Fasanen, Phasianus colchius, er nok den vildtart, som alle jægere møder før eller siden. Fasanen står for cirka en tredjedel (!) af det totale vildtudbytte på omkring 2 millioner stykker vildt om året, nedlagt i Danmark.
TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN, KLARTXT. FOTO: LUKASZ LUKASIK M.FL.
I dag er der stort set ikke det sted, hvor den spraglede hønsefugl ikke findes. Det skyldes først og fremmest menneskers handling, således forstået, at der udsættes betragtelige mængder af fasaner hvert eneste år, så man fortsat kan opleve den udsøgte fornøjelse af en velflyvende høj fasan, der pakker sammen i en sky af dun efter et godt skud.
Flotte farver
Fasanen er en ret stor hønsefugl. Man regner med, at der er ca. 30 underarter, men med et utal af hybrider, så det kan være lidt svært at skille de enkelte underarter fra hinanden. I Danmark er det dog den almindelige fasan, Phasianus colchius, med den karakteristiske hvide halsring og smukke kobberfarvede fjerdragt, som er den mest udbredte.
Hanen, eller kokken, vejer i snit ca. 1,2 kg, mens hønen i snit ligger på ca. 900 gram. Længden er ca. 85 cm og vingefanget nogenlunde det samme. Så det er ikke så underligt, at man nærmest får et hjertestop, når en fasankok buldrer op lige foran en.
Kokken har en spraglet fjerdragt med metallisk skinnende fjer og nogle meget kraftige røde og blåsorte farver i hovedet, som sammen med dens meget lange halefjer gør, at den ikke kan forveksles med nogen anden fugl i Danmark. Hønen er derimod noget mere afdæmpet i farverne med en fjerdragt i brune og gråsorte nuancer, som camouflerer den godt, når den ligger på reden, der er placeret på jorden. Men også hønen har en ganske lang hale, som gør den let at identificere i flugten.
Haner med harem
Fasaner er polygame, dvs. at en enkelt kok kan have flere høner, som han stolt spankulerer omkring med i det tidlige forår og gerne forsvarer mod andre fasankokke. Disse hanekampe kan være ret voldsomme, og det hænder, at en kok bliver ramt så uheldigt af de lange sporer, at den går til. Hønen lægger mellem 8 og 15 æg i april, og ca. 25 dage senere klækkes kyllingerne. De følger efter hønen de første par måneder og ligner de voksne til forveksling efter 15 uger.
Stort set altædende
Fasaner er ikke kræsne. De spiser alle mulige bær og frugter, korn og frø, men også insekter, orme, firben, små mus og sågar småfugle står på deres menu. Derfor klarer fasanen sig også ret godt på alle mulige biotoper. Den har ikke noget imod at gå med fødderne i vand i mosens sivskov eller rasle gennem det tørre løv i en gammel bøgeskov. Bare der er mad, så er den glad. Der er dog ingen tvivl om, at den ofte foretrækker unge, tætte grantykninger, hvor den kan være i skjul for rovfugle, og hvor der er masser af mad i form af ukrudt og insekter.
Hvor kan den jages?
Som sagt findes fasanen stort set overalt i Danmark, men det er dog ikke på strandenge, man finder de fleste. Der er der simpelt hen for bart og barskt. Og nogen svømmer er den heller ikke, selvom jeg ofte har oplevet fasankokke finde et godt nattesæde i træerne ved siden af min sø.
Engarealer med brede læhegn, vildtremiser og nyplantninger med et par år på bagen er derimod ofte der, hvor man finder ikke bare en, men mange fasaner. Når jagten går ind i oktober, virker det nemlig som om, at kokkene har opgivet den mest territoriale adfærd, og man kan blive forbavset over, hvor mange fasaner der egentlig kan være i en ganske lille remise.
Jagtformer
Fasanjagt kan groft sagt opdeles i to typer: med og uden hund. Sådan forstået, at selvfølgelig skal der være en egnet apporterende hund med på enhver fasanjagt med haglbøssen, men på en klassisk godsjagt efter hundreder af høje fasaner, hvor skytterne udelukkende koncentrerer sig om at få nye patroner i bøssen og ramme, er det ikke hundearbejdet, der er i fokus for skyttens vedkommende.
Hundearbejdet er derimod i fokus med både de stødende og stående hunde. Det er ikke altid, at der er agerhøns i roerne, men en god, stående hund kan også sagtens stille en fasan og vente på førerens avance-ordre.
Min personlige favorit er dog det, som man på nydansk kalder ’rough shooting’. Det er en jagtform, hvor man typisk bare er en håndfuld skytter, og hvor de fleste har hund med. Det kan være nogle gode jagt-cockere, som gennemtrawler det brede læhegn eller remisen, mens de andre deltagere langsomt følger med udenfor sammen med en god apportør, typisk en retriever. Det giver både god motion, mange gode situationer og stor glæde ved godt hundearbejde.
Endelig er der også en tredje form for fasanjagt, hvor man faktisk ikke behøver en hund. Det er pürsch med salonriffel. Det er en meget spændende jagtform, som stiller store krav til jægerens evne til at gå i ét med omgivelserne, for fasaner både ser godt og er ret opmærksomme på omgivelserne. Du kan læse om fasanpürschen et andet sted i dette nummer af Mit Jagtblad.
Udstyr
Der kræves ikke noget særligt udstyr til fasanjagt ud over en egnet apporterende hund, som der altid kræves ved jagt med hagl uden for fiskeriterritoriet. Fasaner reagerer ikke rigtig på kald – det skulle da lige være lyden af fodertønder, men det bliver lidt besværligt at slæbe rundt på.
Fasaner er ikke specielt skudstærke, og jeg bruger som regel en haglstørrelse 5 i min kaliber 12. Det fungerer fortrinligt. Man kan dog med fordel gøre sig selv den tjeneste at træne lidt på skydebanen. Mange tror, at fasanen er en stor, tung fugl, og at den er lige så let at ramme som en ladeport. Men det er de færreste ladeporte, der kan flytte sig med op til 90 km/t. Selv når fasanen ’cruiser’ derudaf, er det med omkring 50 km/t.
Så hvis fasanen har fået god luft under vingerne og har fløjet et stykke tid, er det ikke verdens nemmeste bytte at nedlægge. Og det er også præcis derfor, at de klassiske klapjagter på høje fasaner stadig er i så stor kurs blandt mange jægere. Der kan man virkelig få afprøvet sine skydefærdigheder.
Bemærk
Hvis du gerne vil udsætte fasaner, skal du have gennemført et kursus i udsætning af fuglevildt, hvis det totale antal fugle overstiger 100. Gråænder og agerhøns skal også tælles med. Bemærk også, at hvis du vil udsætte mere end 100 fasaner og mere end 1 fugl pr. hektar, så skal der også laves en biotopplan for området. Der skal endvidere laves optegnelser over fuglene, og udsætningen skal indberettes til Miljøstyrelsen senest en uge efter udsætningen. Du kan læse meget mere om reglerne her>
Bemærk endvidere, at fasanerne senest må sættes ud en måned, før jagten går ind. Det betyder, at den sidste dag, fasanerne må udsættes, er den 31. august.
LÆS OGSÅ
Fodring af fasaner gennem vinter og forårsmånederne
Jagttid
01.10 – 31.01
Vær opmærksom på, at der på visse øer er lokale jagttider på fasaner.
Årligt jagtudbytte: Ca. 650.000 (faldende).
Video
Video: Rough shooting
Video: Høje Fasaner
