEAU, ALEX STEMMER, INGA_IVANOVA, VIESTURS JUGS, ARALEZI, ROMIJA OG IKARS/SHUTTERSTOCK.
Aftenjagten skulle foregå på anstand i et område dybt inde i skoven, hvor de lokale dumpede deres affald. Gennem generationer var der opstået et lille bjerg af husholdningsaffald, delvist overbegroet af brændenælder og pilekrat. I dette bizarre miljø skulle jeg tilbringe aftenen og vente på en god buk, der var spottet tidligere af en affalds-synder. Timerne gik, og det eneste selskab jeg fik, var 3 fede råer, der kom ud af skoven og søvnigt gik og græssede mellem gamle bildæk og køleskabe.
Men pludselig blev stemningen mere anspændt. Bukken kom ud af skoven på lang afstand og satte i skarpt trav kurs direkte mod mig. Det gik forbløffende hurtigt, inden han blot var 50 meter fra mig og stadig i trav direkte mod mig.
Jeg satte kikkerten på laveste forstørrelse og lod kuglen gå mod fronten af bukken. Selv efter at kuglen ramte, fortsatte han kursen og var derfor ikke andet end få meter fra mig, før han faldt død om for mine fødder.
I forvirringen havde jeg slet ikke fået set ordentligt på trofæet. Derfor var det en positiv overraskelse, da jeg nu kunne se, at der var tale om en rigtig tyk seksender. Ikke særlig høj opsats men meget tyk og lidt speciel. Jagtturen til Litauen havde fået en god begyndelse.
På jagt hos Gerdas
De næste forårsdages bukkejagt skulle foregå i den tidligere russiske republik, Litauen, der ligger 1 times flyvning øst for Danmark. Her er masser af bukke og et meget begrænset jagttryk fra udenlandske jægere. Det i sig selv var rigelig motivation til at komme tidligt op.
Jagt på forårsbukke er og bliver min yndlingshobby. At jage i de tidlige timer, hvor resten af verden endnu ikke er vågnet, og nyde at være helt alene i verden. Godt nok er det blevet sværere og sværere at komme så tidligt op, men når det sker, er det altid turen værd.
Jeg skulle på jagt hos Gerdas. Han var lokal jægermester og talte engelsk.
“Du lejer bare en bil i lufthavnen og møder mig kl. 18 foran min jagthytte,” sagde han i telefonen.
Efter 1,5 times flyvning fra Billund og en køretur på 2 timer holdt jeg på en lille grusvej i et afsidesliggende hjørne af Litauen. Efter 30 minutter kunne jeg se en bil i det fjerne. Den kom nærmere i fuld fart og drønede forbi, men bremsede derefter hårdt op og bakkede hen til mig. Vinduet blev rullet ned, og 2 jægere spurgte, om jeg var Peter? Det kunne jeg bekræfte.
Afsted på jagt gik det. Jeg fik hverken skiftet eller pakket ud. Vi havde kun en time tilbage før solnedgang. Området var smukt. Små marker med dejlige lunde, omkranset af uspolerede pilekrat og moser. På næsten hver mark, gik storken med en snog i næbet. Urfugl og tjur så vi også flere gange. Sikken en herlighed og tænk, hvor anderledes fra Danmark.
Allerede i den første lysning gik to råer og en lille flok vildsvin. Jeg var overbevist om, at det kun var et spørgsmål om få øjeblikke, før bukken kom ud af skoven, men jægermesteren brugte ikke tiden på at vente. Afsted til næste lysning, og her var der bid.
Ude på ca. 200 meter gik en flot seksender sammen med et smaldyr. Vi kiggede alle helt åndeløst i kikkerten. Der var ingen tvivl. Det var en rigtig god buk. Enten var vi usandsynligt heldige, eller også kendte han bare sit revir godt.
Det var årets første buk, og jeg var meget tændt, da jeg begyndte at stille skydestokken op. Men Gerdas ville tættere på og gjorde det klart, at jeg IKKE måtte skyde, før han havde studeret den og sagt OK.
“Vi skyder nemlig kun bukke over 5 år, ” hviskede han.
Vi kravlede 60 meter på maven, mens Gerdas brugte lang tid i kikkerten. Jeg syntes, at der gik en evighed, inden han endelig gav grønt lys.
Jeg var spændt som en flitsbue og lod skuddet gå næsten øjeblikkeligt. En høj bladkugle ramte bukken, og den gik lige ned i skraldet. Smaldyret blev stående, og den eneste anden reaktion på engen var et par traner, der lettede ved skuddet.
Efter 5 minutters ventetid kunne vi endelig rejse os op i fuld mandshøjde og begive os hen til bukken, som lå samme sted. Pudsigt hvordan engen så anderledes ud nu, hvor man ikke kom kravlende. Det var i sandhed et smukt sted, som man kun drømmer om i sine vildeste bukkedrømme.
Fremme ved skudstedet lå en næsten helt rød forårsbuk med et flot bronzemedalje-trofæ. Den var ikke helt færdigfældet på kroppen, men en stor, stærk gammel buk. Sikke en start.
Hjemme ved hytten blev bukken skindet, og der blev tændt op i grillen. Vi skulle have bukke-lever med dejlig flødesovs. Godt spædet op med whisky. En ny tradition var født. En fin respekt for vildtet at afslutte jagten med at spise det. Det er ikke sidste gang, jeg har gjort det.
Tidligt op
Næste morgen var vi tidligt i gang. Meget tidligt. Allerede kl. 4 begav vi os afsted på gåben. Planen var at gå fra lysning til lysning, indtil vi fandt en buk.
I mørket kunne jeg høre grupper af vildsvin, der blev stødt, og på et tidspunkt så jeg også skyggen af en elgko, vi havde skræmt.
Pludselig stod der fem dyr i kanten af et egekrat. To af dem var bukke. Den ene spids, men den anden en stor, stærk seksender. Men hvad var det, den havde et eller andet ved rosenkransen, som ikke var helt normalt? Var det en kvist, eller var det en ekstra sprosse. Det var svært at se i kikkerten, men skydes det skulle den i hvert fald.
Jeg tog anlæg på den trebenede skydestok og ventede nu bare på, at bukken gik fri af de andre dyr. Kort efter stod han perfekt, og jeg slap kuglen. Skuddet sad lidt langt tilbage, men med det krumspring, han gjorde, ville han helt sikkert ikke løbe langt.
Da vi kom frem til skudstedet, var der masser af schweiss, og efter 40 meter på knæ gennem skoven lå der en flot seksender med en ekstra sprosse på den ene stang. Morgenen var begyndt perfekt.
Allerede 30 minutter efter kom vi til en brakmark med høj hvid kørvel. I den kølige morgen kunne jeg se dampen fra et dyr, der lå i græsset 100 meter ude. Selve dyret kunne jeg ikke se. Var det et svin eller en buk. Jeg kunne ikke bevæge mig, så der var ikke andet at gøre end at vente på, at dyret rejste sig, så jeg kunne få syn for sagen.
Efter en time var solen kommet frem, og op pludselig rejste der sig en meget stor gaffelbuk ude på marken. Den var tydeligvis ikke 5 år gammel og dermed ikke til afskydning. Måske spildt tid, men alligevel en af de smukkeste jagtmorgener jeg har oplevet længe.
Afsted til næste lysning gik det. Igen gevinst. Ude på åben mark lå der en gammel seksender og en rå. Alderen bedømte jeg på den tykke hals og på hans grå hoved. Skulle det blive min morgenbuk nummer to?
Medium Sub Heading
Piftede Bukken Op
Gerdas ville prøve en ny metode at pifte den op på. Han rejste sig op på knæene og gav et kort pift. Ingen reaktion. Igen et højt pift og igen ingen reaktion. Situationen var stadig i vores favør. Væk kunne bukken jo ikke komme. I hvert fald ikke uden en skudmulighed.
Vi besluttede os for at gå mere direkte til værks. Jeg rejste mig op i fuld statur. Stadig ingen reaktion. Den buk sov godt nok tungt.
Jeg satte mig igen og prøvede denne gang med et lille brøl. Det hjalp. Bukken hævede hovedet. Nu var det kun et spørgsmål om tid, før han rejste sig op.
Ganske rigtigt. Bukken rejste sig, og jeg mærkede pludselig bukkefeberen rase i kroppen. Jeg får ofte feber før et skud, og jeg elsker den følelse.
Jeg fik nogenlunde styr på det, tog en dyb indånding og lod kuglen gå de små 200 meter ud til bukken. Men hvor blev han af? Enten var han gået lige ned i skuddet, eller også så var han sunket i jorden?
Efter en nervepirrende ventetid gik vi frem mod stedet. Jo, den var god nok. Bukken lå forendt på skudstedet. En flot seksender. Kraftige rosenkranse og en meget usymmetrisk opsats. Sådan kan jeg godt lide det.
Frokosten blev indtaget i en nyfældet lysning, hvor jægermesteren tændte et lille bål og grillede elg-pølser. Det er pudsigt, hvor godt alt smager, når det nydes i sådanne omgivelser. Det eneste, der manglede nu, var en lille lur, og den tog vi så. 2 timer i græsset med bålet som baggrundsmusik.
Den specielle buk blev turens sidste trofæ, men jeg regner ikke med, at det dermed er slut med Litauen. Den smukke natur og det nyfundne venskab med Gerdas trækker, og jeg håber at vende tilbage.
STORT TEMA: ALT OM BUKKEJAGT
